Tirsdagstip: Spar på sæben ved at bruge en svamp

06.02.13
The Body Shop Ultra Fine Bath Lily
Foto: The Body Shop

Tippet i dag kommer ikke til at handle om foundation eller noget der ligner. Det er såmænd ikke uvilje, min koncentrationsevne kan bare ligge på et frimærke, tror jeg. En redegørelse om concealer, foundation og så videre vil komme til at tage hele natten og det er jeg alt for træt til.
Denne uge har indtil videre været rigtig dejlig, men også meget travl og min onsdag starter tidligt, og jeg har lovet Katja at være frisk til flere timers hygge i morgen. Jeg glæder mig, for vi skal både tale forretning, holde spændende møde, forkæle os selv og spise middag. Samtidig er der ingen tvivl om, at både krop og hjerne vil takke mig for at smutte i seng.

Bruger du for meget sæbe?
Huden kan ikke ret godt lide sæbe og slet ikke for meget sæbe. Derfor gælder det om at bruge så lidt som muligt. Udfordringen er så at få denne lille smule sæbe til at skumme. Måske har du god tid om morgenen? Det har jeg ikke, og derfor skal sæben skumme i en fart. Derfor bruger jeg en badesvamp.
Badesvampen er et genialt redskab til at spare på sæben og dermed passe bedre på huden. Med svampen kan jeg samtidig bilde mig selv ind, at der er tid til luksus i hverdagen, og hvem har ikke lyst til det?

Typen er underordnet
Du kan få mange forskellige svampe, jeg kan godt lide den type, som er på billedet ovenfor. De koster bare tyve kroner i The Body Shop og kan altså mindst halvere dit forbrug af sæbe. Mine svampe er købt ind så de matcher vores håndklæder og de bliver skiftet og vasket samtidig med. På den måde er jeg sikker på, at de er rene og lækre hele tiden.

Billedekilde: Billedet er fra The Body Shops webshop, hvor du finder mange forskellige accessories til badet.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Sarah

Bare et tip til tippet – de koster kun 5-10 kr på apoteket 🙂

Pudderdåse Helene

Genialt Sarah! Ved nærmere eftertanke kan man sikkert også købe den slags i Tiger/ Søstrene Grenes/lignende butikker 🙂
Tak for tippet!
Kh. Helene

Louise

Ville have sagt det samme – har flere gange købt dem til 5 kr. på apoteket.
Kan de tåle at blive vasket? Jeg plejer bare at smide dem ud efter noget tid, men er egentlig ikke fan af brug-og-smid-væk, så synes det er fedt hvis de kan vaskes.

Pudderdåse Helene

Altså både handsker og svampe ryger i vaskemaskinen herhjemme 🙂

Jytte

Har i mange år brugt Matas’ babysvampe. Små og bløde. Kommer i en pakke med to stk. ; en til hoved og en til hale 😉

Pudderdåse Helene

Hej Jytte
Dem har jeg ikke prøvet, men de lyder rare 🙂
Kh. Helene

Anna

Jeg elsker også de der hamp handsker, der skrubber huden. Man kan enten droppe body-scrubben, eller kombinere det, da den holder på kornene.

Pudderdåse Helene

Åhhr ja du er hardcore Anna!
Jeg elsker min hamphandske, men jeg bruger den inden badet på tør hud 🙂
Kh. Helene

Maria

Vi har også nogen stykker af dem her derhjemme …. Og et tip herfra er også, at de kan fås i IKEA til næsten ingen penge 🙂

Pudderdåse Helene

Hvor er I seje! Tak for tip 🙂

Cæcilie

Øhm, er jeg den eneste herinde, der ganske enkelt bare springer sæben over?
Jeg har altså ikke indtryk af, at kroppen behøver sæbe eller sæbefri olie for at være ren. Medmindre man er decideret beskidt eller skal i offentlig svømmehal.
Jeg vasker mig med det varme vand, og det er altså alt rigeligt: Ingen lugt under armene og fødder (og et vist andet sted, som slet ikke har godt af sæbe:-).
Prøv engang!

Pudderdåse Katja

Cæcilie – det andet sted du omtaler har nemlig SLET ikke godt af sæbe. Overhovedet – tværtimod. Vand og ikke mere 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Cæcilie
Selvfølgelig har du helt ret i, at det er overflødigt. Men jeg elsker sæbe <3 og skum.
Kh. Helene

Camilla A.

Jeg har brugt sådanne svampe i årevis.
Det er egentlig ikke engang for at spare, at jeg bruger dem, men jeg synes det er irriterende at tabe det halve af body shampoo’en når jeg vasker mig. Sæben skummer ikke ordentlig op, men at bruge en gammeldags badesvamp til det gør at det tager en evighed at skylle svampen ren for skum bagefter!
Svampen jeg og I er vilde med, kan det hele. Oveni føler jeg huden bliver blidt eksfolieret. Win-win:-)
Ps. Selv mænd gider dem.

Pudderdåse Helene

Lige præcis Camilla, både de unge og den gamle mand her hjemme bruger denne type svamp 🙂
Kh. Helene

Isabelle

Sikke en god idé! 🙂

henrik Boysen

super tip, fantastisk måde at fjerne de døde hud celler på. I stedet for de der hårde skrubbe cremer. gør det et par gange om ugen med decubal vaske olie. og hvis huden virkelig skal være lækker putter jeg HTH cremen på bagefter efterfuldt af en god spise olie.
Nemt, billigt og sundt for huden TAK for tippet.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *