Jeg elsker de amerikanske neglelak-mærker som OPI, Essie og China Glaze. Men ikke om jeg forstår, hvorfor for eksempel OPI og Essie skal koste 125 kroner stykket i Danmark, når de koster 6 dollars i USA. Hvordan er det lige, en neglelak bliver 400 procent dyrere af en tur over Atlanten?
Men godt at netshopping er opfundet! Pudderdåserne guider dig her til, hvordan du sparer mellem 30 og 60 procent på din neglelak.
Slip udenom told og moms – lovligt
Det er som regel forbundet med grimme ekstraregninger på told og moms, når man webshopper fra USA. Men lige præcis med neglelak fra disse amerikanske mærker kan det betale sig, fordi du ikke kommer over SKATs bagatelgrænse på 80 kroner for moms og cirka 165 kroner for told. Selvom denne pris skal beregnes inklusive fragt, så kommer en enkelt neglelak ikke i nærheden.
Jeg plejer at købe neglelak på Ebay.com. Fragten er lav, og for en enkelt neglelak kommer du ikke over de 80 kroners bagatelgrænse. Lad os tage et eksempel:
OPI’s You Don’t Know Jacques er efterhånden en eftertragtet kultneglelak. Herhjemme vil den koste dig 125 kroner i for eksempel Magasin.
Spar over 60 procent på Ebay
På Ebay.com er det billigste køb-nu salg på You Don’t Know Jacques 5.95 dollars plus 3.50 i fragt til Danmark. Det svarer til cirka 52 kroner. Det er meget nemt at handle på Ebay. Du opretter en profil på Ebay.com, og så bruger du Paypal.com til at betale med. Paypal er meget sikkert, og de giver dig også forsikring, hvis der opstår problemer, og du for eksempel aldrig modtager din vare. Så kan de sørge for tilbagebetaling. Jeg har en enkelt gang købt en falsk vare på Ebay (ikke neglelak, noget andet), og Paypal sørgede for at refundere mit beløb.
Der er både køb-nu (Buy It Now) varer på trendsales og varer på auktion. Jeg plejer at finde dem, der er Buy It Now, når det handler om neglelak. Hvis du har brug for hjælp til Ebay, er der god hjælp at hente her.
Foretrækker du at handle inden for EU?
Som sagt kommer du med en enkelt neglelak ikke over bagatelgrænsen, men hvis du alligevel er tryggere ved at handle indenfor EU, så er der stadig penge at spare. Du skal ikke længere end til England for at kunne få OPI You Don’t Know Jacques til 87 kroner på for eksempel Beauty Bay eller lookfantastic.com. Der skal du dog lægge lidt fragt til, som afhænger af, hvor meget du køber.
Få de nye farver før alle andre
Som en sidste god grund til at handle udenlands, så får du de nyeste kollektioner meget hurtigere. Forårskollektionerne er for eksempel allerede nu at finde, hvis man søger på Ebay.com, men det varer længe endnu, før vi ser dem herhjemme.
Der er mange andre både amerikanske og engelske webshops, der sender til Danmark. Hvor foretrækker du at købe din neglelak?
http://www.nicehair.dk har også rigtig mange Essie neglelakker til 79 kr. Fragten er på 29 kr. men hvis du køber flere, sparer du stadigvæk lidt. Plus at de har fri fragt, hvis du køber over 500 kr.
Signe
De koster nu kun 28-29 kr!!
årh :s ikke længere. øv.. det gjjorde de i sidste uge
Uh ja, det er også billigt. Tak Signe!
Man kan også handle på det UK’ske ebay og der er man sikker på man ikke når nogen grænser og kan shoppe løs til de samme priser og billigere fragt 😉
Hej.
Skøn blog, tak for den:) Jeg har lige et spørgsmål ang. e-bay – nu har jeg kigget lidt på det, men jeg bryder mig ikke om at man ikke kan se hvem sælgeren er? Altså hvilken hjemmeside det er der sælger, hvordan kan man vide om sælgersiden er “for good”? Ja, vi er stadig nogle der paranoide omkring internethandel;)
Hej B. EBay er ligesom Trendsales, Amio eller QXL eller den blå avis. Dem der sælger derinde har kun sjældent en hjemmeside også. Som regel er det små handlende eller privatpersoner, der kun sælger via EBay. Til gengæld er du forsikret, når du handler via EBay og betaler via Paypal. Så sørger Paypal for at du får dine penge tilbage, hvis du fx ikke får dine varer.
Kh. Katja
hvad hedder forårs collectionen??
For hvilket mærke?
Hej:-) jeg køner essie neglelak på billigvoks.dk til 48 eller 68 kr pr stk, alt efter hvor nye de er 🙂
Camilla Mia// thecamillamiaway.wordpress.com
Desværre så koster produkterne mere i DK, når de skal transporteres fra et ikke EU land, så kommer der netop ekstra omkostninger på med told og moms for import til DK+fragt. Så derfor bliver varen dyrere end i selve landet hvor det bliver produceret.
Som jeg skriver så skal man holde sig under bagatelgrænsen for told og moms – og det kan man netop med disse produkter, som ikke koster ret meget.
Nu kan jeg se, at det er længe siden, dette indlæg er skrevet, men jeg tænkte, at det vel aldrig er for sent at give sit besyv med (:
Jeg har adskillelige gange bestilt op til 4 neglelakker af gangen fra amerikanske eBay for at spare på fragten, og jeg har aldrig oplevet, at de blev taget i tolden. Så jeg tror, man skal være meget meget uheldig, hvis det skulle ske – pakkerne er simpelthen hverken store eller tunge nok til, at de tager dem.
Derudover ville jeg lige nævne, at jeg har en blog, hvor jeg “swatcher” og anmelder neglelakker (heriblandt den her nævnte “You Don’t Know Jacques”). Hvis det kunne have interesse for nogen at se billeder og høre om konsistens og påføring og sådan på forskellige neglelakker, skal du/I være meget velkommen til at kigge forbi (:
Min blog hedder som sagt:
manibymia.blogspot.dk/
grænsen på de 80 kr er eksklusiv forsendelse ifølge skats egne told regler. http://www.toldpriser.dk/toldregler
og så vil jeg da bare anbefale cherryculture.com som har china glaze til ca 4$ du skal holde dig under 14 dollars for at holde dig under de 80 kr og dertil kommer 14 $ i porto, men 150 kr for 3 china glaze neglelakke er også billigt, når de koster omkring 90 kr PLUS forsendelse på danske webshops.
Jeg har bestilt neglelak, ifølge dine anvisninger. Jeg har
også skyndt mig at annullere ige , jeg tror at fragten var på240,
kr Jeg ved ikke hvad der er gået galt, men jeg fik det heldigvis
stoppet. Ellers tak for gode sider…lissy