Tirsdagstip: Tjek holdbarheden på dine produkter

09.08.11
Bakterier

Min taske blev stjålet i forrige uge, det betyder, at den taske jeg bruger nu, endnu ikke er ordentligt ekviperet. Alle, som har prøvet at løfte min taske, ved at den sædvanligvis er ret fyldt. Der er håndcreme (som regel flere forskellige), læbepomader, div. makeup, et par bøger, notesblokke, computer, solbriller, tandbørste og tandpasta, masser af kleenex og solcreme.
En del af de ovennævnte ting har jeg ikke haft tid til at genindkøbe, derfor har jeg måttet låne rundt omkring. Det med at låne bryder jeg mig faktisk slet ikke om. Det positive ved det er, at jeg får mulighed for at teste nogle produkter og det er jo altid sjovt. Det negative er, at andre ikke er helt så hysteriske som jeg, når det gælder holdbarhed.
I den forgangne uge har jeg således smurt hænderne ind i en harsk creme, vasket solcreme af fordi den var skilt og endda stødt på en læbepomade, som lugtede så funky (på den mugne måde), at jeg hellere ville have knastørre læber.
Tit går det galt, når tasken bliver byttet ud. De obligatoriske ting ligger måske i alle dine tasker og så går der måske måneder mellem, du bruger de forskellige tasker. De fleste tænker slet ikke over det og sådan ender produkterne med at ligge der i tasken i årevis.

Derfor er tirsdagens opfordring at få sorteret i de produkter, du har i tasken. Du behøver naturligvis ikke nøjes med tasken (eller taskerne), måske er det alle produkterne, som trænger til at blive gået igennem.

Billedekilde: Skien Hundeskole

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Rikke Nørdum Sonne

Nøj, tak for ta(e)sken.. Guderne skal vide at der nok ligger en gammel læbepomade eller 2 rundt omkring i taskerne. Vil fluks tjekke lugt og evt holbarhed.

charlotte

Så dejligt at der nu altid står på produkterne, hvor længe de kan holde sig. Tør slet ikke tænke på, hvad jeg har smurt på mig af gamle sager før i tiden, før producenterne startede med det…

Rikke

Ja der kan gemme sig lidt af hvert i en dametaske. Har erfaret at læbeprodukter holder sig dårligst når de slæbes rundt i en taske. Nok fordi de bliver udsat for mange temperatursvingninger. Hvem har ikke sat komoden på en radiator.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *