Luksuslæbestifter: Guerlain Rouge G og Rouge Automatique

08.04.13
Guerlain Rouge G og Rouge Automatique læbestifter

Guerlain Rouge G og Rouge Automatique læbestifter

Der er produkter, man er villige til at betale ekstra for, fordi de er af en suveræn kvalitet, og så er der dem, man betaler dyrt for, på grund af udseende og indpakning. En sjælden gang i mellem møder man et produkt, som forener begge dele, og den slags er Guerlains læbestifter.

Læbestift med indbygget spejl
Da Rouge G blev lanceret tilbage i 2009 gispede de fleste af os over både prisen, indpakningen og det, den gemmer inden i. For intet mindre end 325 kroner får du det ypperste indenfor læbestift.

Den er superpigmenteret, cremet, blød og holdbar på samme tid. Det er en af de bedste læbestifter, hvis ikke den bedste, jeg kender. Indpakning er et tungt metalhylster med indbygget spejl, der folder ud af sig selv, når du tager din læbestift ud. Den eksklusive indpakning er et tveægget sværd – den er tung og fylder godt. Men det er handy med et spejl ved hånden.

De klassiske cremede og superpigmenterede læbestifter fra Guerlain er uden tvivl mine favoritter. Men efter de klassiske Rouge G lancerede Guerlain også deres Le Brillant versioner af Rouge G, der som navnet antyder, er en mere glosset og transparent version af Rouge G.

For at holde stilen hedder alle de klassiske Rouge G farver noget med G. Konceptet er bare fint.

Farven her er Gala, og den har fulgt mig i mange år. Det er min perfekte røde farve. Den er min ultimative farve til røde læber, fordi den rammer den perfekte nuance til mig og selvfølgelig på grund af den på samme tid cremede og holdbare konsistens.

Automatisk læbestift uden låg
Rouge Automatique er et nyere bekendtskab. De blev relanceret i 2011, og jeg har først taget den til mig for nylig. Rouge Automatique findes også både i en klassisk, cremet og pigmenteret variant og i Brillance, som er glosset og mere transparent.

Her viser jeg den cyklamenfarvede 761, der er en af Brillance farverne og langt mere transparent end de klassiske. Det gør den nemmere at bære til hverdag på trods af den lækre, heftige farve. Den har en mere glosset finish med shimmer, men også en kortere holdbarhed end de almindelige Rouge Automatique.

Rouge Automatique har også et fikst hylster. Når man skubber stiften på siden op, trækkes låget til siden og læbestiften kommer op. Du behøver kun en hånd, og der er ikke noget låg at holde styr på.

Der er ingen tvivl om, at der findes andre virkelig gode læbestifter til lavere priser end hhv. 325 kroner for Rouge G og 270 for Rouge Automatique med mindre kreative hylstre. Man betaler også for navn, design og indpakning.

Men med Guerlains læbestifter er der tale om, at pris og kvalitet i den grad hænger sammen. Det er et af de mærke læbestifter, jeg køber til mig selv, når jeg vil have noget virkelig lækkert. De ER de ultimative luksuslæbestifter, og hvis man har pengene til dem, så bliver man bestemt ikke skuffet – tværtimod.

Her kan du købe det
Du kan købe Guerlain Rouge G og Rouge Automatique i stormagasiner, enkelte Matas og parfumerier. Rouge G koster cirka 325 kroner og Rouge Automatique koster cirka 270 kroner.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Anonym

Findes også i nogle Matas butikker. De er uden tvivl nogle af de bedste læbestifter der findes 🙂

Pudderdåse Katja

Dejligt at høre, at der er andre fans derude 🙂

Jytte

MÅ – KØBE – NU !
(Er faktisk ikke så god til læbestifter; bruger Chubby Sticks fra Clinique. Men skulle måske prøve den glossede fra Guerlain)

Pudderdåse Katja

Gør det! Det er sundt at lære at bruge læbestift (må det være for et eller andet…) Chubby Sticks er nu også skønne 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *