Mine yndlings MAC læbestifter

10.09.11

Jeg startede egentlig på at skrive om mine yndlings læbestifter, men da jeg begyndte at kigge skuffen igennem, gik det hurtigt op for mig, at de var MAC allesammen. Så lad os kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl.

For MAC er bare mine yndlings læbestift, og det er deres læbestifter, jeg går med 9 ud af 10 dage. De er cremede, pigmenterede og holder godt. De fleste er uden glimmer, og kvaliteten og farverne er helt i top. Samtidig er prisen til at have med at gøre i forholdt til nogle af mine andre favoritter såsom Guerlain Rouge G som har en horribel pris.

Her har jeg valgt dem, jeg bruger mest og holder mest af. De er sorteret fra venstre til højre i dem, der er kraftigst i farven. Yderst i højre er de nude farver.

Fra venstre er det:

So Chaud
Jeg havde den på første gang til mit look til Danish Beauty Award, og siden er denne orange læbestift blevet en af mine favoritter. Det er ikke en læbestift for sarte sjæle, det er en heftig farve, som yderligere bliver fremhævet af den matte konsistens. Men den knækkede orange nuance, den har, er superfed. Den matte konsistens og kraftige farve gør den også ekstra holdbar.

Fusion Pink
Fusion Pink er en limited læbestift fra Cindy Sherman kollektionen, som kommer i starten af oktober, og jeg har derfor kun haft den nogle dage, men jeg er allerede vild med dem. Kraftig koral der virkelig giver PANG til ansigtet.

Pro Longwear Lipcreme i Perpetual Flame
MACs Pro Longwear Lipcremes er mere holdbare end deres cremede læbestifter, men meget på linje med deres matte læbestifter. Det er også en mat læbestift, og jeg kan ret godt lide den. Perpetual Flame er en FED pink (de kalder den tranebærfarvet). Billedet her gør den ikke helt retfærdighed, prøv at google den også. Den er den læbestift, jeg oftest får spørgsmål på, hvor er fra, når jeg har den på.

Cockney
Cockney er en klar og klassisk rød men i en luster finish, hvilket vil sige, at den er lidt mere transparent. Derfor er den en rigtig god begynder-rød, hvis du er lidt nervøs for det med rød læbestift. Den er min hverdags-røde. Du kan også se den her.

Hibiscus
Hibiscus er limited fra Surf Baby! kollektionen, og jer, der nåede at få den, skal være glade, for det er en fed koral læbestift. Jeg vil ikke tvære det mere ud for jer andre, for I kan ikke købe den mere.

Viva Glam Cindy
Det samme gælder Viva Glam Cindy. Elsker den koralrøde farve og den udgik i april måned. Undskyld…

Fanfare
Fanfare kan man derimod stadig få (uden nogen sammenligning med Viva Glam Cindy overhovedet i øvrigt), og tak for det, for det er en virkelig fin, varm og nedtonet lys pink med brunlige undertoner, som er en skøn hverdagslæbestift. Se den i brug her.

Modesty
Modesty er min MLBB-farve. MLBB står for My Lips But Better og er et amerikansk online makeup udtryk brugt på online communities og YouTube, og det siger i virkeligheden alt. Den har samme farve som mine læber, den fremhæver dem bare på perfekt vis.

Sheen Supreme i Bare Again
Lidt det samme, bare på en anden måde, kan man sige om Bare Again. men der er stor forskel i konsistensen. Hvor Modesty er en semi-mat Cremesheen er Bare Again en meget cremet og let transparent Sheen Supreme. Begge er superfine men på hver sin måde.

Her kan du købe det
Du kan købe MACs læbestifter i Magasin, Salling i Aalborg og på Magasins webshop. De koster 150 for de almindelige, 160 for Sheen Supreme og 170 for Pro Longwear Lipcreme.

