Tirsdagstip: Sådan fjerner du vandfast makeup

Tirsdagstip: Sådan fjerner du vandfast makeup
05.11.24
Tirsdagstip: Sådan fjerner du vandfast makeup

Der lander regelmæssigt spørgsmål til anbefalinger og brugen af vandfast mascara. Det er altid træls besvare spørgsmål om emner, man slet ikke føler sig hjemme i. På den anden side ved jeg selvfølgelig noget, så det har jeg tænkt mig at dele én gang for alle. Sidste gang jeg prøvede en vandfast mascara, kæmpede jeg med at få L0¤%&t af igen. Det resulterede i, at jeg svor aldrig at bruge sådan en igen. Det er cirka fjorten år siden, og indtil videre har jeg holdt mit ord. Trods de mange nye formler, der er kommet siden, har jeg simpelthen hverken modet eller øjnene til vandfast mascara.
Det ER hårdere for vipperne, når man bruger vandfast mascara. Det er det desværre også, selvom man bruger det rigtige til at fjerne den med igen. Det skal lige siges, at jeg heller ikke er kæmpe fan af tubemascara… det er Katjas afdeling.

Makeupfjerner… til vandfast makeup

Ligesom der er sket en masse i forhold til formlerne på vandfast mascara… Så har formlerne på makeupfjerner selvfølgelig også ændret sig. Derfor har jeg forsigtigt overvejet, om man skulle være sådan en type, der tog chancen igen…
Nu har vi jo selv lanceret Alt i en Renseolie, som jeg kan tåle at bruge omkring øjnene. Det er nok svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har sarte øjne… Nu er renseolier og -balms noget jeg virkelig holder af at bruge, så jeg har prøvet en del forskellige… Det VIGTIGSTE, når man bruger vandfast mascara, er nemlig, at den er oliebaseret. Det er jo så lidt mere udfordrende, når ens øjne bare slet ikke kan lide olie. Det var grunden til ovennævnte MEGET dårlige oplevelse, hvor jeg prøvede med samtlige olier ude i køkkenet! Det var virkelig en træls aften i mit makeupliv.

Sådan fjerner du vandfast makeup

Brugen af vandfast mascara har jeg jo af gode grunde ingen erfaringer med. Vandfast makeup i det hele taget kan virkelig være en udfordring at få af.
Helt kort er huskereglerne:

  • Brug ALTID en olie- eller fedtbaseret makeupfjerner: Prøv makeuppen på hånden og fjern den igen med en vandfast makeupfjerner i butikken. Lad makeuppen tørre ordentligt op, så du kan se, om produkterne fungerer sammen.
  • Giv produktet tid til at virke: Uanset hvilken type makeup du bruger, skal du lade makeupfjerneren virke. Det gælder især ved brug af vandfast makeup.
  • Gnid eller træk aldrig i hud og vipper: Det rigtige produkt og virketiden forhindrer dig i at skade eller overbelaste hud og vipper ved at gnide området.

Hvis du også har glimmermakeup på, så følg først vejledningen i indlægget ”Tirsdagstip: Sådan fjerner du glimmermakeup”.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *