Pudderdåserne sætter med denne artikel gang i en serie af tests af mascara. En gang om ugen vil vi teste en ny mascara og tage billeder af resultatet, så du får nemmere ved at sammenligne og vælge din næste mascara.
Den første i rækken er en klassiker: Lash Architect fra L’Oreal. Jeg har brugt den i ligeså mange år, som den har eksisteret, hvilket efterhånden er nogle stykker. Og selvom jeg ofte prøver nye mascara og forelsker mig i dem i en periode, så vender jeg ofte tilbage til Lash Architect, fordi det ganske enkelt er en rigtigt god mascara.
Den har en aflang slank børste, hvilket jeg foretrækker, og den giver med få strøg dramatiske vipper. Den giver både volumen og fylde til min tynde, triste øjenvipper. Man skal passe lidt på med ikke at overdrive, for mange strøg kan godt gøre den lidt klumpet og edderkoppe-agtig. Men i moderat brug er det en rigtigt god mascara med dramatisk effekt til en fornuftig pris, som kan købes mange steder og derfor er nem at få adgang til.
Lash Architect kan købe i supermarkeder, Matas og stormagasiner. Pris 119,95.
Herligt med gode mascara-anbefalinger! kh Anette