Fredagsfavorit: Genial emballage

I dag kan jeg præsentere, den hidtil særeste favorit i hele Pudderdåsernes historie. Jo, den er god nok, der er ingen slå eller stavefejl i overskriften. Det er vitterlig emballage, jeg har været mest begejstret over denne uge.
Hvis du har fulgt med fra starten, ved du, at hverken Katja eller jeg er særlig begejstrede for den gængse cremebeholder nemlig dåsen, krukken eller hvad du vælger at kalde den. Grunden er naturligvis, at vi hver dag skal stå og stikke vores fingre ned i cremen og dermed udsætter den for voldsom kontaminering. En anden grund er, at de gode indholdsstoffer som cremen indeholder, meget hurtigt ilter og dermed bliver ineffektive. Det er super ærgerligt, for efter ganske kort tid står du tilbage med en blanding af vand og fedtstoffer uden den tilstræbte effekt.
Trommehvirvel… ja, pointen kommer nu. Se lige på billedet. Er det ikke et fantastisk syn? Det er lækker emballage! Øjencreme med pumpe og en natcreme i utraditionel pumpeflaske, jeg er solgt. Firmaer, som gør mig den tjeneste at gøre sig umage med emballagen, vinder mig over hver gang.
Cremerne på billedet er Guinot Time Logic Age Serum Eyes og Make Up Store HydraNight.
Det er ikke mindre end genialt! :-)
Den lille ser enda ud til at kunne genbruges til yndlingscremen som ikke kommer i pumpe ;)
Hader også det krukkesjov, har aldrig kunnet se det smarte i det. Så jeg leder altid efter god creme på tube og nu også på pumpe – det vinder heldigvis mere og mere frem.
Tak for en god og informativ blog.