Anmeldelse: Paula's Choice hudpleje

Sådan dækker du mørke rande med MAC Prep+Prime Highlighter

MAC Prep+Prime Highlighters

I vores lille serie om gode concealere til mørke rande under øjnene er turen nået til MACs nye produkt Prep+Prime Highlighter. Highlighteren findes i tre farver, en lys gul, en lys pink og en lys let ferskenfarvet Bright Forecast, der for alvor er interessant, når det kommer til at dække mørke rande, fordi de orange toner udligner de blå toner i de mørke rande.

Det her er et af de nemmeste og mest idiotsikre produkter, jeg har prøvet. Du kan næsten ikke undgå at få et pænt resultat. Produktet er så nemt at have med at gøre, at det bare lægger sig super pænt næsten af sig selv, og sidder hele dagen uden at crease og sætte sig i linjerne. Det blender som en drøm og bare ved at duppe det på med fingrene, sidder det som det skal. Jeg har tænkt mig, at min mor skal have en. Jeg er sikker på, at den vil fungere for selv hende, og det siger ikke så lidt (undskyld mor).

Produktet kommer i en lille applikator med indbygget pensel, som er stort set magen til den, vi kender fra YSL Touche Eclat (uden nogen sammenligning i øvrigt mellem de to produkter). Penslen kan du ikke bruge til ret meget andet end at lægge et par klatter under øjet. Men det lægger sig så pænt med fingrene, at der slet ikke er nogen grund til at finde pensler frem. Det er altså super nemt og super hurtigt.

Effekten er også rigtig god. Den dækker godt, og de ferskenfarvede toner i produktet neutraliserer de blå toner i mine mørke rande. Jeg er så heldig, at Bright Forecast passer ret godt til min hudfarve, men du kan med fordel lægge lidt flydende concealer ovenpå i din farve, som for eksempel MAC Select Moisturecover, som er en af mine favoritter til under øjnene. Den sidder rigtig flot på huden, der er minimal risiko for at den creaser og sætter sig i linjerne, og den holder rigtig fint.

Begrænsede farver
Men der er jo lige så mange hudtoner i verden, som der er mennesker, og bare fordi Bright Forecast fungerer så godt til min hudtone, er det jo ikke sikkert, den gør det på din, og det er begrænsningen ved produktet, nemlig at der ikke er flere farver end de tre. Den pink kan også bruges til mørke rande, og fungerer bedst til meget lyse piger, den er meget lys.

Der er både fordele og ulemper ved MACs Prep+Prime Highlighter i forhold til Bobbi Browns Corrector og Creamy Concealer, som jeg skrev om sidst. Og fordelen ved denne fra MAC er klart, at den er så nem at bruge og lægger sig så pænt med et minimum af indsats uden risiko for at crease. Til gengæld dækker Bobbi Browns produkter efter min mening mere, og udvalget af farver tåler ingen sammenligning. Bobbi Browns produkter er også væsentligt dyrere.

Her kan du købe det
Du kan købe MAC Prep+Prime Highlighter koster 180 kroner på MACs danske webshop og i MACs butikker.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Paula's Choice hudpleje