Der er noget galt med tiden, den flyver af sted. Alle ugens dage er jeg kommet sent hjem. Det har været pivhyggeligt, og jeg har set skønne mennesker, som jeg har grædt og grinet med. Efter sådan en uge og endnu en sen aften, gik jeg lige i seng, da jeg landede på matriklen fredag. Siden årsskiftet er jeg gået i skarp søvntræning. Og selvom det langt fra altid lykkes at falde i søvn, så får jeg mere hvile, når jeg ligger i min seng. Derfor er min fredagsfavorit temmelig forsinket.
Torsdag aften forsøgte jeg ellers at få skrevet, men så kom jeg til at læse om en spændende ingrediens i stedet. Det er faktisk kun lykkedes mig at skrive om tre favoritter i år. Det er en temmelig uheldig udvikling. Så de næste par uger vil jeg forsøge at få skrevet om dem løbende.
Mine mennesker
Når man ikke er udstyret med en ret stor familie, så må man jo skabe sin egen. Desværre er jeg rigtig dårlig til at være gravid, så dem med en portion fælles DNA bliver der ikke flere af. Heldigvis er jeg i mit voksne liv blevet ret god til at finde mennesker, der er meget mere end venner. Det er ikke nødvendigvis mennesker, jeg ser ofte. Det er mennesker, jeg lader op sammen med. Mennesker der godt kan håndtere mine knap så charmerende øjeblikke. Mennesker der både kan ae på håret, juble over sejrer og sparke mig i røveren, når det er det, jeg trænger til.
Beriget
I min kalender finder man blandt andet aftaler med Damerne, Per’Ib, Xyl eller Ferrari. Dem har jeg været så heldig at kende i rigtig mange år efterhånden. Det er et kæmpe privilegium med de der venskaber, der følger med gennem årene. De vokser kun, hvis de bliver plejet, og hvis man tør at være ærlig. Det eneste, jeg har at give, er jo mig, og i mine øjne nytter det ikke at være nærig med sig selv. Det kræver af og til ofre og stort mod, fordi man jo ikke kan vide om modparten er parat til, hvad end det er, man er.
I løbet af ugen har jeg set flere, som jeg kun har kendt i kortere tid. Det er venskaber, der stadig vokser. Venskaber som jeg endnu ikke kender det fulde potentiale af. Alligevel er det mennesker, jeg meget nødigt vil undvære.
Gode venner
Det er måske en meget sær favorit. I hvert fald er det nok den mest krævende favorit nogensinde. Gode venner hænger ikke på træerne, og man kan heller ikke købe dem. Det kræver hårdt arbejde og meget mod, men det er det hele værd. Den bedste følelse er at være så vildt taknemmelig, som jeg føler mig lige nu. Det er simpelthen en gave at have dejlige mennesker at dele sit liv med. Tak til alle jer, der bare altid er der, jer der støtter og hepper hele vejen, hold nu op, hvor er jeg bare glad for, at I er i mit liv <3 <3 <3