Nivea Lip Butter - smør til læberne

Fredagsfavorit: Lancôme Teint Visionnaire foundation

Lancôme Teint Visionnaire Foundation

Jeg synes, jeg vælter mig i gode foundations. Der er virkelig langt mellem de dårlige, og flere er endda rigtig gode.

Jeg har derfor det luksusproblem, at det efterhånden er svært at fremhæve en enkelt fremfor andre, men Lancôme Teint Visionnaire fortjener, at vi kipper lidt for den.

Alt det der med, at den skal kunne ændre hudens udseende i løbet af fire uger springer vi bare hen over, ikke? For det kommer ikke til at ske. Og solbeskyttelsen dækker ikke de lange UVA stråler.

Men det er en helt forrygende god foundation og concealer i et. Og så kan jeg sagtens finde andre produkter til at klare hudplejen for mig.

Lancôme Teint Visionnaire består af en flydende foundation i pumpe med en fast cremeconcealer i låget. 2-i-1 emballagen fungerer, og den er praktisk i tasken og på ferier. Især fordi du uden problemer kan lægge både foundation og concealer med fingrene.

Den flydende foundation har en skøn konsistens, der er nem at blende på huden og som giver en meget smuk semi-mat og naturlig finish. Det er den særlige finish, som Lancôme Teint Visionnaire giver til huden, der gør dette produkt værd at fremhæve.

Concealeren er nem at arbejde med og kan lægges på med fingrene. De to produkter i en giver til sammen en synligt pænere og mere ensartet hud, der stadig ser helt naturlig ud.

Foundation og concealer passer sammen i farve. Udvalget af farver er stort til mellemlyse hudtoner. De helt, helt lyse har det desværre svært her. Jeg bruger nummer 01 Beige Albâtre og er normalt NC20 hos MAC til sammenligning.

Her kan du købe det
Lancôme Teint Visionnaire koster 399 kroner i Matas, stormagasiner og parfumerier. Taget i betragtning, at man får både en concealer og en foundation med, er prisen i orden. Den er lige nu sat ned med 20 procent i Magasin, der har sat en masse skønhed på tilbud weekenden over.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

11 kommentarer

  • Vesna Barbu

    Smart med conceleren

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Den ser lækker ud! Men – creme-concealer? Er den virkelig ok at fordele?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Hej, ang. Lancome’s faundation nævner du den lyseste farve 01, jeg har selv 05 og det skulle være den lyseste, lidt gul i tonen men ok, en faundation der er let at arbejde med. Har jeg misforstået noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg er lidt i tvivl om, hvad 05 er for en farve? Men der er så vidt jeg har forstået tre helt lyse, som hver blot har en forskellig undertone.

      Men hvis bare farven passer til dig, så er det jo lige meget :)

      Lancomes farver kan altså også være lidt “skæve” og deres system svært at gennemskue.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sindssygt smart med både foundation og concealer i én! Jeg har aldrig prøvet baser fra Lancome, måske bliver denne her den første :)
    Hav en dejlig lørdag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Nævn endelig nogle af de andre gode foundations du har prøvet :-)

    Jeg har denne og finder den for ‘tung’ til min hud. Hvis du kan anbefale nogle fra Chanel eller Estee Lauder, vil det være helt perfekt, da det er de eneste, jeg kan købe/prøve hvor jeg befinder mig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej :)
    jeg leder efter en god foundation og står imellem den her og så “max factor all day flawless….” som i også har skrevet om.

    Hvilken er bedst og hvorfor?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Caroline. Det kommer an på en hel masse. Hvorfor har du indsnævret det til lige de to? Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er virkeligt smart med både concealer og foundation i en! Kan den mon også anbefales til fedtet hud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ida
      Det afhænger nok ret meget af, hvor fedtet huden er :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nivea Lip Butter - smør til læberne