Jeg prøvede noget nyt i dag, nemlig at lave en Facebook-afstemning på vores Facebook-side, hvor jeg lod jer bestemme, hvad I helst ville læse. Svaret var ret overvældende og entydigt, og jeg synes, det var en sjov måde at gøre det på. Det vil jeg klart gøre igen.
I vil gerne høre mere om, hvilke produkter man skal bruge penge på, og hvilke man skal spare på, og selvom der selvfølgelig er gode og dårlige køb inden for alle kategorier, så kan man godt sige noget generelt om, hvilke produkter det kan betale sig at spare på, og hvilke det kan betale sig at bruge penge på.
Er dyrere så automatisk bede? Nej selvfølgelig er det ikke det. Når jeg siger at bruge penge, så mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal tage det første, det dyreste produkt. Der er mange virkelig dyre og virkelig usle produkter. Hav også i din bevidsthed, at hvert mærke jo sjældent har sin egen fabrik. Mange mærker laves på de samme fabrikker rundt om i verden og får en forskellig etiket og pris på. Især indenfor de samme koncerner. Så mange steder i verden er der helle ikke, der laver eyelinere eller makeuppensler.
Det skal du spare på
Ansigtrens, makeupfjerner og bodyshampoo – Generelt kan du med sindsro spare på alt, hvad du vasker af huden igen. Det der for alvor har betydning for vores hud, er det vi efterlader på huden. Plejende ingredienser, anti-age ingredienser og ikke mindst akne-ingredienser i for eksempel en ansigtsrens bliver skyllet direkte ned i afløbet. En ansigtsrens kan vaske skidt og makeup af din hud. Ikke andet. Det samme gælder en bodyshampoo og en makeupfjerner. Derfor som hovedregel: Brug penge på de produkter, der bliver sidende på din hud, mens dem du vasker af huden med det samme kan du spare på. Den billige er som regel lige så god (eller dårlig) som den dyre.
Mascara – Mine yndlingsmascara har altid været at finde i de billige rækker. Mærker som L’Oreal og Maybelline laver efter min mening de bedste mascara, der er bedre end de dyre på markedet. Det er også en god idé at købe en billig mascara, taget i betragtning at du skal skifte den ud hver 3. måned for at undgå, at den tørrer ud og bliver en bakteriebombe. Det er du næppe tilbøjelig til at gøre, hvis den har kostet mange 100 kroner.
Prøv mærker som: Maybelline og L’Oreal
Eyeliner og lipliner – Eyelinere og liplinere på blyant er nogle af de mest ensformige produkter. De ligner hinanden virkelig meget, og der er ikke kvalitetsforskel på de dyre og de billige. Gosh for eksempel laver nogle af de bedste til 69,95 stykket.
Prøv mærker som: Gosh
Neglelak – Der er meget få måder at lave en neglelak på. De ligner hinanden til hudløshed, og forskellene er ofte større indenfor de enkelte mærker end mærkerne imellem. Chanel for eksempel laver nogle fantastiske farver, men det ER kun farverne der er federe. Selve neglelakken er den samme som alle andre mærker. Og Chanel laver både gode lakker og dårlige lakker. Faktisk er der mange, der mener, de er dårlige. Så køb de dyre lakker, hvis du bliver vild med farven, men i forhold til kvalitet og holdbarhed er der absolut ingen grund til det.
Prøv mærker som: Maybelline, Depend, Gosh og Rimmel
Ansigtsbehandlinger – Behandlinger er lækre og afstressende, men det er det, du gør hver dag ved din hud derhjemme, der tæller for alvor. Brug hellere dine penge på nogle ordentlige produkter. Almindelige ansigtsbehandlinger indeholder sjældent noget, der for alvor gør en kæmpe forskel i forhold til den rette behandling hjemme. Syrebehandlinger er en stor undtagelse, det kan være meget effektivt.
Hårprodukter – Hårprodukter er generelt en meget ensformig affære at kigge på ingredienslisten på. Det ligner hinanden virkelig meget, og nej lad os få slået fast en gang for alle, at der ikke er forskel på frisørprodukter og andre hårprodukter, andet end på markedsføringen og prisen. Her er virkelig mange gode fund at gøre i både Matas og supermarkedet.