Hvad er din favorit læbestift?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
29 kommentarer
Mia borg

Mine yndlings MAC læbestifter er lidt mere ovre i det nude look
Både farven Myth som er helt lys nærmest hudfarvet og meget kompakt i farvet og så Farven High tea som er lidt mere sart rosa brun og en lille smule gennemsigtig…
De kan bruges hver for sig, men i en god kombi er de bare fantastiske..

Pudderdåse Katja

Fedt. De helt lyse farver ser desværre helt forkerte ud på mig. De vasker mit ansigt helt ud. Men lyder super lækkert.

Mia borg

Prøv evt. Med en mørkere farve i siderne ( ved mundvigerne)
Og så kom det lysere på i midten og ton det sammen, så får du både fyldigere læber og kan bruge det lidt mere nøgne look uden at det ser helt udvisket ud… 🙂

Lika

Jeg kunne enormt godt tænke mig at prøve nogle brunlige nuancer, a la dem Katie Holmes ofte bruger – men søger nogle råd til hvilke det for eksempel kunne være?

Pudderdåse Katja

Jeg tænker faktisk Modesty, men Heleneeeeeee. Har du et bedre bud?

Lika

Hej Helene
Nu gik der kuk i svar-kommentarerne, men håber det går alligevel. Tak for rådene – jeg vil klart kigge på dem. Og du har ret (jeg misforstod) det må afhænge af læbefarven, så jeg må prøve mig frem 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Lika!
Ja, jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe dig 🙂 Jeg håber, at du finder lige den farve du søger.
Mvh. Helene

Pudderdåse Helene

Hej Lika!
Tror du du kan finde et billede af farven? Jeg er ikke helt med på, hvad du mener.
Hvordan en læbestift ser ud, afhænger virkelig meget af udgangspunktet. Det vil sige at resultatet kan variere utrolig meget afhængigt af din egen læbefarve.
Mvh. Helene

Lika

Åh ja billeder – her er et eksempel http://channels.isp.netscape.com/celebrity/gallery.jsp?floc=g-holmes10&gname=holmes&pi=9&grurl=default.jsp&photo=10
Hun har ofte sådan nogle beige/ brunlige nuancer på og hun er så gudesmuk – jeg kan slet ikke tage øjnene fra hende. Har en anelse lysere brun hårfarve end hende, nøddebrune øjne – ved ikke om en brun nuance er for meget til mig. Men min læbefarve… hmmm… hvordan forklarer man lige det?

Pudderdåse Helene

Hej Lika!
Jeg mener ikke, du skal forsøge at forklare mig din læbefarve 🙂 Det jeg mener er, at det er vigtigt, at du prøver læbestiften først. Når det er sagt vil jeg anbefale en læbestift, som jeg selv er helt tosset med pt. nemlig Beige Rosa fra Yves Rocher. Du kan se den ved at klikke på billedet et stykke nede på siden her:
http://www.yves-rocher.dk/control/dynpage/~struct=special/~page=1109_desaccords/
Ellers er Bare Again Sheen Supreme fra MAC, som Katja skriver om ikke noget dårligt bud.
Håber du kan bruge det til noget 🙂
Mvh. Helene

Line

Jeg har faktisk lige købt min første læbestift i dag, MAC Red.
Er helt vild med den kraftigt røde farve og kan ikke vente til jeg får en lejlighed til at tage den på.

Pudderdåse Katja

Uh ja, en klassiker. Jeg har den desværre ikke.

Ulla

Min yndlings læbestift fra MAC er “Up The Amp”, en dejlig pink/violet farve. Købt sidste efterår…
Jeg er helt enig, MAC laver de skønneste læbestifter 😀

Pudderdåse Katja

DET er også en fed farve. Jeg har den også og bruger den alt for lidt!

Michelle

Hej pudderdåserne!
Undskyld jeg kontakter mig her, men jeg kan desværre ikke skrive en mail gennem jeres link.
Jeg vil spørge om I kan anbefale en mineral pudder? Jeg var i matas og fik anbefalet Nilens jord til mere end 200 kr. og vil bare høre om det kan gøres billigere. Søgte på jeres blog, men der kom RIGTIG mange resultater frem, så håber det er okay, at jeg spørg her.
Håber I vil svare enten her, eller sende mig en mail. Det ville jeg blive meget glad for.
Vh Michelle 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Michelle!
Jeg er i gang med en stor test af mineral foundations. Den eneste under 200 kr jeg har prøvet er Wet n’ Wild og den er rigtig god, hvis du kan finde den rigtige farve. Så det er den, jeg vil anbefale!
Mvh. Helene

Michelle

Tusind tak for den hurtige respons!
Der kommer indlæg, på bloggen, om den test? For så vil jeg vente og se, for jeg vil skam gerne bruge 200+ kr. hvis det er det værd. Jeg synes 200+ kr. er meget for et produkt jeg ikke ved om er det værd. 🙂
Vh Michelle

Pudderdåse Helene

Hej Michelle!
Ja, det kan du tro. Men det tager virkelig lang tid at teste, så mange forskellige foundations. Jeg synes, du skal spørge i din Matas, om du ikke må få lidt med, som du kan prøve der hjemme. Min egen favorit indtil videre er Young Blood…
Mvh. Helene

Sarah

Hej Michelle 🙂
Nu er jeg jo ikke en pudderdåse, men jeg har rigtigt god erfaring med Lily Lolos mineralpudder – den er ikke vildt dyr og jeg har haft min siden jul og har ikke engang brugt halvdelen – og jeg bruger den hver dag 🙂
Hvis du vil kigge lidt nærmere på den, så er der et link her (og fri fragt, jubii!): http://www.feelunique.com/p/Lily-Lolo-Mineral-Foundation-10g
Det er der jeg selv har bestilt fra 🙂
Jeg er i hvert fald rigtigt glad for den, og når der ikke er fragt oven i prisen, er den jo ikke så dyr 🙂
Håber at du kan bruge det til noget!

Michelle

Tusind tak for dit svar Sarah!
Jeg vil helt klart kigge på det, og er selv fan af feelunique, jeg har købt der før. 🙂 Mange tak!
Hvis du ellers ser denne kommentar, hvordan passer nuancerne på hjemmesiden så med den du har bestilt? Er frygtelig bange for at bestille en farve der ikke matcher min hud tone.

Mette Straa

Creme cup er min “mlbb” og ellers er Snob og Viva Glam Gaga1 mine yndlings. Jeg er meget til pinke læbestifter 🙂

Pudderdåse Katja

Viva Glam Gaga 1 ligner… ikke noget der ser godt ud…. på mig 😀 De andre har jeg ikke. Lys pink er ikke min farve, men Creme Cup har længe stået på min ønskeseddel 🙂

rijaH

Havde faktisk forventet Russian Red her også 😀 Men den er du måske ikke så meget til igen? 😛

Pudderdåse Katja

Jeg har først lige købt den faktisk. Og ikke rigtig brugt den endnu. Min røde læbestift er fra Guerlain Rouge G. Den hedder Gala

Bine

Dér kom jeg lige i tanke om noget: jeg har faktisk kun Mac læbestifter. De er virkelig fantastiske i farve og holdbarhed! Og min yndlings lipgloss er også fra Mac, og det er endda den eneste lipgloss jeg vil gå med, da jeg klart er en læbestift pige, og ikke en lipgloss pige. Så Mac læbestift og lipgloss – det holder! 🙂

Pudderdåse Katja

Jamen jeg er SÅ enig!

Louise

Hvordan er Macs matte læbestifter i forhold til holdbarhed? Altså er de spise-kyssefaste? 🙂

Helene Randløv

Hej Louise
Det kan jeg ikke svare på, da det vil afhænge meget af, hvordan du bruger den. Jeg kan sagtens både kysse og spise, men det kan Katja med garanti ikke. Så det må blive et ret ubrugeligt svar her fra… prøv det!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *