Elsk din stemmeret

Pudderdåsernes bedste flyvetips

Dette er et sponsoreret indlæg, men artiklen er stadig udtryk for vores oprigtige mening. Læs mere her.

Det er en hård opgave for hud og krop at sætte sig ind i en flyver. Vi sidder fastlåst i samme stilling i mange timer, vi er måske stressede og nervøse og vores hud lider under det. Luftfugtigheden i en flyvemaskine er på 5-8 procent, i Danmark er den gennemsnitlige luftfugtighed på 85 procent. Så der er ikke noget at sige til, at vores hud bliver knastør, når vi hæver os op i luften.

Personligt har jeg et had-kærlighedsforhold til at flyve. Jeg er flyskræk og på den måde hader jeg hvert eneste øjeblik. På den anden side elsker jeg at rejse og den kosmopolitiske følelse, det giver.

Så meget desto mere grund til at gøre sig det så behageligt som muligt. Her er vores bedste tips:

Sørg for masser af fugt og fedt til huden
Hav altid en god og fed fugtighedscreme med i håndbagagen, og vær ikke fedtet med den. Husk at den selvfølgelig ikke må være større en de 100 ml. Smør huden ind ofte, jeg kan nå at smøre mig ind mange gange på selv korte afstande. Mange er også glade for en fugtspray på flyet til at friske huden op.

Brug en let eller ingen makeup
Jo mindre makeup, du har på, jo nemmere er det at holde huden fugtet. På korte afstande kan jeg godt finde på at have en let makeup på, på lange afstande har jeg aldrig makeup på. Hvis jeg gerne vil se godt ud, når jeg lander, har jeg min makeup med i tasken og lægger den på slutningen af turen. Så går der også tid med det.

Køb en gennemsigtig toilettaske i stedet for poserne
I stedet for de evindelige plastikposer til at have cremer mm. i, har jeg købt en gennemsigtig toilettaske med et indhold på en liter til formålet. En del firmaer har lavet små toilettasker specielt til væsker i håndbagagen, og i stedet for at skulle fumle med plastikposer, har jeg bare al min creme og makeup i den toilettaske.

Drik masser af væske
Den tørre luft går også ud over kroppen, og det sker faktisk, at passagerer dehydrerer. Sørg for at drikke godt med væske, især hvis du som jeg godt vil have en drink eller kaffe på flyveturen. Så skal der også vand til.

Støttestrømper på de lange ture
Nej, det er ikke supersexet, men hævede ankler og i værste tilfælde øget risiko for blodpropper er heller ikke sexet. At sidde stille i så mange timer, som man gør på lange flyveture, går hårdt ud over benene og støttestrømper er en god måde at afhjælpe problemer på.

Bevæg dig
Igen, på de lange flyveture sidder du meget stille meget længe. Op og bevæg dig, og gå rundt. Det er også en rigtig god idé at lave lidt gymnastik på sædet. Det gør jeg altid selv, så sørger man samtidig for et billigt grin til ens medpassagerer, win-win situation. Der er øvelser at finde mange steder, men Biotherm har lanceret en ny iPhone app, som hedder Travel Coach, som indeholder nogle fine øvelser og en vejledning i, hvordan du kan give dig selv en let massage på flyet.

Biotherm Travel Coach
Til denne artikel har jeg downloadet og prøvet Biotherms nye iPhone applikation, som hedder Travel Coach. Den er lavet i forbindelse med lanceringen af deres nye produkt Travel Recharge, som er en creme beregnet specielt til brug på flyet.

Jeg har desværre ikke lige været ude at rejse og prøvet den “live”, men jeg lod som om, jeg fløj til Aalborg her hjemme fra min egen stue. Jeg flyver meget ofte, fordi jeg har en del af min familie i udlandet, og fordi vi i det hele taget rejse ofte, og jeg synes, at Travel Coach er en nyttig lille sag.

Man taster oplysningerne ind om sin rejse og kan så følge med i applikationen, samtidig med, at man kan læse en lang række fine råd om flyrejsen. Den giver dig også et nyt tip til din tur med jævne mellemrum. Der er selvfølgelig lidt reklame for produkter, men jeg synes, der er god fokus på almene gode råd til flyrejsende. Du kan som sagt se en lille vejledning i, hvordan du laver en massage på dig selv, mens du sidder i flysædet, få gode råd til at undgå jetlag osv. Det er meget brugbart og en fin beskæftigelse, når man sidder spændt fast i flysædet.

Her kan du finde det
Du kan downloade Travel Recharge i iTunes her. Biotherms Travel Recharge kan købes i Duty Free shops, lufthavne og på udvalgte flyselskaber.

Har du et godt flyve-tip?

Dette er et sponsoreret indlæg, men artiklen er stadig udtryk for vores oprigtige mening. Læs mere her.

11 kommentarer

  • Helt perfekt timing til flyve tips, skal ud at flyve imorgen!så tak for tips’ne :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Rigtig gode tips!
    Har præcis samme had-kærligheds forhold til at flyve.

    Men mht. de gennemsigtige toilettasker. Min mor havde købt netop det samme i små størrelser, da hun skulle til London. Det gik også fint derover, men på vej hjem, var der problemer i kontrollen. De tillod kun de plastiskposer, de selv udleverede i lufthavnen. Var noget med at de toilettasken var mere mat end poserne, selvom den var fuldstændig gennemsigtig.
    Men tror også at London har en af de skrappeste kontroller i verden.
    Har selv rejst i hele verden, ofte uden brug af de poser, så er åbenbart meget forskelligt. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Selvtak :)

      Og hvor sjovt! Jeg har netop købt den i London og brugt den der? Lufthavnssikkerhed kan være noget mærkelig noget… Men tak for advarslen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja

      Jeg forestiller mig også, det kan handle om, hvilken londonsk lufthavn man er i?
      Jeg har aldrig selv haft bøvl (med noget) i Heathrow, hvorimod min svigerinde havde pose-bøvl i Stansted og endte med at måtte lade det hele ligge, fordi hun ikke kunne nå ud af køen og købe en RIGTIG gennemsigtig pose.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja det kan sagtens være!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Superfede råd :D Jeg vil teste nogle af dem næste gang jeg skal flyve. Selvom jeg dog altid kun flyver korte ture. Længste flyvetur jeg har haft, var 3 timer til smukke Island :D

    – Denise

    http://www.passionsforpolish.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak Denise. Jeg ELSKER Island. Jeg var der fire dage på bryllupsrejse, og det er det smukkeste land, jeg har været i, selvom jeg har været mange smukke og mere eksotiske steder. Island er et fantastisk sted! Jeg skal tilbage snart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Tak for fin artikel! Dog med samme forbehold for gennemsigtige toilettasker fra London som ovenfor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja

      Det virker faktisk til at være en meget god app. Jeg tog luge en Cph-London fra sofaen igår. Den vil jeg teste, næste gang jeg skal rejse alene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja jeg synes det også.

      Jeg skal flyve til Bornholm på lørdag alene så der kan jeg prøve live. Omend det er en af de kortere ture :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elsk din stemmeret