Prøv mærker som: Matas den stribede stylingserie og TRESemmé
Det skal du bruge penge på
Creme og serum – Der findes gode og billige cremer, men som sagt før, så er det de produkter, du smører på din hud, som bliver siddende på huden hele dagen, der for alvor har en effekt. Så hvis du for alvor vil gøre noget ved rynker mm. så er det her, du skal sætte ind. Dette gælder også creme til kroppen, det kan godt betale sig at finde en god en. Og nej, alle dyre cremer er langt fra gode. Så husk at være kritisk, når du køber.
Prøv mærker som: Clinique og Restylane
Foundation – Der findes gode og billige foundations, og hvis du har en gennemsnitlig hudfarve, kan du være heldig at finde en, der passer. Men for de fleste af os er det nødvendigt med mærker som MAC og Bobbi Brown og deres gigantiske udvalg i farver for at finde en farve, der passer. Jeg oplever også generelt, at man kan få dyre foundations, der er pengene værd i forhold til at gå i Matas.
Prøv mærker som: Bobbi Brown og MAC
Blush – Konsistensen af blushes i de billige mærker er som regel fine nok, men hold op hvor er der meget glimmer i som regel. Jeg foretrækker mere matte farver, bløde konsistenser og et bredere udvalg af farver, og det er svært at finde i de billigere rækker, der ofte henvender sig til et yngre publikum.
Prøv mærker som: NARS og MAC
Øjenskygge – Det samme gør sig gældende, når det kommer til øjenskygge, hvor man ofte er henvist til et snævert udvalg af jordfarver med glimmer, når man køber ind på hylderne i Føtex. Der er behagelige undtagelser til det mønster, men det farveudvalg man kan få hos for eksempel MAC er bare uovertruffent. Og så er det faktisk ikke så dyrt igen.
Prøv mærker som: MAC og Clinique
Det var det. Kunne I bruge det til noget? Hvad synes I om måde at lade jer bestemme dagens indhold via Facebook?
Kunne bestemt bruge det til noget. Jeg selv personlig har aldrig brugt dyre mærker for det har jeg ganske enkel ikke haft økonomi til. Men nu hvor min økonomi er blevet god, har jeg vovet mig ud i dyre mærker og jeg må sige det er ikke bedre synes jeg. Jeg bruger cremer/serumer fra OLAY, af rens bruger jeg Neutral, til fjerne min øjen Make–up bruger jeg Body & Face oil og gjort det i mange år for det plejer samtidig mine vipper har aldrig knækket vipper og sådan en flaske er drøj i brug, men køber kun den lille for at den ikke skal nå at blive for blive gammel. Min yndlings Mascara er den fra Maybelline der hedder Stiltto, den holder hele dagen giver flotte vipper. Så bruger jeg ellers gerne Make-up fra L’oreal og Gosh. Men jeg har lige købt i Magasins onlineshop noget fra Tromborg og MAC, en øjenskygge der har farven Velvet den er altså bare flot og diskret også sådan en man bruger på læber der hedder Creamy lip/cheek/eye powder i Mistyrose der må jeg igen sige WAUW hvor er den flot på læberne. Jeg har fra MAC købt en foundation som jeg er virkelig glad for også.
Og ret sjovt min søde svigermor bruger alt fra Sisley af rens osv. Jeg har fået foræret sådan en skrub til ansigtet fra Sisley den er virkelig fantastisk til sart hud, huden bliver dejlig blød.
Hæ, sjovt 🙂 Jeg tvivler ikke på, den er god. Men der ER ingen grund til at give 700 for en rensecreme.
Det lyder som nogle fornuftige produkter du har dig.
Hej Katja du har ret med hvad angår Sisley det er vanvittige priser jeg ville heller aldrig nogensinde selv købe det 🙂 Dem der står bag mærket griner nok hele vejen ned til banken:-)
Jeg ku rigtig godt bruge det.
God vinkel på at det som vaskes af med det samme skal være billigt. Det er da til at huske.
Jeg er jo selv tilhænger af Beaute pacifique som pleje til min lidt aldrende hud.
Jeg ved nu osse hvorfor jeg til tider får kløe i øjnene når jeg bruger min mac zoom lash mascara, den er for gammel. Har ellers været SUPER glad for den. jeg er bestemt også til mac øjenskygger, fantastiske farver. derudover bruger jeg de billige rense servietter til afrensning og jeg får bare flere og flere komplimenter…så helt tosset er det nok ikke.
Min blush/altmuglig pensel er osse fra mac. Der har jeg dog altid købt gode mærker. De holder bedre på hårerne min blush er fra clinique, også snart flere år gammel, og min almost powder make-up fra clinique har efterhånden også et par år på bagen. Og jeg har nu deraf konstateret, jeg bruger ikke meget make-up!!
jeg er dog stadig vild med pudderdåserne.dk
kærligst sanne
Hej Sanne
Det var sødt sagt 🙂 Pensler er også et godt sted at bruge penge, helt sikkert. Men ja, kan du så få skiftet den mascara!
Kh. Katja
Jeg kigger rigtig tit på prisen, når jeg køber kosmetik og hudpleje.
Derudover har jeg en svaghed for emballagen/indpakningen, især Too Faced har ofte en helt fantastisk indpakning, der bare ikke er til at stå for. Så hvis det ender med, at jeg ikke bruger det, så ser det i det mindste godt ud i skuffen *lol*
Af hudpleje er jeg dog meget kritisk, da jeg går 100% efter noget uden pafume og noget der er billigt. Her er Dermas cremer perfekte og de gør det de skal – tilfører min hud fugt uden at jeg får allergiske reaktioner over for al den parfume, der ofte er i cremer.
Øjenskygger er, for mig, helt klart sjovest når der er en masse farver. MAC har helt klart været førende inde på dette område, men jeg synes, der er en klar tildens til, at andre mærker er ved at komme godt med.
Mascara er jeg lige som jer dåser også glad for især Maybellines, men klassikeren Diorshow har altså en speciel plads i mit hjerte <3
Jeg køber sjældent dyr makeup, fordi, ja, jeg vil hellere have mere forskelligt som så er lidt billigere. Men bruger forholdsvist dyre ansigtsprodukter (vaskegel, conditioner + cremer), hvilket jeg er lidt træt af – over 200 kr for en vaskegel er altså en del… Jeg kan sagtens mærke forskel når jeg ikke bruger conditioner + cremer, men ved ikke med vaskegelen – jeg bruger alligevel Matas’ Alt-i-en-ansigtsrens som makeupfjerner… Så måske skulle den spares væk, den vaskegel?
Men af blush, der bruger jeg altså ELF’s Studio Blush i “Tickled Pink” – den har en vildt fin farve, som giver lidt “jeg har lige cyklet”-glød og der er ikke ret meget glimmer i – det kan jeg nemlig heller ikke lide 😉 Og til £3,50, så går det nok.
På mascara synes jeg til tider godt at man kan mærke forskel alt efter prisen – om de drysser osv. Min søster bruger Lancômes Hypnôse, som jeg har prøvet at låne – den er altså god! Men ellers sværger jeg også til de billige, gider ikke bruge en formue på det…. Der kommer hele tiden nye, som man også gerne vil prøve, jo!
Desuden, hvis man bruger en anden børste til at rede klumper ud af vipperne og skille dem ad – jeg bruger den fra Max Factor Masterpiece – så har børsten egentlig ikke så meget at sige, så bare konsistensen er god….
Nå, lang kommentar om ingenting – sorry!
Men dejligt og brugbart indlæg, som man tænker lidt over 🙂
Tak Sarah. Og tak for dit input 🙂
Jeg er overvejende enig med flere af jeres opinter. Men lige når det gælder ansigtsrens er jeg ikke helt. Jeg har en besværlig hud (sart, tør og uren) og har de sidste 10 år forsøgt at finde de rette produkter til min hud – og er nu kommet et godt skridt nærmere. En af de ting der har ‘frelst’ mig er at jeg har opdaget en ansigtsrens fra Decleor, og min hud har det meget bedre nu. Jeg har i flere år brugs forskellige billige ansigtsvask fra fx derma og forskellige mærker fra apoteket, men denne her giver mig meget mere og tørrer ikke min hud ud. Men selvom det er en rens lægger der sig også nærmest en film på huden, så det hele ryger ikke bare i afløbet. Jeg er ikke stødt på noget lignende fra et discount mærke (ellers var jeg nok sprunget på der).
Hej Louise!
Jeg er med på det hold med den besværlige hud og jeg vil give dig ret. Nu har jeg selv brugt Decleor (godt nok for længe siden), det er dyrt i indkøb, men til gengæld var det utrolig drøjt i brug og set i det lys falder prisen jo 🙂
Mit nye favorit mærke bliver anmeldt lige om snart, det er godt nok længe siden, min hud har haft det SÅ godt!
Mvh. Helene
Ih, hvor spændende, det glæder jeg mig til!!!
Tror jeg har lidt samme hudtype som dig, meget tør og ret sart…
Jeg har i hvert fald også rigtig gode erfaringer med A-Derma exomega 🙂
Hej Julie!
