Undskyld, jeg glemte at få kamera med…
Som nogle måske har bemærket har stakkels Helene været på hårdt arbejde i december måned. Jeg har nemlig været syg mere eller mindre konstant siden de sidste dage i november. Den ene infektion har afløst den anden, og jeg er mildest talt opbrugt nu.
I juleferien fik vi så besked om, at vores ejendom er ramt af skimmelsvamp i kælderen. Lige nedenunder vores stuelejlighed. Og som et forsøg er jeg nu taget i eksil hos min søster for at se, om jeg får det bedre af svampefri luft i Vanløse.
Selvfølgelig savner jeg mand, barn og mit eget hjem. Men det her er næsten hjem, for det er min gamle lejlighed, og det er så hyggeligt at være her igen. Især fordi jeg nu kan være sammen med min lillesøster. Og jeg har det skræmmende meget bedre efter at have været her i 24 timer…
Den hurtige makeuppakning
Beslutningen om at rykke ud blev taget hurtigt og jeg pakkede på fem minutter. Hvad smider man så i makeup-tasken ud fra følgende kriterier i baghovedet, når man pakker sine ting på fem minutter?
Det skal få mig til at se godt ud til kundemøder, selvom jeg bagved ligner en hængt kat
Jeg skal kunne lægge det på fem minutter om morgenen
Det skal være få ting
Det skal kunne holde til snot og øjne der løber
Det skal være mine yndlingsting, for jeg ser ikke mit hjem igen de næste par dage
Det blev dette:
Teint Resist Foundation fra YSL, fordi den er let og naturlig, men holder virkelig godt.
Pro Longwear Concealer fra MAC, fordi den dækker bedst og holder længst. Og det har man virkelig brug for, når man ser ud som mig pt.
Margin Blush fra MAC. God neutral blush med glød. Prøver at fake om dagen jo.
Too Faced Shadow Insurance. Tager aldrig nogle steder uden.
Mineral Evolution Reflector. Fordi det er den bedste multi-highlighter, jeg har, og den kan bruges alle vegne.
Maybelline One By One Mascara. Den er stadig god, og nu i en ny sort.
MAC Lipstick i farven Modesty. God neutral, fordi syge-makeup skal holdes neutral.
MAC Paint Pot i Groundwork. Behøver jeg ikke forklare, vel?
Her kan du købe det
Mineral Evolution kan du finde forhandlere på her. MAC kan du købe hos Magasin og hos Salling i Aalborg samt i Magasins webshop. YSL kan du købe i alle stormagasiner og i parfumerier og hos Matas. Maybelline kan du købe i Matas, stormagasiner og større supermarkeder.
Hvad ville du have pakket?
Bestilte primeren fra Too faced, her den anden dag… Er spændt på hvordan den virker på mine dumme tunge øjenlåg 🙂
KH
De bliver hverken mere eller mindre tunge. Det kan jeg nok godt garantere. Men din øjenskygge skulle meget gerne bliver, hvor den er. Jeg har også sådan nogle øjenlåg…
Lyder lækkert 🙂 Det er også det jeg tænker, at den ikke hopper rundt på øjenlåget 😉
Æv, Katja! Jeg håber, du kommer oven på snart igen! Der er ikke noget værre end at rende rundt med et lorte helbred.
Jeg ville pakke min Lash architect mascara fra L’oreal, min concealer fra Nilens jords, Tromborgs mineralpudder, solpudder+rouge fra mac, ansigtscreme fra Dermelogica, ansigtsvask +bodylotion (tak til jer for nabefaling) fra Derma Eco, en Biotherm deo og parfumen Flower Bomb, så kunne jeg overleve for evigt (Arj, jeg mangler jo shampoo og balsam).
Nå, men jeg skriver egentlig for endnu et råd, som I jo plejer at være gode for. Jeg har i ca. to måneder brugt HTH-cremen på mine overarme, og den har haft en super god effekt, men lige pludselig i går fik jeg mega udslæt, værre end det nogensinde har været før (og så klør det). Det sidder kun på overarmene, som er det eneste sted, jeg bruger cremen. KAn jeg havde udviklet en allergi over for det? Og skal jeg stoppe med at bruge det? OG: Hvad skal jeg SÅ gøre for at få knopperne væk?
Jeg har ikke ændret noget i mine rutiner ud over at smøre et operationsar med abrikoskerneolie, men det er på ballen, og der er absolut intet at spore. Håber I kan hjælpe endnu engang. Og igen: TAK TAK TAK for det kæmpe arbejde I gør!
Hej Trine
Hvad gør fedtet hår, når man så lækre produkter til resten? 😀
Ja stop med det (og alt andet du bruger der undtagen evt. helt uparfumeret fedtcreme uden noget-som-helst). Og når dit udslæt er væk så prøv igen. Og se så hvad der sker.
Men hvis det er udslæt der klør, så lyder det som noget andet. En reaktion på et eller andet? Under alle omstændigheder så stop med alt du putter på der.
Held og lykke med det 🙂