Depend julekollektion 2011

20.11.11

Depend har kreeret en rigtig fin glimmerkollektion til vinterens fester. Kollektionen indeholder tolv glimmerlakker, hvoraf jeg har testet elleve. Den, der mangler, er orange (Nr. 278) og endnu ikke klar. Disse lakker har i modsætning til glimmerlakkerne fra Depends efterårskollektion en blank overflade, når de tørrer op. Det er nogle rigtig fine farver og de er alle uden undtagelse lette at påføre jævnt. På billederne herunder er der to lag på, de fleste af farverne dækker dog fint allerede ved første lag.
Da jeg både har glemt mit kamera og min computer derhjemme, måtte jeg improvisere lidt og derfor har jeg kun lakeret en negl i hver farve. Hvis du vil se, hvordan lakkerne tager sig ud med henholdsvis et, to, tre og fire lag, skal du besøge Rijah, som med sædvanlig grundighed har testet de samme elleve lakker fra kollektionen.

Hvid, grå og brun
Photobucket
Fra venstre mod højre er det: Nr. 286, Nr. 285, Nr. 291, Nr. 290.

Nr. 286
Neglelakken er kridhvid med sølv glimmer. Jeg forventede at den ville være svær at få jævn, men det var den slet ikke. Den dækkede fint allerede med et lag og blev slet ikke stribet, som gennemfarvede lyse lakker ellers godt kan have tendens til. Hvid neglelak er ikke noget, jeg er stor tilhænger af. Denne regner jeg dog med at få brugt til min nyeste besættelse med tape.

Nr. 285
Lys musegrå fyldt med sølvglimmer. Den er grå. Så er der ikke mere at sige om det! Jeg elsker grå, grå til neglene, grå til øjnene og grå til alt mulig andet. Denne lak er en vinder.

Nr. 291
Mørk sølvgrå med sølvglimmer. Det er en meget glitret og rigtig fin sølvfarvet lak. Den er lidt mørkere på neglen, end jeg havde regnet med, men det gør den ikke mindre fin. Igen en lak som helt sikkert får sin berettigelse i samlingen. Den er perfekt til effekter lavet med tape.

Nr. 290
Mellembrun nuance med sølvglimmer. Den er koldere og mørkere end de fleste andre brune lakker, vi har set i de senere år. Jeg synes den er virkelig fin og at den har en meget anderledes nuance end de brune lakker, jeg ellers har i samlingen.

Sort, blå og grøn
Photobucket
Fra venstre mod højre er det: Nr. 284, Nr. 288, Nr. 287, Nr. 289.

Nr. 284
Sort med sølvglimmer. Det er en virkelig smuk sort farve. Hvis sort er lig med punk, så er jeg åbenbart ikke helt kommet mig over denne periode, jeg elsker nemlig stadig sorte negle. Når det samtidig indebærer glimmer, er jeg helt sikkert på. Denne lak er blandt mine favoritter fra denne kollektion.

Nr. 288
Midnatsblå med sølvglimmer. Den har en virkelig mørk og utrolig smuk nærmest turkisblå nuance. Jeg er helt tosset med den. Det er lidt sjovt og jeg griner af mig selv, når jeg tænker tilbage. Det er nemlig ikke særlig lang tid siden, jeg for første gang havde grøn og blå neglelak på. Dengang rystede jeg lidt på hovedet, for det var efter min bedste overbevisning direkte uklædeligt til de fleste hudfarver.

Nr. 287
Turkisblå med turkis og sølvglimmer. Den er så fin og klar i farven og meget glitret. Jeg forestiller mig at også denne lak, kommer til at blive anvendt til mine forsøg med tape. Den er smuk og meget let at matche med andre farver.

Nr. 289
Rigtig fin klar julegrøn nuance med grønt glimmer. Den er virkelig smuk, men skal lige have et par lag for at ikke at være transparent. Det synes jeg nu ikke gør noget, for nuancen er så fin, både når den er transparent og når den dækker.

Pink, rød og orange
Photobucket
Fra venstre mod højre er det: Nr. 281, Nr. 282 og Nr. 283.

Nr. 281
Mørk pink med pink og sølv glimmer. Glimmeret har en lysere pink nuance end selve lakken, det giver en meget fin effekt. Den er meget fin, både når den er transparent og efter et par lag bliver den virkelig intens pink.

Nr. 282
Meget smuk rubinrød, med mørk pink og sølvfarvet glitter. Den har den lækreste røde farve og som en af Rijahs læsere kommenterede minder farven om Chanel lakken Rouge Carat. De to farver er faktisk næsten identiske, det er den meget store mængde glitter i Depend Nr. 282, som gør den store forskel og som efter min mening gør lakkerne meget forskellige.

Nr. 283
Lækker julerød nuance med pink, rødt og sølvfarvet glimmer. Den er meget smuk og anvendelig på grund af den orangerøde nuance og det fine glitter. Jeg ser frem mod at matche den med de røde læber i december.

Nr. 278
Den er orange og det er alt, jeg indtil nu har af information om denne lak.

Depends julekollektion 2011 koster 25 kroner stykket og kan købes i Esthetique og Salling (denne gang kan de desværre ikke købes i Matas). Nærmeste forhandler oplyses på telefon: 20 23 89 15.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Vibeke

Jeg synes ofte at grønne lakke, skal have en del gange (mere end to) for ikke at være transperante, eller også er jeg bare uheldig…
– Vibeke

Pudderdåse Helene

Hmm! Måske har jeg bare været heldig? Jeg er stadig ikke sååå erfaren ud i grøn neglelak, men dem jeg har prøvet, har for det meste dækket fint med to lag.
Hvilke mærker er det du har prøvet Vibeke?
Mvh. Helene

Anne-Dorthe

Sikke nogle skønne farver! Jeg tror helt klart jeg skal ud og købe et par stykker af de Depend neglelakker 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Anne-Dorthe
Ja, som du kan se er jeg enig! De er bare rigtig fine 😀
Mvh. Helene

dina

lige nu kan man få essie neglelakker på billigvoks.dk til 29 kr! (portoen er 35kr)
(det her er ikke reklame, bare et lille tip) 🙂

Caroline, Makeupedia

Jeg er meget før den grønne — 289!

Depend Sparkling Colours Holiday 2011 Sneak Peak

[…] Sparkling Colours och jag ska absolut spana in det gröna numero 289! Uppdatering: Kika in hos Pudderdåserne för swatches […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *