Tirsdagstip: Tag et makeupvalg

13.11.18
Vipper fra Make Up Store
Vipper fra Make Up Store
Vipper fra Make Up Store  (Limited edition)

Sæsonen for julefrokoster og fester er over os. Der er opslag og tilbud om makeupskoler og makeupkurser alle vegne. Har du mod på sådan et? Eller ved du med dig selv, at du heller ikke kommer til at gøre noget ud af makeuppen i år?
Der er ikke grænser for, hvad jeg har haft af makeupplaner, der aldrig er blevet til noget. Så du får ingen løftede pegefingre fra mig. Heldigvis har jeg endelig selv lært ikke at slå mig selv i hovedet med det, jeg ikke når. Det er bare ikke ret konstruktivt. Og selvom jeg stadig bliver irriteret over min manglende formåen, så ændrer det jo ikke på sagen. Så selvom håret er fladt og fedtet, og makeuppen er ikkeeksisterende, så kan jeg godt gå til fest alligevel.

Realistiske indkøb?
Du drømmer ikke om, hvad jeg har liggende af kunstige vipper. Der er dem, jeg har modtaget som presseeksemplarer, og så er der det hav af vipper, jeg selv har købt. Det er helt fjollet, for de færreste af mine brillestel tillader mig at have kunstige vipper på.
For mit vedkommende er det altså vipper. For andre er det røde læbestifter, som de aldrig føler sig tilpas med. Nuancer af øjenskygge der var pæne i paletten… men de får dig til at ligne et trafikuheld, når de kommer på øjnene. Den flydende eyeliner hvor håndelaget og øvelsen simpelthen ikke er der. Vi har sikkert alle sammen en lignende last?

Høje forventninger
Det er lidt sjovt, at mange af os forventer, at vi pludselig er blevet verdensmestre i røde læber eller smokey eyes ti minutter efter, vi burde være taget hjemmefra. Personligt er jeg temmelig ferm til at lægge makeup i en taxa, men det er også en disciplin, jeg har trænet i årevis.
Tænk på alle de store stjerner til diverse prisoverrækkelser… de har brugt flere timer (nogle endda dage) til at få det helt rigtige look. Måske er det at sætte barren lidt højt, men du forstår, hvor jeg vil hen. Ingen af os bliver verdensmestre i en disciplin, vi ikke har trænet til.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Stine

Og de store stjerner lægger ikke makeuppen selv. Det gør professionelle, mens de drikke champagne 😉 :-D. Jeg har osse mange øjenvipper liggende – og løs glitter, som jeg alligevel aldrig magter at tage på. Men pænt er det. Tror måske jeg skal hælde det på juledekorationerne i år. Altså glitteret 😀 Så bliver det brugt. Aj jeg har en ide. Jeg kommer øjenvipperne på juletræspynten i år. “Fusionspynt”. Det ku gå hen og blive en ting. Haha. God weekend :-*

Helene Randløv

Kære Stine
Du kan også sætte dem på julekugler, som du tegner lidt på… Det bliver godt, jeg kan mærke det!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *