De ankom samtidig med Wonder Woman og jeg har ærlig talt ikke værdiget dem et blik. En af mine regler er, at jeg ikke udelukker et produkt før, jeg har prøvet det (inden for rimelighedens grænser forstås).
Så midt i maj da jeg fik mit eget eksemplar af læbestiften, skulle den naturligvis prøves. Bare Again er en meget rolig farve (en fin beige med et strejf af rosa) og den har været fremme mange gange, men blev stadig ikke brugt.
En nattevagt uden læbepomade er som en maler uden pensel eller en kok uden en kniv, med andre ord er det ikke særlig godt. Heldigvis var Bare Again havnet i min taske og sikke et held. Sheen Supreme er så fugtgivende, at den gjorde det ud for læbepomade i de to dage, det tog mig at få den sædvanlige med i tasken.
Bare Again er meget fin men også meget neutral, derfor kan jeg godt garantere, at jeg inden længe har mange flere Sheen Supreme læbestifter i mit kit i nogle lidt sjovere farver.
Sheen Supreme Lipstick koster 150 kr. og kan købes hos MAC i Magasin, i Salling i Aalborg eller i Magasins webshop her.
Du kan læse Katjas anmeldelse og beskrivelsen af alle fjorten farver her.
Nye Sheen Supremes til efteråret YAY!!!
http://www.temptalia.com/mac-seasonally-supreme-collection-for-fall-2011