Makeup til din øjenfarve

Tirsdagstip: Fremhæv læberne med highlighter

Undskyld for de sene indlæg i dag, men Helene og jeg var først til pressemøde, og så kom vi til at gå på Bøf og Ost, og så kom vi til at drikke rødvin, og så kom vi til at drikke drinks, og… Jeg ligner stadig Jimmi bredahl på en dårlig dag, og Helene hostede stadig værre end den KOL-patient med dobbeltsidig, der lå på samme stue som mig på Bispebjerg Hospital, men det var dælme dejligt at være ude igen! Og at være sammen igen.

Er der nogen af jer, der bruger plumming lipgloss? Altså sådan nogen, der får læberne til at hæve? For det er netop det, de gør. Der er puttet en række stoffer i, der fremkalder en lokal irritation, der får dine læber til at hæve. Fred være med det, hvis du kan holde det ud. Jeg kan ikke, av for pokker! Men bare lad være med at gøre det hver dag. Det er virkelig ikke godt for din hud.

Heldigvis findes der bedre måder at skabe illusionen af større læber på. Et godt trick er en lille smule highlighter i amorbuen. Du kan lægge den på med en øjenskyggepensel eller med fingeren, det betyder ikke det store, men det får dine læber til at blive fremhævet på smukkeste vis. Især hvis du bruger læbestift. Du skal lægge det cirka indenfor det område, jeg har tegnet på billedet (jeg er en klovn til at tegne på en computer, men det skulle gerne give mening).

Her skal du lægge highlighter

Enhver highlighter kan bruges, og hvis du har en diskret lys øjenskygge er den også helt fint. Det er bare vigtigt, at den ikke bliver for hvid og voldsom. Det skal se naturligt ud. På billedet har jeg Soft & Gentle Mineralize Skinfinish fra MAC på. Kan købes i Magasins webshop for 230 kroner.

Se resten af looket her i den gamle guide.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup til din øjenfarve