Jeg elsker de amerikanske neglelak-mærker som OPI, Essie og China Glaze. Men ikke om jeg forstår, hvorfor for eksempel OPI og Essie skal koste 125 kroner stykket i Danmark, når de koster 6 dollars i USA. Hvordan er det lige, en neglelak bliver 400 procent dyrere af en tur over Atlanten?
Men godt at netshopping er opfundet! Pudderdåserne guider dig her til, hvordan du sparer mellem 30 og 60 procent på din neglelak.
Slip udenom told og moms – lovligt
Det er som regel forbundet med grimme ekstraregninger på told og moms, når man webshopper fra USA. Men lige præcis med neglelak fra disse amerikanske mærker kan det betale sig, fordi du ikke kommer over SKATs bagatelgrænse på 80 kroner for moms og cirka 165 kroner for told. Selvom denne pris skal beregnes inklusive fragt, så kommer en enkelt neglelak ikke i nærheden.
Jeg plejer at købe neglelak på Ebay.com. Fragten er lav, og for en enkelt neglelak kommer du ikke over de 80 kroners bagatelgrænse. Lad os tage et eksempel:
OPI’s You Don’t Know Jacques er efterhånden en eftertragtet kultneglelak. Herhjemme vil den koste dig 125 kroner i for eksempel Magasin.
Spar over 60 procent på Ebay
På Ebay.com er det billigste køb-nu salg på You Don’t Know Jacques 5.95 dollars plus 3.50 i fragt til Danmark. Det svarer til cirka 52 kroner. Det er meget nemt at handle på Ebay. Du opretter en profil på Ebay.com, og så bruger du Paypal.com til at betale med. Paypal er meget sikkert, og de giver dig også forsikring, hvis der opstår problemer, og du for eksempel aldrig modtager din vare. Så kan de sørge for tilbagebetaling. Jeg har en enkelt gang købt en falsk vare på Ebay (ikke neglelak, noget andet), og Paypal sørgede for at refundere mit beløb.
Der er både køb-nu (Buy It Now) varer på trendsales og varer på auktion. Jeg plejer at finde dem, der er Buy It Now, når det handler om neglelak. Hvis du har brug for hjælp til Ebay, er der god hjælp at hente her.
Foretrækker du at handle inden for EU?
Som sagt kommer du med en enkelt neglelak ikke over bagatelgrænsen, men hvis du alligevel er tryggere ved at handle indenfor EU, så er der stadig penge at spare. Du skal ikke længere end til England for at kunne få OPI You Don’t Know Jacques til 87 kroner på for eksempel Beauty Bay eller lookfantastic.com. Der skal du dog lægge lidt fragt til, som afhænger af, hvor meget du køber.
Få de nye farver før alle andre
Som en sidste god grund til at handle udenlands, så får du de nyeste kollektioner meget hurtigere. Forårskollektionerne er for eksempel allerede nu at finde, hvis man søger på Ebay.com, men det varer længe endnu, før vi ser dem herhjemme.
Der er mange andre både amerikanske og engelske webshops, der sender til Danmark. Hvor foretrækker du at købe din neglelak?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver Pudderdåserne.dk kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link på Pudderdåserne.dk støtter du vores arbejde.




http://www.nicehair.dk har også rigtig mange Essie neglelakker til 79 kr. Fragten er på 29 kr. men hvis du køber flere, sparer du stadigvæk lidt. Plus at de har fri fragt, hvis du køber over 500 kr.
Signe
De koster nu kun 28-29 kr!!
årh :s ikke længere. øv.. det gjjorde de i sidste uge
Uh ja, det er også billigt. Tak Signe!
Man kan også handle på det UK’ske ebay og der er man sikker på man ikke når nogen grænser og kan shoppe løs til de samme priser og billigere fragt ;)
Hej.
Skøn blog, tak for den:) Jeg har lige et spørgsmål ang. e-bay – nu har jeg kigget lidt på det, men jeg bryder mig ikke om at man ikke kan se hvem sælgeren er? Altså hvilken hjemmeside det er der sælger, hvordan kan man vide om sælgersiden er “for good”? Ja, vi er stadig nogle der paranoide omkring internethandel;)
Hej B. EBay er ligesom Trendsales, Amio eller QXL eller den blå avis. Dem der sælger derinde har kun sjældent en hjemmeside også. Som regel er det små handlende eller privatpersoner, der kun sælger via EBay. Til gengæld er du forsikret, når du handler via EBay og betaler via Paypal. Så sørger Paypal for at du får dine penge tilbage, hvis du fx ikke får dine varer.
Kh. Katja
hvad hedder forårs collectionen??
For hvilket mærke?
Hej:-) jeg køner essie neglelak på billigvoks.dk til 48 eller 68 kr pr stk, alt efter hvor nye de er :-)
Camilla Mia// thecamillamiaway.wordpress.com