Clinique: The New Black Collection

09.10.11

Kollektionen består af seks produkter: Den klassiske sorte High Impact Mascara i et super smukt sølv hylster, Colour Surge Eye Quad, Almost Lipstick, Gradient Powder Blusher en helt fantastisk blush i flere farver, Lipgloss/Lipstick Duo i den originale farve og sidst men ikke mindst Cliniques populære Brush-on-cream Liner i en smuk mellembrun nuance.

Inspirationen
Tilbage i 1971 lancerede Clinique læbefarven Black Honey, som skulle vise sig at få noget nær kultstatus. Den har eksisteret i sortimentet i alle disse år i forskellige konsistenser og er nu inspirationskilde til en hel kollektion nemlig The New Black Collection. Farven er en dyb rødbrun nuance, som klæder langt de fleste. I denne Lipgloss/Lipstick Duo udgave er den helt transparent både diskret men også virkelig smuk.

Produkterne
Kollektionen er meget gennemført og anvendelig til langt de fleste typer og hudfarver. Farverne harmonerer fint og det er muligt at skabe helt diskrete hverdagslooks og mere dramatiske aftenlooks. High Impact Mascara er en af mine favoritter og det fine hylster gør det til et endnu mere fornøjeligt gensyn.

Sidste gang jeg så en blush, som var gradueret fra lys til mørk i en eller flere farver, var da MAC sendte Spring Colour Forecast ud i starten af 2010. Jeg var glad for dem den gang og glæden er endnu ikke aftaget. Derfor er jeg mere end begejstret for Cliniques Gradient Powder Blusher, som oven i købet er en helt unik farve. På billederne ser den nærmest orange ud, det er den altså ikke, men det er ikke altid lige nemt at fange farverne uden professionelt lys og sådan noget har jeg desværre ikke.
Photobucket

Brush-on-Cream Liner er en traditionel gel-liner, dog har Cliniques version ry for at holde bedre end nogen anden. Mine egne erfaringer med Brush-on-Cream Liner er rigtig gode, men jeg vil anbefale at du køber en ordentlig pensel til.

Som nævnt har Lipgloss/Lipstick Duo en meget smuk dyb og transparent brunrød nuance. Konsistensen på begge produkter er god, men det er en stor ulempe at læbestift delen ikke kan skrues helt ned. Det har betydet at læbestiften nu er en god bid mindre og at min taske har haft lidt for tæt kontakt med den smukke stift.
Photobucket

Colour Surge Eye Quad i farven Black Honey med en helt lys rosa med guld perlemor, en gammelrosa med meget shimmer, en rødlig mellembrun og en mørk brun nuance
Photobucket

The New Black Collection lanceres cirka den 17. oktober i stormagasiner, i større Matas forretninger og i parfumerier, priserne ligger fra 135-295 kr.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
K

Spændende. Ved I om man kan købe den normale udgave af Black Honey-løbestiften i DK (altså uden lipglossen)? Måske det bare er noget, jeg har bildt mig selv ind, men jeg troede ikke Clinique førte Black Honey i DK – altså før nu. Hvis de har, så har jeg da snydt mig selv for fornøjelsen 🙂

Pudderdåse Helene

Hej K!
Jeg satser da på at det er den, der er kommet med kolllektionen…
Men har ikke haft lejlighed til at kigge på det endnu 🙂
Mvh. Helene

Louise Wulff

Rigtig lækre produkter… Jeg kunne læse, at I var begyndt at indføre såkaldte dåsedarlings, hvilket jeg synes er helt fantastisk. Elsker når der bare er ét godt produkt, som man bliver ved med at vende tilbage til. Hvis jeg må komme med et request til næste dåsedarling, kunne jeg godt tænke mig at høre jeres favorit til at putte på læberne, både til hverdag og til fest. Jeg står nemlig og mangler, og kunne i den grad bruge et råd 🙂
Sidst men absolut ikke mindst, tak for en god blog 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Louise!
Det er sandelig ikke noget nemt spørgsmål, Katja og jeg har nemlig helt forskellige præferencer, når det kommer til læbeprodukter. Katja har skrevet om sine favorit læbestifter…
Hvad er du selv til? Gloss eller læbestift?
Mvh. Helene

Louise Wulff

Hej Helene.
Jeg er selv mest til gloss af den grund, at jeg ikke kan lide den tørhed læbestifter ofte har. Med hvis jeg finder en som er blød og fugtgivende, vil jeg absolut ikke udelukke, at det kan være en mulighed 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Louise!
Nu er jeg endelig på fra min computer. Jeg bliver lidt kort for hovedet, når jeg er på fra mobilen. Først vil jeg takke dig for dine roser 😀 Og dernæst lige linke til den omtalte artikel:
https://pudderdaaserne.dk/2011/09/10/mine-yndlings-mac-laebestifter/
Når du nu bedst kan lide gloss, synes jeg du skal prøve Sheen Supreme, som er den lækreste glossede læbestift, du kan forestille dig. De er blevet relanceret og det skrev jeg om her:
https://pudderdaaserne.dk/2011/07/02/seasonally-supreme-mac-sheen-supreme-lipsticks/
Dem kan jeg varmt anbefale 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *