TRESemmé Perfectly (Un)done

Fredagsfavorit: Rituals Foaming Shower Gel Sensation

Rituals Foaming Shower Gel Sensation koster

Du skal ikke tage dig af, at det er det gamle design på billedet, jeg købte nemlig stort ind på et tidspunkt i efteråret, så jeg har endnu ikke haft brug for at købe nye forsyninger. Indholdet er selvfølgelig det samme, og det er lige så fantastisk som altid. Rituals Foaming Shower Gel Sensation har jeg skrevet om før, der havde jeg næsten lige opdaget dem, og vi har været uadskillelige lige siden. Der er ikke en eneste uge, hvor jeg ikke har fat i mindst en af de tre skønne varianter på billedet.

Humøret
Siden jeg fik øjnene op for shower gel engang i firserne. Har de været en fast del af mine bade. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var vigtigt for mig at have noget at vælge mellem. Og derfor har jeg altid et ret stort udvalg af varianter og dufte, som jeg vælger fra hver eneste dag. Det er blevet en del af baderitualet at vælge duft, og det er lidt hyggeligt at se, hvordan mine sønner har adopteret netop denne del af at bade. Det er vist ikke nogen nyhed, at jeg går meget op i dufte, og derfor betyder det selvfølgelig også en del for mig, at mit bad er fyldt med skøn duft (ja eller slet ingen duft).
Endnu har jeg kun kastet mig over de tre på billedet, men der er i alt seks varianter af Rituals Foaming Shower Gel Sensation, hvoraf den ene dog er til mænd.

Drøj i brug
Selvom jeg har brugt de tre skønne varianter meget, er det kun lykkedes mig at bruge en af dem op, fra jeg købte dem første gang. Det er den brune Hammam Delight, som er blevet brugt op og erstattet med en ny. Leder du efter denne variant i Magasin eller online, skal du være opmærksom på, at den nu er turkis. Den Pink Yogi Flow er blevet rød, og den hvide Zensation ligner sig selv.
Til hvert bad bruger jeg kun en lille smule, fordi den bløde gelé skummer godt op og derfor rækker virkelig langt.

Rituals Foaming Shower Gel Sensation koster 70 kroner stykket, og du finder Rituals i Magasin og online i Magasin Webshop, da priserne er ret gode i Danmark, er der meget lidt sparet ved at købe produkterne online fra udlandet. Yogi Flow fandt jeg kun i et lækkert sæt, som foruden Foaming Shower Gel Sensation indeholder Body Scrub, Shower Oil og Body Cream. Hammam Delight kan købes for sig selv og det samme gælder Zensation.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

12 kommentarer

  • Åh jeg er også kæmpe fan af produkterne fra Rituals, de er så gode! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    For resten! Apropos ingenting i det her indlæg, så er den Sunsilk-shampoo, som I skrev om (med kokosolie), på tilbud i føtex! I hvert fald i FRB-centret. Og den der GOSH Giant Blush røg også i kurven – det var en god anbefaling! Fin farve, nem at lægge, og holder godt :) I er seje, og det er nice, at man kan stole på jeres anbefalinger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Tak for ros Sarah! Og tak for heads up på tilbud :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Hansen

    Det er super skønne bade gels, eller hvad man skal kalde dem. Ret sjov konsistens, der nærmest vokser i hånden, når man dispenserer.
    Tænk, jeg ikke anede at Ceutials midt i Magasin du nord og er gået lige forbi mindst en million i de tre år, de åbenbart har ligget der. Ret komisk.
    Jeg er stødt på den på instagram og har lige købt dem idag. Ret så rimelig pris – især når de er drøje i brug, som du skriver. Da jeg så ville læse lidt nærmere, fandt jeg dette indlæg.
    Og fik kigget ind hos jer – hyggeligt!
    God weekend. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christina
      Tak for ros :-* Kig endelig forbi en anden gang :-)
      De må da have ligget der meget længere end tre år… De havde endda makeuppen i starten. Jeg oplever i hvert fald at de er drøje, men som sagt har jeg aldrig prøvet bare at bruge en fra start til slut.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har af en eller anden grund altid undgået Rituals produkter. Ved ikke om det bare er fordi, jeg aldrig rigtig har hørt noget om dem.
    Men jeg vil da kigge efter disse næste gang jeg er i Magasin. Duftene lyder virkelig fantastiske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Johanne
      Det kan jeg sagtens genkende, jeg er dog draget mod farverne, duftene og ritualerne. Det synes jeg er vildt cool!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Og de gels er helt geniale at barbere ben m.m. i. Skraberen glider helt glat og huden bliver slet ikke tør af en barbering når man har brugt rituals vaskeskum. Jeg behøver ikke engang bruge creme på benene, når jeg har brugt den og undgår også barberirritation under armene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Karen
      Sikke et godt tip, det har jeg ikke engang prøvet :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Jeg er vild med Happy Buddha. Den duft gør mig glad i låget! :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Marie-Louise
      Den er også lækker, jeg skrev om den for nylig faktisk :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TRESemmé Perfectly (Un)done