Hvis du har læst med på bloggen længe, har du i årevis hørt på min irritation over fnuggende vatrondeller. Sagen er at mine øjne flipper ud, det er hverken rart eller særlig kønt, fordi mine øjne jo bliver ildrøde. Det har sat en stopper for en hel del forskellige aktiviteter, så det er faktisk virkelig irriterende. Et eksempel, der ikke har så meget med skønhed at gøre, er håndarbejde. Fiberforskrækkelsen betyder, at jeg slet ikke kan arbejde med garn, der fnugger. Det sætter unægtelig en stopper for skaberglæden… Det er det samme, der gør sig gældende med vatrondeller. Lige pludselig kan sådan en hyggelig ting som nailart blive helt umulig. Vatpinde og lignende er for længst udskiftet, men det har været svært at finde et ordentligt alternativ til vatrondellerne. Med UNIQ Fnugfri Negle Wipes og min elskede skråpensel (oprindeligt til eyeliner) er nailart igen en mulighed.
UNIQ Fnugfri Negle Wipes
Selvom jeg har prøvet mange andre, er det de eneste negle wipes, jeg har købt igen. Der er nogen, der er for tykke og ikke særligt behagelige at bruge. Der er nogen, der er så hårde, at man kan skære sig på dem, eller også er de virkelig dyre… Mine krav er nok lidt omfattende, derfor har jeg været glad for at finde UNIQ Fnugfri Negle Wipes.
Måske virker det helt fjollet, hvis man ikke har problemer med vat, fnug og andre fibre. Det gør dog en stor forskel, når man har… Noget af det, der også betyder meget for mig, er, at man er helt fri for fnug i sin lakering. Bare et enkelt fnug kan gøre mig i ret dårligt humør, fordi det potentielt kan ødelægge et ret stort arbejde. Nogle gange kan man sagtens fjerne dem, andre gange er det hele ødelagt.
Tekst markeret med * indeholder reklamelinks
Tjek…
Det var et tilfælde, da jeg faldt over UNIQ Fnugfri Negle Wipes i Matas Webshop*. Det er overhovedet ikke nemt at se på et billede, hvordan de fungerer i praksis. Så jeg købte dem hjem og prøvede, som jeg har gjort med så mange lignende produkter. De her har en god størrelse, de suger, som de skal, og man behøver ikke at bruge en hel masse. Det er muligt, at jeg er nærig, men det løber hurtigt op, hvis man skal bruge mange per lakering. Det bliver også hurtigt noget griseri… fordi man jo ikke kan genbruge dem fra gang til gang. En æske UNIQ Fnugfri Negle Wipes koster cirka 50 kroner for to hundrede wipes*. Det er ikke de billigste, jeg har prøvet, men det er bestemt heller ikke de dyreste. Det er selvfølgelig en helt anden måde at fjerne neglelak, det kan altså godt kræve tilvænning.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.