Jeg skal skynde mig bare for din skyld så 😀
Mvh. Helene
Skønt 🙂
Jeg kan helt klart bruge dit resume til noget. Det sætter lige tankerne igang og jeg har ikke dårlig samvittighed over, at jeg så ‘dårlig’ til at få ansigtsbehandlinger.
Jeg sværger til Maybelline og L’oreal mascara. Selvom jeg synes jeg er i en evig kamp til at finde den perfekte mascara, så er det de to mærker jeg altid falder tilbage til.
Hudpleje bruger jeg en skønsom blanding af mærker, pt billige til mellem. Jeg tager de produkter jeg synes gør det bedst for min hud. Eks. Matas, gloTherapeutics og Änglamark.
Hårprodukter, der har jeg prøvet supermarkedsprodukter og jeg synes TREsemme og kokosolie er de eneste produkter der virker for mig, til gengæld har jeg fundet kæmpe tilfredsstillelse i Tigi og Denndr hårolie der starter med O :-)))
Neglelak er bruger jeg også en skønsom blanding af alle mærker. Især Fnug, Chanel, Essie og Depend. Det er mine klare yndlings.
Til gengæld mangler jeg en yndlings neglelakfjerner.
Holy moly jeg fik skrevet en masse nu. Det var ikke meningen, jeg ville egentlig bare sige tak.
Tak for de daglige opdateringer, tak for de vedkommende artikler. Tak.
Nej, nu stopper jeg!
Og tak for dine søde og dejligt lange kommentarer. Altid en fornøjelse at læse 🙂
Og jeg kan ikke stave mit navn mere 🙂
Selv tak.
😀
Jeg er enig langt hen af vejen – især mht at bruge penge på det, der bliver på huden og ikke det, der vaskes af. Jeg har lidt allergi, men har opdaget at jeg sagtens kan bruge billige vaske/rense-produkter uden det generer min hud, hvorimod jeg meget nemt får problemer med cremer mv.
Til gengæld er jeg ikke enig mht mascaraer. For mig er vipperne en stor del af mit look (har lange vipper) og jeg synes ikke så godt om supermarkedsprodukterne – men sværger til Dior Show eller Yves Saint Laurent, fordi de giver mig WOW-øjne.
Neglelak ved jeg ikke ret meget om, da jeg først for nylig har fået lyst/mod til at lege med det, men jeg har været meget skuffet over en stribe Depend-lakker, jeg købte i Matas (25 kr.- så er der ingen undskyldning, tænkte jeg!) fordi de er helt utrolig lang tid om at tørre – og derfor nemt bliver ødelagt af en utålmodig kat… OPI’erne, jeg købte i New York, har slet ikke samme problem. Der tager det under 15 min. sammenlagt med underlak, to lag og overlak før kløerne er flotte og klar til at kradse.
Er der btw en årsag til, at du ikke har anbefalinger ang. læbestift?
Og sidst: er der en grund til at du ikke nævner Paula under cremer/serum?
Paula kunne jeg selvfølgelig sagtens have nævnt, men det ER meget et niche mærke, og det er lidt nørdet. Ifht. læbestifter er det meget et spørgsmål om personlige præferencer. Der er gode mærker i de billige rækker, men rigtig mange dufter så kraftigt, at jeg får migræne af bare at tænke på dem. Jeg har ikke fundet et billigt mærke, jeg for alvor har taget til mig og brugt endnu, men der er flere gode muligheder. Især hvis man ikke har noget imod læbestift med duft. Det har jeg så, så jeg holder mig til MACs diskrete vanilleduft eller Chanels uden duft.
Jeg forstår bare ikke, at det skal være dufte så kraftigt? Hvem er det, der kan lide det?
Jeg melder mig også under fanerne – er også overvejende enig.
Jeg mener dog også i høj grad, at det handler om at finde de produkter, der virker for en selv. For et produkt jeg elsker, kan en anden hade. Så ja man skal passe på hvad man bruger sine penge på, for det er bestemt ikke altid nødvendigt, men samtidig skal man huske på, at der bare er nogle ting der virker for en.
Jeg købte for lidt over en måned siden, eller cirka deromkring, en cleanser fra Liz Earle. Og oh my god – min hud har aldrig været pænere, blødere og nemmere. Jeg elsker den cleanser. Den er fantastisk. Jeg syntes ikke den er dyr, den koster cirka 13.50 pund for 100 ml, og så kommer der fragt oveni på cirka 5 pund. Men det betaler jeg gladeligt. For den virker for mig og en pæn hud giver mig selvtillid og jeg bruger nu ikke længere foundation – heller ikke når jeg skal ud, for min hud fungere bare. Nå ja det var lidt af et reklamefremstød – det skulle det faktisk slet ikke være. Jeg ville bare lige minde om, at man også skal huske på, at hvad der fungere for mig, måske ikke er dit vidunder produkt – billigt eller dyrt.
Og angående hårprodukter, så er jeg heller ikke 100% enig – jeg mangler endnu at finde en shampo uden sulfater i den billige ende… Men når jeg finder den, så skifter jeg helt sikkert 🙂 Men på den anden side, så vasker jeg kun hår engang om måneden eller mindre, så det er ikke den store udskrivning at købe en shampo til 250 kroner, når den holder i et år 😀
Så fik jeg også skrevet min roman 🙂
XX Karen
Og vi er glade for din roman 🙂 Og meget enige. Nej det er klart, hvis du vil undgå sulfater, så er det svært. Det er mest de økologiske mærker, der har taget det til sig. Men hvis du holder dig til Sodium Laureth Sulfat, så skulle det ikke være svært. Nogen særlig grund til at du vil undgå sulfater?
Jeg syntes bare, at sulfater gør mit hår meget meget tørt – og læste lidt om sulfater – eller sulfo, som det jo er (efter hvad jeg kan læse mig frem til). Og den shampo jeg har nu er sulfat-fri og når jeg bruger den, så bliver mit hår ikke nær så tørt. Og så har jeg helt uvidenskabeligt lagt to og to sammen – og vil nu helst bruge sulfat-fri shampo 😀 Men et eller andet sted er det nok ligegyldigt, når jeg vasker mit hår så sjældent 🙂
I nævner syrebehandlinger som er effektive og værd at bruge penge på. Men hvad med microdermabrasioner (eller hvad de nu hedder)? Er det lige så godt som syrebehandlingerne?
Tror også bronzer hører under fanen med værd at bruge penge på? Synes det er lige så svært at finde en mat bronzer som blush fra high street mærker.
Helt enig Advo. Ja, microdermabrasion virker helt sikkert. Men for guds skyld få det gjort et sted, der har styr på deres håndværk, ellers ender man som Samantha i Sex & the City.
Super artikel! Virkelig brugbar.
Hvad med ansigtsmasker?
🙂
Jeg bruger dem ikke selv. Igen, det du gør hver dag er så meget mere vigtigt, end det du gør hver 3. dag.
Men de har bestemt deres berettigelse, det er bare ikke det vigtigste. Fugtmasker er typisk bare en ekstra fed fugtighedscreme og kan give god mening, hvis du har meget tør hud. Lermasker og andre til fedtet hud har en funktion og det er at fjerne overskydende fedt fra huden.
Jeg er langt mere begejstret for en mild eksfolierende syre med enten BHA eller AHA hver dag. DET virker: http://www.pudderdaaserne.dk/2011/05/19/anmeldelse-paulas-choice-hudpleje/
Igen: Det er bestemt en god ting, men det, du gør hver dag, er det vigtigste.
Mht. ansigtsmasker har jeg fundet DR.HAUSCHKA MOISTURISING MASK som modvirker tør hud. Jeg døjede med meget tør og kløende hud da indeklimaet på min arb. plads var elendigt.
Efter anbefaling fra “Matasdamen” brugte jeg den som alm. ansigtscreme i en periode – SUPER! Og meget bedre end at sidde med et eller andet i hovedet i 10 min. og så vaske det af igen uden at det giver noget vedvarende resultat. Nu bruger jeg den indimellem om natten hvis jeg lige trænger til et “skud” fugt.
Ellers kan jeg anbefale at man laver sin egen scrub til ansigtet af havregryn(peeling) yoghurt naturel, honning (antibakteriel) og mandel / oliven / vindruekerne olie. Det ser ud af H til, men er ret godt 🙂
Det er jeg nemlig helt enig i Mille. Brug en fugtmaske som fugtighedscreme, det er jo bare det, den er. Så klog matas-dame 🙂
Spændende læsning har egentlig aldrig tænkt det med at en fugtmaske kan bruges som en creme. det skal jeg helt klart have afprøvet. HURRA for pudderdåserne og jer læser, lære jo hele tiden noget nyt SUPER:-)