Spar 25 procent på thehut.com

Køb neglelak på ebay og spar 50 procent

OPI RED

Ebay er et paradis for negleshoppere. Der bugner af neglelak, plejeprodukter, tilbehør, nailart og professionelle produkter til amerikanske priser, der er cirka det halve af de danske.

Men det er jo fra udlandet – hvad så med told og moms? Pointen med neglelak og andre småprodukter er, at de typisk falder under den danske bagatelgrænse på 80 kroner, hvilket vil sige, at du ikke skal betale ekstra moms eller told. Og NEJ, jeg vil ikke anbefale måder at snyde sig udenom tolderne på, det er at snyde i skat. Men så længe man køber for under 80 kroner, så holder man sig under grænsen for, hvad der skal moms og told på.

På billedet ser vi en klassisk neglelak OPI Red. Den koster herhjemme 125 kroner hos blandt andet Magasin. Her hos min sædvanlige neglepusher på ebay koster den lidt over 60 kroner.

En søgning efter OPI Red er selvfølgelig et råddent eksempel at søge på, fordi det navn også giver en masse andre neglelakker end lige den. Så er det lidt nemmere at søge på for eksempel Peace, Love & OPIfra den nye San Fransisco kollektion. Men stort set lige gyldigt hvilken OPI neglelak vi leder efter, så vil vi finde ud af, at hvis vi sætter shipping til Danmark og vælger at se de billigste først, så får vi en totalpris på cirka 11 dollars for en OPI neglelak inklusive shipping.

11 dollars svarer til lige over 60 kroner. Vi sparer altså halvdelen i forhold til de danske priser. Og fordi den samlede pris er under 80 kroner, så får vi heller ikke problemer med told og moms.

Jeg plejer sjældent at skelne til, hvem der er forhandleren og vælger kun efter pris og tilgængelighed, men der er i nyere tid begyndt at dukke falske neglelak op. I gamle dage var det kun dyr makeup som NARS og MAC, man skulle være på vagt overfor. Vælg sælgere med rigtig mange salg bag sig og som har høje ratings. Man kan sagtens have høje ratings og sælge falske varer, mange opdager ikke, hvad det er de køber.

Jeg selv har ofte købt hos Beautyzone2007. Det er egentlig ikke super bevidst, det handler lige så meget om, at hun oftest dukker op i mine søgeresultater. Her kan du også finde profesionelle produkter som for eksempel CND Shellac. Jeg har aldrig haft problemer.

Jeg har også købt en del her. – igen uden problemer. Jeg har i det hele taget haft meget få problemer med ebay taget i betragtning. hvor meget jeg har handlet der, sammenlignet med danske webshops.

Glimmer, nitter og nail art
Hvis vi begynder at se på nail art, glimmer, nitter, så åbner der sig et overflødighedshorn, hvor man kan købe rigtig meget for ingen penge. Det kræver et indlæg for sig, som nok skal komme, og at fremhæver den ene frem for den anden er stort set umuligt, men her har vi købt temmelig meget glimmer og dims i tidernes løb.

Pas på med at bestille flere
Vær opmærksom på, at hvis du bestiller flere produkter hos samme sælger samtidig, så vil de sende i samme pakke, og så skal du være opmærksom på, om du rammer grænsen for told og moms. For så forsvinder besparelsen hurtigt.

Først med de nye produkter
En anden fordel ved at købe via ebay er, at man har adgang til nye kollektioner før alle andre i Danmark. Samtidig er der mærker som vi aldrig har hørt om herhjemme.

Husk altid at betale med paypal!
Paypal er din forsikring. Hvis du altid betaler med Paypal kan du også få dine penge tilbage derigennem, hvis du klager den vej. Det har jeg måtte gøre et par gange (over helt andre varer) og har alle gange fået mine penge tilbage. Jeg køber rigtig meget på nettet…

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

12 kommentarer

  • Henriette W N

    Ih, uh, hm, jeg troede, at bagatelgrænsen var 80 kr. + porto, og ikke inklusiv, men så må jeg lige lære om :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nejnej – det er mig, der vrøvler. Godt I er vågne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette W N

      Godt :) Så kan jeg fortsat snuppe to lakker via eBay på én gang uden at risikere ekstraregninger :-) Mht. sikkerhed ved brug af Paypal på eBay har jeg engang modtaget en lækker OPI lak fra en eBay-sælger i USA, som jeg ikke havde bestilt, endsige kendte eksistensen af. Lakken var ment for en kunde i Finland! Jeg var ikke interesseret i at vide, hvordan den var havnet hos mig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Den slags mærkelige ting har jeg også prøvet, men det vigtigste er, at når jeg som kunde oplever, at jeg ikke får varen (hvilket er sjældent heldigvis), så er der aldrig problemer med at få en ny eller pengene retur. Det er sgu mere end man kan sige om mange webshops….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej søde Katja. Jeg er selv STOR ebaylover hvilket også gør at jeg har handlet der alt for meget hæhæ.. Fint indlæg!
    Jeg studser dog lidt over din kommentar med at porto er inkluderet i de 80 kr, på det store negleforum “Negle lir” er folk blevet enige om at porto IKKE er inkluderet. Har du måske en sikker kilde et sted? Både for vores og jeres blog skyld. :-)
    Knus en fastlæser, som bare vil hjælpe..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Undskyld – det er mig der har skrevet forkert. I har ret! Man medregner portoens pris, når man udregner moms og told, men den medregnes ikke i grænserne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • http://www.postdanmark.dk/da/Privat/Kundeservice/landefakta-og-told/Sider/Toldregler.aspx – Der er lige et link, hvor der står at det både gælder varens værdi og porto.

    Synes dog det er lidt vigtigt, at I måske skriver, at de toldregler kun gælder varer uden for EU. Varer fra eksempelvis England er jo uden told, så der kan man bare købe løs :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej, de andre har ret. Moms og told bliver beregnet ud fra hele varens pris inklusive porto, når den skal betales. Men bagatelgrænsen på 80 kroner gælder uden porto (tungen lige i munden her…)

      Og ja, indenfor EU gælder selvfølgelig det frie marked.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, det er da også rigtigt. Det er sjovt, for den gang jeg googlede det, tænkte jeg også, at jeg altid havde taget det som varens værdi. Jeg kunne så bare ikke læse rigtigt :-)

      Så lige for en sidste gang, så ingen bliver forvirrede over mit sludder: De 80 kroner er varens værdi – IKKE INKL. PORTO :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for tippet! Måske jeg nu får mod til at kaste mig over det der ebay ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig haft mod på at handle på ebay – synes det er virkelig svært at gennemskue, hvornår man handler med en “rigtig” butik og hvornår det er en privat, som sælger sin egen neglelak. Men måske skal jeg bare lige bruge lidt tid på at søge rundt derinde … For det er dælme billigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hvis der står den er ny – så er det jo egentlig også ligemeget :)
      Men man kan som regel se det på mængden af varer de har til salg

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 25 procent på thehut.com