Tirsdagstip: På med vanterne

24.10.12
Rütme luffer
Rütme luffer
Foto: Rütme/SmartGirl se link i indlægget.

Efteråret er over os og jeg byder min favorit årstid hjerteligt velkommen. Jeg elsker blæsten, kulden og træernes nøgne grene. Jeg elsker gåturene, den varme te i koppen, den højhalsede sweater, syslerne og lyset. Jeg elsker transformationen og farverne.
Naturen er en evig kilde til inspiration og derfor sørger jeg selvfølgelig for at tilbringe så meget tid som muligt ude.
Desværre er hverken min hud eller negle særlig glade for kulden. Og derfor valgte jeg at trodse min modstand og tage vanter på, inden det går galt. Det gjorde det nemlig sidste år og jeg gider ikke revnede finger spidser, afskallet neglelak og knastørre neglebånd.

Hvis du allerede er havnet der, hvor skaderne skal repareres, skal du tage at genlæse mit tirsdagstip fra september om fodcreme til hænderne. Du vil ikke fortryde det…

Lufferne på billedet er fra Rütme. De koster 149,75 kroner og kan købes på SmartGirl lige her.

Har du set, at dine helt egne Pudderdåser holder makeupskole?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
STEPHANIE / FASHIONBYSTERUP

Rigtig fine vanter (; og billige !!
Ligeså meget som du elsker efterår, ligeså meget hader jeg det ;/
sol og sommer – DET KAN VI LI ! hehe
god tirsdag!

Pudderdåse Helene

😀 Hej Stephanie
Sådan er vi heldigvis så forskellige, nøj hvor ville jeg være ked af sommer hele året 🙂
Kh. Helene

Karin V. Sørensen

Hej Helene!!
Hvor er det skønt at læse så positive tanker om efteråret 🙂
Jeg var begyndt at blive så-depri, men nu vil jeg prøve at se med nye øjne på den kendsgerning at vi får nattefrost og sne i morgen :o)
kh Karin

Pudderdåse Helene

Hej Karin
Efterår har altid været noget særligt i min bog! Måske fordi jeg har fødselsdag i november, måske fordi jeg er en rigtig hyggedåse…hvem ved 🙂
Det er så nemt at lade sig gå på af vejret og temperaturen, netop derfor gælder det om at komme ud og få noget lys.
Håber da at min glæde kan smitte en lille smule af 🙂
Kh. Helene

Anja Sand Bjerre

Godt tip. Af gode håndcremer er Decubals også god. og så synes jeg også det kan hjælpe at bruge en scrub til hænderne inden man påfører creme.
Ja, jeg ville elske at komme med til jeres make-up event, meeen desværre er pengene der ikke til at komme til København for tiden ;(
Håber I får nogle gode aftener.

Jytte

HADER at ha’ handsker/vanter på! Og ja – mine neglebånd er allerede begyndt at blive tørre! Har en Opi neglebåndsolie liggende på mit skrivebord på arbejdet, så jeg kan give fingrene en omgang indimellem! Den kan stærkt anbefales – og duften er skøn!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *