SkinBetter Science er måske et nyt mærke, men der ligger mange årtiers erfaring bag dette nye klinik-mærke.
Joe Lewis er manden, der i 1983 fandt på at putte frugtsyre på flaske og sælge det til hjemmebrug. Han har formuleret blandt andet MD Formulations, Elizabeth Arden Pro og Priori. Og nu står han bag mærket SkinBetter Science. Hvis du vil have en creme, der virker, så er det her manden.
Stilen er den samme: Velformulerede produkter med effektive ingredienser. Ingredienser med dokumenteret effekt. Og selvfølgelig spiller glykolsyre og A-vitamin også her en hovedrolle.
En ny type A-vitamin
SkinBetter Science har sin helt egen form for A-vitamin. De kalder teknologien for AlphaRet, og den nye ingrediens hedder Ethyl Lactyl Retinoate.
Ethyl lactyl retinoate er et molekyle, der kan levere både frugtsyre/aha til huden og a-vitamin til huden på samme tid. Det er det eneste af sin art. Hensigten er, at minimere irritation og øge effekten.
Der er selvfølgelig publiceret studier af effekten. Den ene er i kombination med salicylsyre som behandling mod akne. Det andet studie er i behandling af ældet/lysskadet hud.
Alt godt på ingredienslisten
Og ja – det virker. Jeg har selv brugt SkinBetter Science Intensive AlphaRet Overnight Cream Face i 3 uger nu, og det virker.
Intensive AlphaRet Overnight Cream Face er virkelig “alt i en”, når det kommer til ansigtspleje. Udover Ethyl Lactyl Retinoate indeholder den 18% glykolsyre, peptider, niacinamid, hyaluronsyre, ceramider, antioxidanter. Der er faktisk ikke grund til at bruge andre aktive ingredienser, end dem, du finder heri.
Det er også med det in mente, at vi skal se prisen på 995 kroner for 30 ml. For der er alt til huden i denne – bortset fra måske at der skal lidt ekstra fed creme til de tørreste ovenpå. Og det er et indhold, som vi gøre en synlig forskel.
Mange gode typer A-vitamin
Så står der et enkelt spørgsmål tilbage, som jeg ikke kender svaret på. Og det er om Ethyl lactyl retinoate virker bedre end de andre typer A-vitamin, der findes på markedet.
Kombinationen af glykolsyre og A-vitamin af enhver form er fremragende til ældet hud, og det gælder uanset, hvilken type A-vitamin du bruger. Kombinationen af A-vitamin og glykolsyre virker ved at booste hudens indhold af kollagen og hyaluronsyre. Nu hedengangne MD Formulations kombinerede også i sin tid med stor succes syre og A-vitamin i samme produkt.
Så hvilken fordel er der for huden ved at bruge AlphaRet produkterne frem for et seperat glykolsyreprodukt og et andet A-vitamin produkt? Og hvordan virker Ethyl Lactyl Retinoate sammenlignet med granactive retinoid, retinaldehyd eller en af andre nyere typer A-vitamin, der er kommet på markedet? Det har ingen endnu publiceret studier af – men dem ville jeg virkelig gerne læse! Og uden dem er det desværre umuligt at sige noget præcist om, hvad der bedst. Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at Skinbetter Science virker. Og jeg håber, det er et mærke, som vi vil se meget mere til i Danmark i fremtiden.
SkinBetter Science er uden parfume.
Her kan du købe det
SkinBetter Science Intensive AlphaRet Overnight Cream Face koster cirka 995 kroner for 30 ml. SkinBetter Science forhandles på klinikker. Det er et helt nyt mærke på det danske marked, så det kan være svært at finde, men distributøren Dermarome kan henvise til forhandler.
Produktet har vi modtaget som et gratis anmeldereksemplar.
Jeg er meget glad for jeres produkter og har brugt dem i noget tid. Jeg har slem melasma i panden og på kinderne og blev anbefalet af jer at bruge:
Morgen:
Tzone fordi jeg er fedtet der og store porrer specielt på næsen, dog stadig tendens til at være meget tør på næsen, hvis ikke passer på.
Niacinamid bagefter
Derefter har jeg selv valgt at bruge jeres Antiage creme og jeres dagcreme med solfaktor.
Aften:
T zone igen
A vitamin bagefter
Antiage eller hver 2-3 dag paulas choice retinol
Jeg synes desværre ikke, at jeg kan se den store forskel på min melasma. Jeg bruger hver dag it-cc cream med solfaktor 50 til at dække det.
Virker det stadig fornuftigt?
Vh Line
Hej Line
Er du sikker på, at tørheden ikke skyldes skæleksem? https://pudderdaaserne.dk/2017/02/09/skael-omkring-naesen-eller-oejenbryn-la-roche-posay-kerium-ds-creme-hjaelper-mod-skaeleksem/
Er du sikker på, at du bruger rigelig SPF? Og hvor længe er “noget tid”?
Kh. Helene
Spændende creme, tak for anmeldelsen 🙂 Men synes I, det er i overkanten med de 18% glykolsyre? Det lyder af meget.
Hej Maria
Uanset hvad man bruger på huden, er det en rigtig god idé med en optrapningsperiode. Sådan kan huden langsomt vænne sig til den høje koncentration. Og jo… det er et højt indhold… og jo, der er selvfølgelig risiko for reaktioner.
Kh. Helene
Hej Pudderdåser! Hvor er det et spændende produkt. Er der nogle billigere alternativer, I kan forslå? Kh Sarah.
Et billigere alternativ er at kombinere et seperat produkt med glykolsyre og et produkt med A-vitamin. Jeg kender ikke til noget andet lignende.
Hej Pudderdåser 🙂
Jeg har en ekstremt fedtet hud, som jeg mener skyldes hormoner + arvelighed. Vil dette produkt kunne bruges på denne “hudtype”?
Mvh,
Camilla
Ja bestemt. Har du nogensinde prøvet andre syreprodukter? Hvad med salicylsyre?
Hej 😄
Først og fremmest ros til jeres side 😘
Er der fortsat ikke et lignende alternativ til ovenstående som kombinere det hele?
Hej Julie
Ikke lige umiddelbart. Andre kombinationer… men ikke lige denne. C-vitamin er ikke nødvendigt, men ja hvis du VIL have C-vitamin, skal det tilføjes, det giver for eksempel god mening i dagtimerne. Altså vores egne cremer: Alt i en Creme, Cremen og Anti-age Ansigtscreme er alle sammen udmærkede bud.
Kh. Helene
Tillæg til ovenstående spørgsmål:
Der skal vel fortsat tilføjet noget c-vitamin?
Hvis jeg forstår produktet korrekt er det eksfoliering og antiage i produktet, som forventeligt kan kræve tilvænning?
Kan i anbefale en god fugtgivende creme uden “aktive” ingredienser, så man ikke overeksfoliere, hvis man eks. Starter op med skinbetter produktet + c-vitamin produkt?
Mange hilsner julie
Svarede samlet på dine spørgsmål 🙂