Fra afbleget til mørkeblond

Tirsdagstip: Skru op for fedtprocenten

De fleste af os oplever, at huden bliver mere tør i takt med, at det bliver koldere. Luftfugtigheden falder både ude og inde, samtidig med at der bliver skruet op for varmen inde både i hjemmet og på kontoret. Det er rigtig hård kost for huden og den reagerer ofte med irritation og tørhed.
Du behøver ikke en helt ny creme-garderobe for at komme igennem efterår og vinter, men det er vigtigt, at du sørger for at give huden den nødvendige beskyttelse. Det kan du gøre ved at give den bare et par dråber olie, inden du smører din sædvanlige creme (med SPF!) på.

Selv er jeg nærmest afhængig af mandelolie. Ikke nok med at olien er effektiv, den er også utrolig drøj og billig. Det bedste ved den er dog, at den ikke dufter og forstyrrer min parfume. Den flaske, jeg bruger af nu, kostede 80 kroner for 500 ml. Sådan en flaske rækker til flere måneders forbrug, trods det at den bliver brugt gavmildt af flere personer i husstanden. Når jeg nu er i gang med olien i ansigtet, kan jeg også sagtens finde på at smøre kroppen og fødderne ind. Hænderne og neglebåndene nyder også godt af olien morgen og aften og selv håret får et par dråber i ny og næ. Hvis det med olie er nyt for dig, er det en rigtig god idé at nøjes med en lille flaske, det er for fjollet at have sådan en kæmpe flaske stående, hvis du ikke bliver dus med rutinen og fornemmelsen af olien.

Der findes et hav af ansigtsolier på markedet, hvoraf jeg kun har prøvet en brøkdel. Fælles for de fleste af dem har været den kraftige duft af diverse æteriske olier. Det kan være rigtig dejligt med duftende olier, men det kan også resulterer i irritation og allergi. Derfor er det en rigtig god idé at teste olien, inden du køber, for at være sikker på at du kan holde duften ud og at du kan tåle den.

   

22 kommentarer

  • Tak for reminderen.

    Hvor lang tid kan sådan en mandelolie holde sig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Ditte!

      Det ved jeg faktisk ikke, her bliver sådan en flaske med 500 ml. brugt på højst et par måneder og det holder den fint til :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HR

    Troede faktisk man primært bruger olier på kroppen og ikke i ansigtet?
    Er det ikke noget fedtet stads at få i ansigtet?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej HR

      Det er naturligvis en smagssag om deter for fedtet eller ej. Jeg kan godt røbe, at det var noget af en omvæltning for mig, da jeg startede med olie for cirka 11 år siden. Olie er efter min mening lige velegnede i ansigtet og på kroppen, det er bare mængden af den, som varierer :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu må jeg jo ikke bruge mandelolie, men jeg har henholdsvis købt noget abrikoskerneolie fra Urtegaarden og noget arganolie fra Primavera (tænkte det er et frø, ikke en nød). Er det fornuftige alternativer?

    Jeg har prøvet arganolien, den virkede fint på kinderne under min dagcreme og fedtede ikke. Den anden har jeg til gode at prøve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Liselotte
      Jeg skrev om mandelolie, fordi den kan findes stort set over alt (også i supermarkedet), det betyder langt fra. at det er den eneste olie, jeg bruger. Både argan-og abrikoskerneolie er rigtig lækre olier og absolut gode alternativer.

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har købt en lille flaske avocado olie, primært til mine kinder og neglebånd.
    Jeg putter også lidt i hårspidserne mens håret endnu er vådt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Avocadoolie er både lækker indvortes og udvortes, mums!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dette spørgsmål har egentlig ikke noget med indlægget at gøre, men jeg vil lige høre dig om noget – hvad er den bedste børste at bruge til at lægge øjenskygge? Det skal gerne være fra et mærke, som jeg kan købe her i USA :)
    Tak på forhånd!!
    KH Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Cecilie
      Godt spørgsmål…som jeg først vil besvare med et spørgsmål… Til hvilken type øjenskygge skal penslen bruges?
      Da penslerne skal købes i USA, anbefaler jeg udelukkende MAC, da det er dem jeg har mest erfaring med.
      Mine favorit pensler er:
      219 blyantspensel til mere præcis påføring
      217 blendepensel til at blende overgange eller lægge skyggen meget let
      239 alm. øjenskyggepensel rigtig god til de fleste typer øjenskygge.
      226 (desværre lmt. men kommer i et af julesættene i år). Genial til globelinjen og lette skygger.

      Spørg endelig mere, hvis mit svar ikke er grundigt nok :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvis man så samtidig har problemer med lidt uren hud, kan jojjobaolie vise sig ret nyttigt – jeg har i hvert fald aldrig haft lækrere hud end siden jeg startede med et par dråber under cremen
    Mvh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Elsker olier i ansigtet og mandel olie er super- elsker dog mest min olie fra Amazing space- som er dansk og som man samtidig kan drikke. Da jeg nu er kostvejleder ved jeg hvor vigtigt det er at få de gode olier indenfor i kroppen også, for at holde huden glat og blød, olien er helt ren for aroma og æteriske olier og dufter kun af olie. Der er abrikoskerne oie og omega 3-6-9 samt inca ichi en lille special superfrugt fra sydamerika i,.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Den olie lyder spændende Astrid, den bliver jeg vist nødt til at kigge nærmere på :D

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor køber du din mandelolie? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Olie-kosttilskud giver også et ekstra boost til både hud og hår – specielt nu her i vintermånederne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Maria!

      Det er desværre uendelig sjældent, at jeg kan tage mig sammen til at få spist den slags. Det er kun til den daglige dressing til salaten, jeg husker det.
      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Dåser :)

    Er blevet ops på at universet med olie til ansigtet ikke kun er for dem med tør hud. Jeg har selv kombineret hud, men efter hvad jeg har ladet mig høre skulle det ikke være nogen hindring i at gå i krig med olierne, tværtimod kan de nok forbedre den kombinerede hud.

    Men har i nogle erfaringer med ansigtsolier, nu når der hos jer også til tider er kombineret hud ? Og hvilke olier kan bruges frem for alt, der findes jo et hav af dem (mandel, argan, jojoba osv)

    De bedste hilsner Line :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Line

      Der er forskel på olie, men olie er fedt og der er ikke noget der er bedre egnet til andet ofht. kombineret hud. Læs mere om forskellige typer her: http://pudderdaaserne.dk/2011/05/29/bland-din-egen-kropsolie/

      Kombineret hud er jo kendetegnet ved tørre områder blandet med fedtede områder hud. Olie er fedt, og hvis du har områder med fedtet hud er det næppe sandsynligt at olie vil hjælpe på det. Hvorimod de tørre områder vil kunne lide det. Så prøv dig frem og brug gerne olie på de tørre områder og pas på i den andre områder. Ligesom med creme til kombineret hud.

      Brug det fx. typisk på dine tørre kinder med spar på det fedtede næseparti. Eller hvad der nu passer til dig.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Tusind tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik Boysen

    hej er der nogle der ved hvor man kan købe ren kokos olie som dufter af kokos

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra afbleget til mørkeblond