Akne

Akne, bumser og uren hud. Det er en af de største udfordringer at finde gode produkter til i Danmark. En af årsagerne er, at det faktisk er ulovligt at sælge hudplejeprodukter til "akne". Akne er en hudsygdom, og det er derfor kun lægemidler, der må sælges til akne. Du kan købe Basiron i håndkøb, der indeholder benzoylperoxid. I blandt andet USA er benzoylperoxid en kosmetisk ingrediens, som findes i hudplejeprodukter, men i EU må det kun bruges i lægemidler.

Hudplejeprodukter sælges i Danmark og EU til "bumser" eller "uren hud", fordi de ikke må skrive "akne", men der er reelt talte om det samme problem. Der findes dog ekstremt få ingredienser i hudpleje med dokumentere effekt. Salicylsyre, niacinamid og A-vitamin er blandt de få.

Lige gyldigt hvad du vælger, er det vigtigt at huske, at du IKKE kan vaske bumser væk. Aktive ingredienser skal altid komme i et produkt, som du smører på og lader blive siddende. Intet vaskeprodukt kan hjælpe på bumser. Overdrevent aggressive og udtørrende vaskeprodukter kan til gengæld udtørre og forværre problemet, så vælg altid et mildt vaskeprodukt.