
Min ældste søn er rigtig god til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man nu gør dit og dat. Forleden affødte det en samtale om, hvor på kroppen man smører creme, og hvilken creme man bruger til hvad.
Det hele startede med, at jeg jo er begyndt at bruge bodylotion. Han er hele sit liv blevet tudet ørene fulde af vigtigheden af at huske det. Talemåden, ”Du skal gøre, som jeg siger og ikke som jeg gør”, har altså levet rigtig godt her hjemme (ups!) indtil for ganske nylig.
Da han efter et bad stod og smurte creme på, spurgte han så, hvilken creme man egentlig brugte til halsen, er det bodylotion eller ansigtscreme?
Svaret var at man sådan set ikke behøver at bruge forskellige cremer til ansigtet og kroppen. Spørgsmålet fik mig dog til at reflektere lidt over mine egne vaner. Når sandheden skal frem, er jeg ikke lige god til at huske at smøre creme på halsen. Solcremen er den eneste, som nærmest religiøst bliver fordelt i både ansigten, på hals og décolletagen. Alle andre cremer når sjældent meget længere end hagen. Den næste måned vil jeg prøve at huske cremen på halsen, så det forhåbentlig går hen og bliver en vane.
Husker du at smøre creme på halsen?
Billedekilde: Dyanna Spa
Nej, glemmer det lidt for ofte…. Tror bare lige man skal ha’ det indarbejdet i rutinen 🙂
KH
Hej Marianne!
Godt at vide at jeg ikke er helt alene 😀
Mvh. Helene
Jeg synes faktisk jeg er ret god til det – den får både med creme og olie om aftene.. Brystområdet bliver derimod tit sprunget over… ikke så godt, for de der lodrette rynker ned langs brystet er altså ikke mine yndlingsrynker (hvis man nu kan have sådan nogle.)
Hej Åse!
Det tror jeg ikke man kan 😛
Med mindre det er nogle af de der helt fantastiske smilerynker.
Mvh. Helene
Jeg husker ALTID creme på halsen! men det er først for nylig at jeg er begyndt at huske det 🙂
Sejt!
Det er pudsigt du lige skriver det i dag, normalt glemmer jeg det min lige her til morgen tænkte jeg at jeg hellere måtte huske det og det håber jeg også at jeg gør fremover!
Det håber jeg også at jeg gør, indtil videre er det gået meget godt.
Mvh. Helene
Jeg gør normalt ikke, da jeg af en eller anden underlig årsag altid slår ud af det, men jeg trækker altid min fantastiske ‘Dermalogica Multivitamin Power Recovery Masque’ ned over halsen og først på brystet – og min hud elsker mig for det! 🙂
Hmm, det er da mærkeligt! Er det alle cremer du slår ud af?
Mvh. Helene
Det er faktisk endnu vigtigere at huske creme i nakken, det er den hud, der hjælper til at holde frontpartiet oppe.
Men jo, hver gang og i de seneste et par og tyve år – både bodylotion og lidt ansigtscreme bagefter, fordi en ekstra gang er godt;-)
Hvor sejt Liselotte!
Nakken tjaaa, det giver næsten sig selv….den glemmer jeg også.
Mvh. Helene
Hej Helene – for over et år siden så jeg et billede af mig selv hvor min hals kunne ses og jeg fik sgu’ noget af et chok – siden det billede har jeg plejet huden på min hals, før var min hals et forsømt område, sådan er det ikke mere og huden på min hals er blevet meget meget pænere………så det er bare med at komme igang ja det er faktisk ligeså med mine hænder de var også på et tidspunkt forsømte det er de hellere ikke mere og det har givet bonus.
Hej Tina
Selvom det var en træls måde at blive klar over det på…så er det godt du alligevel har plejet huden siden.
Mvh. Helene
Jeg bryder mig ikke om at smøre creme på halsen og under hagen, da jeg synes det er for klistret.
Men jeg har faktisk længe overvejet, om man kan få en hurtigt-absorberende-halscreme..? 🙂
Idag fik jeg en creme fra qua med posten som jeg vandt i jeres julekalender (den var kommet i går, men postvæsenet er for doven til at gå op på anden sal, så de lægger bare en seddel-.-) Jeg er bare lidt i tvivl om hvordan den skal bruges?. den har jo en konsistens som minder om palmin.
Men tusind tak for den, og dens søde indpakning, med strøstjerner:)
til artiklen: jeg glemmer også altid at smøre creme på halsen, måske er det derfor jeg har sådan nogle “ringe” eller også er det p.g.a. mit vægttab.
Hav en god dag, og tak for en fantastisk blog!:)
Hej Dina
Velbekomme!
Jeg skraber lidt af den op i hånden og varmer den op mellem hænderne, derefter smører jeg den på, hvor det nu behøves.
Den er genial til tørre læber, albuer, neglebånd, fødder og alt mulig andet tørt.
Mvh. Helene
Ja! Jeg husker altid halsen og bruger personligt kropsprodukterne på halsen. De er nemlig mest fedt og fugtgivende her i huset, og jeg har eksem på hals, bryst og det øverste af ryggen – derfor huskes det altid 😉
Jeg håber, at jeg bliver lige så god til det!
Gud det har jeg aldrig tænkt på! må hellere huske det i aften når jeg har renset ansigtet.
Ej hvor sjovt! Det gør jeg faktisk aldrig. Det er lidt underligt, men det må jeg begynde på nu så! 🙂
Ja, det husker jeg faktisk. Men det er nu mere et ‘uheld’ end en god vane, for jeg hader at have fedtede fingre, så når ansigtet er smurt, bliver hænderne lige tørret af på halsen:D
Dermed er tippet givet videre..!
Det var da et rigtig fint tip Camilla!
Joh tak.
(Så snakker vi ikke om, at jeg også er sådan én der (lidt diskret) filer negle i bussen, for nemt at få dét gjort..)
Ja, overraskende nok er det én af de ting, som jeg husker i min skønhedsrutine. 😉 Men meget godt spørgsmål din søn kom med der, om hvilken creme man bruger på halsen. Jeg bruger min ansigtscreme, da halsen jo også nemt kan komme til at “rynke lidt”. Synes det hjælper at give den lidt creme med lidt antiage.
Hej! Lige noget fuldstændig irrelevant i forhold til dette indlæg, men har et spørgsmål der brænder sig på. Kommer Mac Naturally kollektionen ikke til Danmark? Synes nemlig ikke jeg har set jer nævne den og synes den burde være lige om hjørnet. Er jeg helt galt på den? 🙂
Stephanie
Hej Stephanie!
Jo, jeg tror bestemt den kommer til Danmark. Men det varer nok lidt…
Jeg vil gerne prøve at finde ud af det i morgen. Jeg er mest interesseret i de repromotede MSF’s, i de tre blushes og selvfølgelig den nye duofibre pensel 😀
Mvh. Helene
Det lyder godt! Tak 🙂
Jeg er også helt vild efter de MSF og hvad med Iris Apfel kollektionen? Der er et par læbestifter i den kollektion jeg simpelthen må eje!
Det har ikke været muligt for mig at komme i kontakt med MAC i dag, jeg skal nok skrive, når jeg får besked 😀
Så lykkedes det.
Naturally kommer på counteren den 8. februar. Og som jeg regnede med kommer Iris Apfel slet ikke til Danmark.
Mvh. Helene
Tak for det Helene! 🙂
Så er det, at jeg er glad for at skulle til Manchester den 13. februar så jeg forhåbentlig kan få fat i mine udsete ting fra begge kollektioner.
//Stephanie
jeg husker det en gang i mellem. men det indgår ikke rigtig i min rutine.
jeg smører altid (dvs. efter hvert bad) kroppen ind i en fed 8 hour bodylotion fra elizabeth arden. Den er virkelig et wonder produkt til vintertør hud!! i burde anbefale den hér på bloggen, synes jeg!
I ansigtet bruger jeg en fra aésop. Min ansigtshud er meget sart og kan ikke tåle for meget kemi. så er spørgsmålet bare om halsen er en del af ansigtet, eller en del af kroppen?…
Jeg har renset halsen og brugt creme/serum på den, og creme på brystområdet, fra jeg begyndte på den slags for 4-5 år siden (jeg er knap 20). Så jeg forventer (hørte du det, Moder natur?!), at de der rynker holder sig væk længe!
Hej alle
Ved at denne tråd er nogle år gammel, men jeg læser den først nu. Og så kommer jeg til at tænke på en kvindelig nyhedsoplæser på TV2.
Hun var i 2001 medvært ved det internationale Melodi Grand Prix i parken.
Hun er smuk og ser fantastisk ud, undtagen på halsen. Om det er et eksempel på manglende creme, botox eller blot moder natur, ved jeg ikke.
På billeder er det ikke så tydeligt, så læg mærke til det næste gang hun er på skærmen.
Det er meget påfaldende synes jeg
Naturligvis bliver den smurt efter alle kunstens regler. Frygten for at arve min mormor og mors hænge-hals er overhængende og derfor tør jeg ikke lade vær. Men hvad skal jeg egentlig smøre den med? Jeg renser halsen med cleansing lotion fra Avene efterfulgt af Niacinamide 10% fra Pauls Choice samt Tolerance Emulsion og solcreme med SPF 50 begge fra Avene. Jeg har søgt på jeres blog efter den helt rigtige rutine. Desværre uden held.
Kære Anne
Jeg undskylder den lange svar tid. Vi har næsten lige udgivet et indlæg omkring rutine. Jeg synes din rutine ser fornuftig ud, er der noget du savner?
Kh. Helene