På TV kører nyheden lige nu om, at regeringen vil lave danske særregler, der forbyder mikroplast i produkter, der vaskes af huden. Det midlertidige forbud skal gælde indtil 2020. Mindre mikroplast er vel også noget, vi alle kan blive enige om er en god idé?
Heldigvis har en samlet europæisk kosmetikindustri selv siden 2012 udfaset mikroplast i skrubbecremer og lignende produkter med 97,6%. Så man har faktisk selv løst problemet allerede, som du kan læse her på Kosmetik- og Hygiejnebranchens egen hjemmeside.
Om få måneder kommer der i øvrigt et EU-direktiv som vil lave fælles regler på området for alle medlemslande.
Så imens vores miljøminister er travlt optaget af at løse et problem, som industrien allerede har håndteret, så får I her lidt fakta om plastikforurening i Danmark:
- Mikroplast fra kosmetiske produkter udgør 0,1 procent af den samlede mængde forurening med mikroplast
- Hvert år forsvinder 1500 tons gummigranulat fra danske kunstgræsbaner ud i naturen (kilde). (Disse gummigranulater er lavet af gamle bildæk)
- Hovedkilderne til plast-forurening af vores havmiljø er plast fra bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj (kilde)
- Miljøstyrelsen konkluderede i 2015 at: “det kun har lille betydning at mikroplast anvendes direkte i visse produkter (fx i kosmetik)” (kilde)
Ja man kunne jo synes det ville batte lidt mere at droppe kunstgræs😊
Tak
Det er valgkamp tid – så godt at fremstå som en politiker som løser problemer.- Også de problemer som allerede er løst. Tak for at i skriver om det.
Nu er der jo en hel del mere plast i kosmetik end de mikrostørrelser vi kan se med det blotte øje. Nanoplast er et stort problem i havmiljøet, som vi kun nu er ved at lære om hvilke konsekvenser har.
De primære plastkilder er rigtig nok ikke de største, men det skal (og kan) ikke hedde sig at kosmetik-brancheforeningen gør noget som helst progressivt ved at være med på udfasning af plastikbeads.
Kære Nikoline. Det har du helt ret i. Eller rettere sagt flydende plast, ikke nano. Men pointen er 1) vi aner intet om hvordan flydende plast påvirker havmiljøet, hvilket netop EU ville gøre noget ved og 2) de flydende plasttyper er slet ikke nævnt i miljøministerens forbud.