Tirsdagstip: Smør din probiotiske creme på fugtig hud

BAK skincare
28.02.23
BAK skincare

I fredags var Katja og jeg på et skønt besøg hos BAK Probiotic Skincare. Som forventet talte vi om alt muligt i forbindelse med de effektive produkter. Tanken om, at medieindsamlingen er startet på spisebordet, er lidt flippet. At netop kål og rødbede endte med at være grobund for de bakterier til udfordret hud satte tankerne i gang. Mulighederne … er jo uendelige! Wauw! Det er bare en af grundende til at elske Probiotic Skincare. Det er så ydmygt, dybt genialt og gennemført til fingerspidserne, så vi blev naturligvis budt på hjemmelavet kombucha til mødet. Nu skal det ikke ende som en reklame… Du må bære over med mine begejstring over de resultater, jeg har set og oplevet.
Hvis ikke du kender mærket i forvejen, kan du læse mere i indlægget her: Anmeldelse – BAK probiotisk hudpleje. For nylig var BAK Serum for Intimate Care blandt Månedens favoritter: Januar 2023.

DOH!

Det er svært at løbe fra effekten af de produkter, jeg indtil videre har testet. Netop effekten er både min hud og jeg glad for … men der er en væsentlig detalje, som jeg har været træt af. Konsistensen har altid været temmelig grynet. Generelt er min hud sådan lidt småsur, lige når jeg har renset. Og det bliver bare ikke bedre af, at jeg så står med noget, der føles som en skrubbecreme. I fredags spurgte jeg derfor til netop dette. Så snart jeg fik svaret, gjaldede Homer Simpsons udbrud: ”DOH!” fra start halvfemsernes animerede Tv-serie The Simpsons i mit hoved. Løsningen giver sådan set helt sig selv, når man lige tænker sig om. Alle produkterne er formuleret uden vand for, at de indkapslede bakterier ikke bliver aktiveret i utide. Så det er naturligvis vand, der skal til… Deraf titlen: ”Smør din probiotiske creme på fugtig hud”

Smør din probiotiske creme på fugtig hud

Det er kun i ansigtet, jeg har haft udfordringen med den grynede konsistens. Og det er afgjort værre i vinterhalvåret. Det er selvfølgelig fordi min hud er knasende tør, at der ikke umiddelbart er fugt nok til, at de indkapslede bakterier bliver aktiveret øjeblikkeligt. Bakterierne er netop indkapslet for at jeg kan få glæde af dem på huden. Og for at de ikke ligger i cremen og bliver inaktive. Det er jo også derfor produkterne skal opbevares i køleskab inden brug og bruges indenfor tre måneder efter åbning.
Løsningen på min udfordring med den grynede konsistens var altså så enkel. Nu smører jeg produkterne på straks efter rens, mens min hud er let fugtig. Det er både rart og faktisk oplever jeg også større effekt af produkterne.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *