Dior Haute Couture Collection Makeup Spring-Summer 2015

Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette i Rich Plum

Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette i Rich PlumDer er ikke noget hverdag for mig, når det gælder makeup. Jeg elsker turkis eyeliner præcis ligeså højt som den røde læbestift, mine smukke pigmenter i alle regnbuens farver… Det ændrer nu ikke på, at det helt neutrale look, også en sjælden gang bliver lagt. Der er dog et look, som jeg holder ekstra meget af, og det er smokey eyes. Den måde, de helt mørke farver fremhæver min øjenfarve, er jeg vild med. Og hver eneste gang looket er mørkt, kan jeg være sikker på at få komplimenter.

En vinterting
Der er selvfølgelig delte meninger om mørk makeup, ligesom der naturligvis er med langt det meste makeup… Men når jeg ser mig omkring, oplever jeg alligevel, at det er blevet meget mere almindeligt og måske mere accepteret med den mørke makeup.
Det er helt almindeligt at nuancerne bliver mørkere i vinterhalvåret ,og denne vinter har især de lilla nuancer har fået meget opmærksomhed. Der er en del kollektioner med lilla og blommefarvede øjenskygger, læbestifter og selvfølgelig neglelakker. Så det er bare at vælge din egen favorit.

En rigtig fin palette
For noget tid nævnte jeg Mememe Cosmetics henkastet i et indlæg om rabatkoder, nu har jeg prøvet flere af produkterne, og jeg bliver mere og mere glad for det engelske mærke. Det nyeste i samlingen er Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette i Rich Plum. Der er otte fint pigmenterede øjenskygger i paletten, og den eneste udfordring med dem er, at de er ret løse i konsistensen.
Fra venstre mod højre er det en:

Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette i Rich Plum

  • Greige nuance med lyslilla og rosa perlemor.
  • Mellembrun nuance med lilla perlemor.
  • Rødbrun med satinfinish.
  • Mørkebrun med lilla perlemor og glitter.
  • Blålilla nuance med lyslilla perlemor.
  • Mørk gunmetal grå.
  • Sort med sølv perlemor og glitter
  • Sort med satinfinish

Som du kan se her, præsterer øjenskyggerne i Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette i Rich Plum ret godt uden primer selvfølgelig bedre med, og fugter du penslen, er det en fest at bruge skyggerne. Skyggerne er rigtig fine til smokey eyes både i kombination med hinanden og enkeltvis.

Mememe Cosmetics Ultimate Eye Palette findes i to variater, og de koster £ 15 stykket. Generelt er priserne på Mememe Cometics virkelig rimelige, og de gange jeg har købt noget, har leveringen været hurtig. Det er vigtigt for mig, fordi min tålmodighed rækker ikke til mange ugers leveringstid.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dior Haute Couture Collection Makeup Spring-Summer 2015