Matas striber: Billige hårprodukter i super kvalitet

23.09.10
Matas Hård mud voks

Testen af Matas hårprodukter til styling har været længe undervejs. Jeg bruger dem nemlig selv hver eneste dag og har gjort det længe. Det er billige og skånsomme produkter uden ret meget parfume, og så virker de lige så godt som de dyre frisørprodukter. Deres saltvandsspray, geléspray og hård mud voks har længe været at finde hjemme i mit badeværelsesskab.

Resten af produkterne, som jeg har prøvet i forbindelse med denne test, skuffer da heller ikke. Det er produkter, der er kvalitetsmæssigt på højde med de dyre hos frisøren, og der er god grund til at prøve nogle af disse, inden du køber dyre produkter. Det stærkeste argument for disse produkter er, at mange af dem er uden parfume. Derudover vinder de ofte tests i TÆNK og andre steder, fordi de er uden skadelige stoffer. Så hvis du leder efter milde stylingprodukter uden parfume, som også kan bruge på dine børn, er disse fremragende muligheder, og du går bestemt ikke på kompromis med kvaliteten. Og de Matas produkter, der er med parfume, indeholder ikke de mest allergifremkaldende af slagsen, som EU advarer imod.

Matas Hård Mud Voks 54,95
Matas Hård mud voks
Matas version af muddervoksen er et aldeles fremragende produkt. Den er knap så tør som de andre muddervoks, jeg har prøvet, og giver et kraftigt mat hold, der er nemt at arbejde med. Jeg er stor fan af muddervoks, det egner sig perfekt til mit fine, skandinaviske, flyvske hår, og den fra Matas er et rigtigt godt bud, da den giver et knap så støvet udseende som de andre på markedet.

Matas Gelé Spray 39,95
Matas Gelé Spray
Matas skriver godt nok selv om den at den er perfekt som afslutning på langt hår, men jeg synes nu også den er perfekt inden føntørring af mit korte hår. Den giver mit tynde korte hår fylde, glans og struktur, når jeg bruger det i vådt hår inden føntørring. Og jeg har været igennem utallige dåser af den, siden jeg opdagede den. Den giver nemlig hold og struktur uden at gøre håret stift.

Matas Hårmousse med kamille 34,95
Matas hårmousse med kamille
Matas bud på en hårmousse er en udemærket standard hårmousse, der klarer sig lige så godt som de dyre. Jeg er ikke nogen fan af mousse, jeg synes de gør mit hår stift, men denne er hverken værre eller bedre end andre jeg har prøvet. Det med kamille har ikke noget at skulle sige. Hår er dødt, som hverken det ene eller andet planteekstrakt kan påvirke det varigt.

Matas Hårspray 34,95
Matas Hårspray
Jeg har svært ved at argumentere for at vælge den ene hårspray frem for det andet. For det første går jeg sjældent med hårspray, det er mest egnet til når man sætter langt hår op, og for det andet synes jeg virkeligt at de allesammen gør cirka det samme, og der er utroligt lidt forskel på dem. Matas får min absolutte anbefaling fordi den er uden parfume og virkeligt billig. Det er svært at finde hårprodukter uden parfume, så her er dette virkeligt en god mulighed.

Matas Saltvandsspray 64,95
Matas Saltvandsspray
Hvis du har flyvsk, blødt og tyndt skandinavisk hår som mig og kæmper med at give det bare lidt struktur og fylde, så er saltvandsspray et must. Geléspray med saltvand kan give dit hår den fornemmelse det får efter en tur på stranden, hvor det for os med fint hår ofte er meget nemmere at arbejde med. Du kan selvfølgeligt købe den originale Surf Spray fra Bumble & Bumble til over 150 kroner, men denne fra Matas fungerer lige så fremragende og koster under det halve.

Matas Styling Serum 74,95
Matas styling serum
Produktet består stort set kun af silikone og det er en rigtig god ting for tørt og skadet hår. Silikone har en unik evne til at udglatte og blødgøre, og dette produkt er helt perfekt til tørt og skadet hår. Der skal kun en lille smule til at gøre mit for tiden meget afblegede og ekstremt tørre hår blødt og lækkert igen. Hvis du er fan af Paul Mitchells Skinny Serum, så giv denne en chance, for de er stort set identiske silikonebaserede produkter. Og for det første koster Matas’ meget mindre, for det andet indeholder den ikke alle de allergifremkaldene og skadelige parfumestoffer og æteriske olier, som Paul Mitchell desværre har valgt at putte i deres version. Denne indeholder parfume men i modsætning til Skinny Serum ikke nogle af dem, der er på EU’s liste over særligt allergifremkaldende.

Udover de testede produkter indeholder serien også:

  • Matas Gelé Voks, både med eller uden parfume 39,95
  • Matas Strukturvoks 54,95
  • Matas Hårgelé, stærkt eller ekstra stærkt hold 39,95
  • Matas Glansspray 39,95
  • Matas Fiberpaste 49,95
  • Matas Stylingcreme 49,95
  • Matas Hårmousse med silkeprotein 59,95
  • Matas Blød Mud Voks 54,95
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Pia

Jeg ville nu også foreslå dig at teste Alternas hårprodukter.
Jeg bruger Caviar-produkterne, og det er helt fantastisk.
Til gengæld er det rigeligt at vaske hår 2 gange ugentligt – det “gør” noget ved håret, som jeg ikke kan forklare.
Har du prøvet hår-cement til effektivt hold? Købes hos frisøren,og holder virkelig frisuren, også i halvlangt hår.
http://www.nextag.com/hair-cement/products-html
😀

Heidi

Hej Katja
Jeg kan se at du har brugt de stribede fra matas.
Min kæreste har også brugt deres Gelé Spray så længe jeg har kendt ham, men nu er den udgået at deres sortiment.
Så jeg ville bare spørge om du har fundet et alternativ til den?
Det er vigtigt at den er billig, er på spray og har et godt med blødt hold.

Helene Randløv

Hej Heidi
Jeg kender flere andre, som på ingenmåde er hverken billige ellerikke dufter for vildt. I min søgen på google, fandt jeg denne fra Royal D’or, men den har jeg altså ikke selv prøvet og derfor aner jeg heller ikke om den stinker.
http://www.tilbudkatalog.dk/tilbud.asp?id=1214319
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *