Practice what you preach

12.01.11
Practice What You Preach, åbent øje

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle fotograferes den dag, dette look blev lavet. Efter et par dage på langs bevægede jeg mig forsigtigt ud. Katja mente dog, at jeg så frisk nok ud, og da vi havde brug for at teste de nye L’Oréal øjenskygger Color Infaillible, overgav jeg mig.
Derfor bør I venligst se bort fra mine øjenbryn. Tankerne var åbenbart heller ikke helt fin tunet, så jeg glemte alt om det, jeg ellers altid minder andre om, nemlig at tage foundation på efter øjenmakeuppen. Så bare for at gøre det helt klart er øjenskyggen på kinden og næsen ikke en del af looket. I beskrivelsen herunder har jeg derfor byttet om på fremgangsmåden, sådan at det samme ikke sker for dig.

Practice What You Preach, åbent øje

Øjne: Først er hele øjenlåget dækket med et tyndt lag Too Faced Shadow Insurance, derefter er inderste øjenkrog lysnet med L’Oréal Color Infaillible i farven 001 Time Resist White.
På midten af låget lagde jeg L’Oréal Color Infaillible i farven 009 Permanent Khaki helt op til globelinjen og lidt over.
I yderste øjenkrog og som skygge under nederste vippekant, har jeg brugt L’Oréal Color Infaillible i farven 014 Eternal Black. Til sidst blev overgangene mellem farverne og alle kanterne gjort blødere ved at duppe med en pensel.

Practice What You Preach, lukket øje

Ansigt: På huden lagde jeg Pudderdåsernes yndlings foundation: Superstay 24hr Foundation fra Maybelline i farven 030 Sand med en svamp.
Derefter brugte jeg Redness Solutions Instant Relief Mineral Pressed Powder fra Clinique i panden og på kinderne.
Her efter er huden børstet let over med Mineralize Skinfinish Natural fra M.A.C. i farven Light Medium.
For at undgå at huden ser pudret ud har jeg sprayet ansigtet med en vandspray: Vitamin E Face Mist fra The Body Shop.

Vipper: Til vipperne har jeg brugt to lag af The Falsies Volum’ Express Mascara fra Maybelline.

Bryn: Brynene er tegnet op med øjenbrynsstift Eye brows fra M.A.C. i farven Lingering.

Kinder: Til kinderne brugte jeg Studio Blush fra E.L.F.s i farven Blushing Rose.

Læber: På læberne har jeg brugt Color Riche Made For Me læbestift fra L’Oréal i farven 240 Dune.

Practice What You Preach, ansigt

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Stine

Super lækkert look!

Honi

Kan virkeligt godt lide farverna på øjenlåget! 🙂 Flot!

Louise Mia

Et rigtig flot look til dig! 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Louise Mia
Mange tak skal du have 🙂
Den grønne øjenskygge er en af mine favoritter og jeg har heldigvis kun reageret på den den ene gang.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *