Gode tilbud i Magasins Webshop

21.09.12
Gaver fra Magasin
Gaver fra Magasin
Fotos: Magasin Webshop

Sponsoreret

Lige nu bugner Magasins webshop af gode tilbud. Det er til og med søndag eller så længe lager haves, at du kan finde dine yndlingsdufte på tilbud. Der er noget for enhver smag og derfor har jeg fundet lidt til ældsten, lidt til yngsten, lidt til min mor, lidt til veninden og lidt til mig selv. Magasins webshop er flittigt brugt her hjemme og jeg anbefaler den altid gerne, både fordi du virkelig tit finder gode tilbud, men også fordi portoen er absolut rimelig, når der altså ikke er fri fragt, som der for eksempel er i øjeblikket.

Til Ældsten
Min ældste søn går meget op i, hvad tingene dufter af, og da han for nogle år siden valgte en duft, som skulle være hans, faldt valget på Yves Saint Laurent L’Homme. Jeg tror, han vil blive rigtig glad for en Deo Stick. Den dufter nok til, at han selv kan fornemme duften, men ikke nok til at han kommer til at hørme. Det er min største skræk, og derfor er det jo dejligt, at han har god smag.

Yves Saint Laurent L’Homme Deo Stick koster 180 kroner.

Til Yngsten
Der sker bare rigtig meget i ens liv, når man går i første klasse. Derfor skal min yngste forkæles med noget, som han har ønsket sig meget længe. Da hans storebror fik sin første duft, mente han bestemt også, at han skulle have en. Sådan én får han nu, og han har faktisk allerede bestemt at det skal være Mark Jacobs BANG og det synes jeg er et rigtig godt valg.

Mark Jacobs BANG Deodorant Stick koster 160 kroner.

 Til Moderen
Er der en, som fortjener at blive forkælet, så er det min mor. Hun har været grumt meget igennem siden slutningen af maj. I rigtig mange år har hun brugt mine parfumerester. Det er hun sådan set godt tilfreds med, for jeg har jo en rigtig god smag 😛
Flere af de parfumer, hun har prøvet, har været rigtig gode til hende. Yves Saint Laurent Belle D’Opium Eau De Parfum var en af dem, så den skal hun have.

Yves Saint Laurent Belle D’Opium Eau De Parfum 50 ml koster 496 kroner.

Til Veninden
Totalt lækkert hår har hun, men hun har ikke tid til alt for meget ballade om morgenen. Derfor skal hun have noget, som for altid vil lette hendes morgener og sikre hende mange lange gode hårdage. Redskabet, der skal glæde min veninde, er GB by Gun-Britt Hårnål, som jeg har set i brug mange gange og som altid bliver fremhævet for at omvende selv den mest inkarnerede hestehalepige.

GB by Gun-Britt Hårnål koster 103,20 kroner.

Til Mig
Skuffelsen, over alle de duftlanceringer jeg har gået og glædet mig til, skal dulmes med en duft, som jeg har villet have længe. Jeg er vild med Tocca og det har taget mig lang tid at finde ud af hvilken af de tunge flakoner, som skal ind i parfumeskabet til mine andre favoritter. Nu har jeg endelig besluttet mig og det er Cleopatra, som skal adopteres. Tocca er klassiske men stadig lette dufte, og det passer fint til min duftgarderobe med sådan en elegant hverdagsduft.

Tocca Cleopatra Eau De Parfum 50 ml koster 468 kroner.

Se også vores nye bloggernabo Sarthud.dk’s tilbudsfavoritter her

Sponsoreret indlæg

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
linda

Deodorant i første klasse, er det ikke lidt tideligt? Ikke for at kritisere, vil bare gerne høre dit take på det 🙂
Go’ søndag

Pudderdåse Helene

Hej Linda
Han dufter bare til den og bruger den, når han skal være “fin”. Jeg var i syv sind, dengang ældsten fik sin, fordi de ER meget tidligt. Han har dog gjort alt bekymring til skamme, og nu hvor han faktisk har brug for deodorant, er jeg rigtig glad for at han har et afslappet forhold til det. Jeg husker med gru, hvordan drengene fra min klasse, badede i tåger af spraydeodorant.
Kh. Helene

HelleI

Godt tip, faktisk.
Fandt parfume i fredags som jeg ville købe, men kom fra det. Idag ville jeg så bestille, men den er ikke længere på tilbud, kun fragtfri. De fire dage tilbuddene gælder er tilsyneladende kun for boligafdelingen.
Ergo, når man ser et godt tilbud skal man slå til med det samme!

Pudderdåse Helene

Hej Helle
Æv, det er da rigtig ærgeligt!
Jeg bliver så ærgerlig, når jeg misser ting, fordi jeg er for lang tid om at beslutte mig.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *