Tirsdagstip: Kend tegnene

Fredagsfavorit: Håndspejl
09.01.24
Fredagsfavorit: Håndspejl

I oktober skrev jeg om at skabe øjeblikke til sig selv. Det var i forbindelse med, at jeg havde fået kørt mig selv og mit immunforsvar helt ned. Det har ærligt talt været nogle udfordrende måneder. Det er bestemt meget fint at skabe de dersens øjeblikke til sig selv. Det slog mig bare, da jeg skimmede indlægget netop nu, at jeg havde glemt en vigtig detalje. Det er nemlig først muligt at hanke op i sig selv, hvis man kender de små tegn på overbelastning. Dette indlæg bliver derfor lidt personligt, selvfølgelig kan det godt ske, at det bare er mig der er sær… Det tror jeg, som du nok kan fornemme, ikke, at det er. Måske er jeg nok sær, men ikke meget særere end de fleste. Oplevelserne eller tegnene er naturligvis ikke en til en. Derfor skal du selvfølgelig mærke efter i dig selv.

Hjælp!

Der er nogle af tegnene på, at livet er svært, der er generelle, selvom de kan variere MEGET i sværhedsgrad. Selvom man ikke er diagnosticeret med en eller anden psykisk lidelse, går mange af tegnene igen. Det er slet ikke noget at skamme sig over, men det er derimod virkelig værd at holde øje med. Det er i mange tilfælde kun dig selv, der kan gøre noget, også selvom det måske er at sige: HJÆLP! Det er et af de sværeste ord i det danske sprog, i hvert fald er det et, jeg ofte selv for galt i halsen. Det handler om at være ærlig over for sig selv og turde vise, hvor man er svag og sårbar. Det er jo ikke det sjoveste i hele verden. På den anden side har du mulighed for at opdage, hvor ægte og dybe dine relationer er.

Kend tegnene

Selvfølgelig kan jeg ikke diske op med de tegn, du viser på overbelastning. Det er din opgave både at opdage dem i tide, se dem for, hvad de er, og handle på dem. Der er nogle af tegnene, der er ret generelle… så er der dem, der er dybt personlige. Tidligere har jeg nævnt nogle af mine… der ikke er så særprægede. Det ene er at klø mig helt hudløs i håret bag det ene øre, og så er der neglebidning. Især den første har jeg fået tæmmet.
Andre mere generelle tegn på, at du er presset, er mangel på overblik og overskud. Det ses ofte som bittesmå ændringer i din personlige hygiejne. Måske venter du lige en dag ekstra med for eksempel at fjerne neglelakken, vaske penslerne eller gå i bad. Det er harmløse ændringer på den korte bane, måske alvorlige på den lange…

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Silvia Ramstedt

Du har helt ret, har lige selv gjort det. Især neglebidning er et stort problem, ekstra dag uden hårvask, springe aftenafrens over.
Ting jeg bliver ked af dagen efter.

Helene Randløv

Præcis, man får det bare værre og værre <3

Mange tanker til dig :-*

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *