Peelingshampoo og Alt i en K|U|R er fine produkter hver for sig, men de er skabt til at virke sammen. De er født som et sæt, og du kan derfor med fordel bruge dem som et sæt, hvis din hovedbund er særligt træls. Derfor giver vi lige nu 20 procent, hvis du køber dem sammen.
Peelingshampoo er en shampoo med indbygget scrub til hovedbunden. Den vil fysisk fjerne de skæl, flager, fedt og snask, der sidder fast i hoveden. Når den har gjort det hårde arbejde, så kommer Alt i en K|U|R ind og lindrer og behandler.
Alt i en K|U|R har nemlig den altafgørende fordel, at den bliver siddende i hovedbunden. Den skal ikke skylles ud – i modsætning til Peelingshampoo, som vi jo i sagens natur er nødt til at skylle ud med badevandet. Derfor vil vi gerne have Alt i en K|U|R ned i hovedbunden bagefter, hvor den kan sidde og arbejde indtil næste hårvask.
Til denne todelte behandling skal vi naturligvis bruge nogle ingredienser, der virker:
-
- Milde vaskeaktiver – en blanding af sodium coco-sulfate, cocamidopropyl betaine og coco-glucoside vasker mildt og effektivt uden at udtørre.
- Finmalet vulkansk perlite – peeling specielt udviklet til brug i hovedbunden.
- Piroctone olamine – veldokumenteret aktiv mod skæl og tør hovedbund, som du finder i skælshampoo verden over. Det er mildest talt ikke vores opfindelse. Læs hvorfor det virker her.
- Symcalmin: Virker øjeblikkeligt beroligende og dulmer kløe.
- Defenscalp: En ingrediens designet til naturligt at regulere skælsvamp, mens den bevarer mikrobiomet i hovedbunden for at opretholde en sund flage-fri, ikke-fedtet hovedbund og hår.
- Syricalm: Styrker følsom hud, genopbygger hudens barriere og mindsker rødme.
Så fordi de virker godt hver for sig, men bedst sammen, så får du lige nu 20 procent, hvis du køber både Alt i en K|U|R og Peelingshampoo på Dåseshoppen.
Der er ingen rabatkode. Du skal blot lægge begge produkter i kurven – så fratrækkes rabatten automatisk til og med søndag den 19. juli 2020.
Spørgsmål og svar:
Der er masser af spørgsmål vi har svaret på før, men det er ikke sikkert, vi kan huske dem. Stil derfor gerne alle de spørgsmål, du har til produkterne i kommentarfeltet, så hiver vi dem herop efterhånden.
Hvem må bruge Peelingshampoo og Alt i en K|U|R?
Du kan roligt lade både mand og børn bruge produkterne
Må jeg bruge en anden shampoo efter Peelingshampoo, hvis jeg ikke kan lide effekten på mit hår?
Ja
Hvor ofte skal jeg vaske hår?
En skælramt hovedbund har bedst af daglig hårvask. Hvis din hovedbund ikke har det godt, er det et tegn på, at du skal vaske hår oftere. Hår og hovedbund er sjældent enige, og har du langt hår, er det et spørgsmål om at af vælge mellem dit hår eller hovedbunds behov. Men du skal huske på, at en sund hovedbund giver sundt hår. Fordel eventuelt balsam eller kur i længderne, og sørg for at det er hovedbundet og ikke resten af håret du vasker. Brug altid varmebeskyttelse, når du tørrer håret.
Skal jeg bruge Peelingshampoo hver gang jeg vasker hår?
Jo værre din hovedbund har det, jo hyppigere bør du vaske hår med Peelingshampoo. Er den meget slemt tilredt, så brug den ved hver hårvask. Når det går bedre, kan du nøjes med at bruge den ind i mellem som vedligeholdelse.
Virker Peelingshampoo og Alt i en K|U|R i skæg?
Ja
Må jeg bruge Peelingshampoo og Alt i en K|U|R andre steder?
Begge pudderdåser har haft skælsvamp i ansigtet, og ja, begge produkter virker også der og alle mulige andre steder, de kan altså sagtens bruges, hvis du er skaldet. Alt i en K|U|R er lavet til brug over alt på ansigt, hår og krop. Læs mere her.
Kan Peelingshampoo overhovedet nå at virke, når den sidder i hovedbunden så kort tid?
Det er altid vigtigt, at du læser brugsanvisningen på emballagen, især når du har med specialprodukter at gøre. Peelingshampoo virker netop, fordi du masserer hovedbunden i to minutter, du kan godt lade den sidde efterfølgende, men det er massagen, der har effekt.
Det er svært at ramme hovedbunden med en spray, hvordan gør man?
Det er vigtigt, at du kommer helt tæt på hovedbunden med dysen. Det kræver muligvis lidt øvelse, men det fungerer rigtig fint, når man får det lært.
Hvor meget produkt skal man bruge?
Det er svært at dosere shampoo, der ikke skummer ret meget. Derfor er det vigtigt at vide, at du ikke skal bruge mere Peelingshampoo, end du ville bruge af din sædvanlige shampoo. Det er på ingen måde skadeligt at bruge for meget, men det er spild af produkt og unødvendigt. Vask altid håret to gange, også selvom du vasker det hver dag. Som nævnt ovenfor behøver du ikke bruge Peelingshampoo begge gange.
Du kan ikke på samme måde overdosere Alt i en K|U|R, du kan roligt give den gas.
Hvornår kan jeg se effekt?
Hvis din hovedbund er rigtig træls og har været det længe, så anbefaler vi, at du giver Peelingshampoo mindst fjorten dage. I de fjorten dage skal du vaske håret hver dag. Husk at tørre håret hurtigt efter badet, en våd hovedbund giver grobund for alverdens ballade. Lufttørring er derfor en RIGTIG dårlig idé. Brug varmebeskyttelse i længderne, hvis du er bekymret for slid.
Alt i en K|U|R lindrer effektivt med det samme.
Obs! Hvis du har en meget vred skælsvamp, kan du opleve voldsom rødme. Det gør Helene, det ser voldsomt ud, men forsvinder igen. Det ligner næsten nældefeber, huden bliver rød, varm og kan også blive hævet. Efter et par dages brug virker den, som beskrevet på produktet.
Slider Peelingshampoo mere på håret?
Nej, du slider ikke håret i stykker ved at massere Peelingshampoo ind i hovedbunden. Hvis din hovedbund virkelig trænger til en dybderens, kan det virke som om, du taber mere hår, end du plejer. Det er ikke tilfældet, Peelingshampoo slider hverken på hud, hår eller forårsager hårtab.
En lille aha-oplevelse at læse, at man bør vaske sit hår ofte, hvis ens hovedbund driller. Det vidste jeg ikke, så tak for det tip. 🙂 Ift. Alt-i-en kur har I så nogle gode tips til hvordan man får den helt ned i hovedbunden og ikke kun i håret? Det synes jeg er svært. Mange hilsner Anne
Hej Anne
Ja, dysen skal helt tæt på det sted, hvor du vil fordele produktet.
Kh. Helene
Jeg har en irriteret og fedtet hovedbund og massivt hårtab. Kan hårtabet mon skyldes dette og kan det være at denne shampo kan hjælpe?
Hej Adisa
Ja, det ikke bare kan skyldes det, men er sandsynligvis den egentlige årsag. Når hovedbunden er fedtet har nye hår svært ved at komme frem. Det giver i hvert fald mening at prøve dig frem.
Kh. Helene
Rabatten på 20% fremkommer desværre ikke, når jeg kommer frem til kassen?
Hej Helle
Nej, tilbuddet gjaldt til og med 19/7
Kh. Helene
Jeg kan ikke få det til at virke med rabatten 😩 Har forsøgt fra forskellige browsere- men umiddelbart virket ingen af dem!
Hej Amy
Nej, tilbuddet gjaldt til og med 19/7
Kh. Helene
Aaarghh så er det jo derfor! Banneret med tilbuddet var bare stadig på gosh hjemmeside igår, så det var en smule misvisende, men kan se at den er væk idag. Så må jeg et smut i Matas eller Magasin!😆 God dag og tak for fine produkter😃
Kære pudderdåserne🌸
Min hovedbund er træls. Den fedter hurtigt, og lugter sådan lidt af våd hund. At den lugter, er mit største problem.
Jeg har ingen skæl.
Jeg vasker maks mit hår 3 gange om ugen med Neutral shampoo til normalt hår og går aldrig i seng med vådt hår, hellere ej sætter det op imens det er vådt.
Vil jeres peeling shampoo kunne hjælpe, tror i?😊
De bedste hilsner
Fra en mega fan af jeres produkter👌🏻