Clinique All About Eyes Serum, en roll-on til øjnene.

Garnier Caffeine Anti-dark Circles 2i1

Garnier Caffeine Anti-dark Circles

Foto: Garnier

Nogle gange ser jeg et produkt og kan slet ikke forstå, hvad producenten dog har tænkt på. Garniers Caffeine Anti-dark Circles 2i1 er et af dem.

Garniers salgsargument er, at produktet både fungerer som concealer, der dækker de mørke rande under øjnene, og som plejende creme, der fjerner dem.

Middelmådig concealer
Lad os starte med den første påstand, at den dækker de mørke rande som concealer. Garnier Caffeine Anti-dark Circles 2i1 er en tyndtflydende concealer i roll-on form. Den er meget tyndtflydende med en let dækkeevne. Hvis du har markante mørke rande som jeg selv, vil denne ikke kunne dække dem. Concealeren lægger sig pænt til at starte med, men lægger sig hurtigt i de fine linjer rundt om øjnene.

Ingen effekt på sorte rande
Garniers påstand er, at citronessens og koffein i produktet vil fjerne dine mørke rande. Citronessens kan vi set bort fra. Det har absolut ingen dokumenteret effekt på mørke rande under øjnene (men kan tværtimod være skadeligt for huden, det vender vi tilbage til). Den anden ingrediens er koffein. Koffein påstås at have en sammentrækkende effekt på poser under øjnene, hvilket der ikke findes videnskabelig lutteratur der kan påvise, men under alle omstændigheder har det ikke noget med de permanente mørke rande under øjnene, som mange af os kæmper med.

Mørke rande kan skyldes flere ting. Det kan ofte være et tegn på allergi, og hvis du har mistanke om det, bør du snakke med din læge. Jeg har for eksempel fået meget mindre mørke rande, efter jeg opdagede jeg har pollenallergi og har fået antihistamin.

Men for langt de flestes vedkommende er der blot tale om en arvelig tendens til tynd hud i området, som gør, at du kan se blodårene igennem den fine hud. (se blandt andet Netdoktor.dk). Og ingen creme i verden kan afhælpe det og gøre din hud tykkere. Diverse produkter til at blege huden hjælper ikke, da der sjældent er tale om misfarvning af huden, men derimod tynd hud.

Den eneste mulighed, der reelt er for at behandle mørke rande, der skyldes tynd hud, er laserbehandling, som du skal tale med en kvalificeret behandler om.

Adskillige problematiske ingredienser
Jeg har Garnier Caffeine Anti-dark Circles på, mens jeg sidder og skriver dette indlæg. Det er ikke en behagelig oplevelse. Min hud prikker, mine øjne er irriterede og min veninde, som lige var forbi sagde, at jeg lignede en, der havde grædt.

Det er der en god grund til. Garnier Caffeine Anti-dark Circles indeholder nemlig adskillige stoffer, der kan udtørre og irritere hud og øjne, hvis du får det i øjnene. For det første citronolie. Det er en kendt hudirritant og kan skade huden, hvilket er belyst i adskillige videnskabelige undersøgelser ( www.int-fed-aromatherapy.co.uk, www.naturaldatabase.com og Contact Dermatitis). Dernæst indeholder produktet alkohol, som kan udtørre huden og bestemt ikke er rart at få i øjnene. Har du lyst til at smøre dine øjne med citron og finsprit?

12 kommentarer

  • advo

    Fuldkommen latterligt produkt. Er enormt glad for jeres blog – I er jo en dansk udgave af Paula Begoin! Jeg er en kæmpe fan og bruger en hel del af hendes produkter. Er dog nok mest glad for hendes bog som har været uundværlig når jeg køber skønhedsprodukter. Tænk at der er så meget fup i skønhedsindustrien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er et stort kompliment at give os. Paula Begoun er nemlig min helt store inspiration, jeg er også en kæmpe fan. Hendes bøger og hjemmesider er også en af mine trofaste kilder. Så det synes jeg er en meget smigrende sammenligning :-)

      Det er også hendes produkter jeg selv bruger. Jeg skal nok lave en anmeldelse af dem en dag, jeg synes bare det er svært når jeg er så glad for dem. Hvis du forstår :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • advo

    Det er en kompliment der er helt fortjent! Jeg synes virkelig at det er godt at hun, Beauty Brains og nu også I begynder at oplyse folk med nogle hardcore facts. Der er simpelthen bare alt for meget “fusk” i skønhedsbranchen fordi det “almindelige” menneske ikke kan aflæse (afkode) etiketterne. Og det er jo sindsygt svært medmindre man har læst en hel del kemi. Jeg blev især rigtig forarget over at finde ud af at mange solfaktor produkter slet ikke beskytter! På et eller andet niveau, så tror jeg godt de fleste ved at deres rynker nok ikke forsvinder helt, selv om de bruger denne magiske creme fra who knows where. Men at noget så basis som solcremen lyver, det er da helt forkasteligt!

    Hehe, det er da helt forståeligt. Jeg synes også de er rigtige gode. Bruger hele Skin Balancing linjen plus en BHA, med undtagelsen af dagcreme da jeg endnu ikke har fundet en fra hendes sortiment som jeg er helt tilfreds med. Glæder mig til anmeldelse når den kommer. Det er nemlig lidt the downside ved hendes produkter. Hun kan jo ikke selv anmelde dem objektivt. Hvis hun ikke mente de var gode, så ville hun jo heller ikke sælge dem. Jeg bruger tit hendes bog i kombination med makeupalley reviews, bare så jeg også har en anden “kilde”. Vi lærer jo at kildekritik er enormt vigtig i skolen ;).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg har kun prøvet et produkt fra hende, som jeg decideret ikke kan lide, og det er ansigtsvasken fra Skin Balancing serien. Synes den har en meget spøjs dufr og konsistens. Jeg er ikke begejstret. Derudover er jeg aldrig blevet skuffet :)

      Jeg har jo måttet finde mange andre kilder efterhånden. Og også danne mig min egen mening om nogle ting, jeg er ikke enig med hende i alt efterhånden. Men du vil se mange pointer inspireret af hendes bøger og hjemmesider i det jeg skriver. Og så er hendes hjemmeside bare det suverænt bedste opslagsværk over ingredienser. Den bruger jeg virkeligt tit.

      Jeg læser faktisk også altid makeupalley anmeldelserne når jeg anmelder et produkt. For at få andre vinkler på. Og så har jeg efterhånden allieret mig med mange opslagsværk, databaser osv.

      Beauty Brains dyrker jeg også :9

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvad bruger i så for at dække mørke rande?
    Kunne godt bruge en der hjælper her for tiden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Jer :)

    Hvor man kan få fat i Paula Begoins bøger henne eller andre relevante bøger ? kan ikke lig finde dem på google :)

    Hilsen Line :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej pudderdåser, – og tak for en virkeligt god blog, som desværre er en ren tidsæder; har lige “spildt” to timer herinde, fordi et link førte til et andet, som fristede med et tredje, der nødvendigvis måtte suppleres med et fjerde…
    Jeg har et irriterende problem med poser under øjnene, især når jeg ikke har fået min skønhedssøvn, hvilket kan være svært, når man er B-menneske, men også når jeg er udhvilet. Det er blevet værre med alderen (42). Har I nogle gode råd mod poserne..?
    Og et lille bonusspørgsmål:
    Udover evt parfumer, er der så reel forskel på produkter, fx øjencreme, til mænd og kvinder..?
    :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Sofie

      Tak for de pæne ord

      Det er nogle gode spørgsmål du stiller. Desværre findes der ikke ingredienser med dokumenteret effekt på hverken poser under øjnene eller mørke rande.

      http://pudderdaaserne.dk/2010/11/20/drop-ojencremen/

      Et godt opstrammende ansigtsserum kan du også bruge om øjnene men ellers – nej. Mere dramatiske indgreb som Restylane og kirurgi er det eneste.

      Og nej – der er efter min bedste overbevisning ingen grund til at mænd skak bruge forskellige hudplejeprodukter overhovedet. Andet end duft, design og god markedsføring.

      Glad for at du har fundet os :)

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak for advarslen, havde faktisk overvejet at købe en :-0 Der reddet i lige mine hårdt opsparede lommepenge!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Clinique All About Eyes Serum, en roll-on til øjnene.