Annonce for Miller Harris
Hvad er duft for dig? Og har du tænkt over, hvor meget dufte egentlig påvirker dig? De tre dufte HIDDEN on the rooftops, LOST in the city og WANDER through the parks og hele konceptet bag Miller Harris’ duftserie Forage har sat spændende tanker i gang hos mig.
Sjældent har jeg set en duft så billedligt, som da jeg duftede til HIDDEN første gang. Selvom selve duften egentlig ikke er noget for mig, så vandt den mit hjerte på baggrund af netop de billeder.
Metamorfose
Miller Harris londonsk mærke, der bærer de stolte engelske traditioner for dejlige dufte videre. Der har altid været tilknyttet gode historier til duftene. I de senere år er duftene blevet gjort endnu mere levende af de fine fortællinger, der ledsager hver lancering.
Med Hidden, Lost og Wander har denne forvandling nået et helt nyt niveau. De tre dufte er så fint fortalt, at jeg havde en klar fornemmelse af duftene, inden de ramte min næse. Den oplevelse vil jeg forsøge at dele med dig herunder, hvor jeg vil beskrive de tre dufte nærmere. Du kan også læse mere om den fine mulighed, der altid er med Miller Harris for at købe små prøvestørrelse, før du beslutter dig for din duft.
Grønt byliv og hemmelige haver
De tre dufte i kollektionen er fortolkninger af netop forage. Altså er inspirationen og nogle af noterne hentet i disse hemmelige haver, i de mere polerede parker og ikke mindst asfalten midt i London.
Det er næppe de grønne arealer, du søger, når du er i London… måske går du igennem en af de store parker, men der er også hemmelige haver og urbane haver på tagene. Selv midt i et område af asfalt og højhuse, er der små grønne oaser. Tæller du det hele sammen består London af mere end 40% naturområder.
… a trove of privet and violet,
lure for the bees they call bumbling
(and yet far nor wiser than I).
My companions flicker through the fauna,
utterly in the pollinating present,
panning for golden nectar.
Hidden (on the Rooftops) er en hyldest til honningbien, der har travlt med at samle pollen fra hele blomsterhaven. Duften åbner meget blomstret med modvægt fra en let bitterhed, der er afrundet af en bolchesød bergamotte. Det er en lakridset kvan, aromatisk salvie og en skarp sort peber der danner den fine bitterhed. En tyk sød honning flyder hen over denne blanding af blomster og krydderier. Mens solbleget træ og drivtømmer og en næsten rå vetiver sørger for balance og et holdbart fundament.
…at last,
reward for straying off the
well-trodden path.
Hoodwinked by burdock posing as rhubarb.
So I took the birds as my guide.
And there on their perch between the ferns…
blackcurrant, wild and tantalizing.
Lost (in the City) er en hyldes til byen. Regnvejr, asfalt, ukrudt og en sart rose er nænsomt blandet både med syre og sødme fra rabarber. Duften er sart og saftig, samtidig med at den er rå og kantet. Forestil dig en lille spire, der netop er brudt op gennem asfalten. Den er helt ny og spæd, samtidig med at dens rå livskraft har banet vejen op gennem asfalten op til lyset. Duften åbner med solbær, syre og let sødme fra rabarber, en krydret geranium kilder i næsen, mens den bløde rose tager over. Duften er afrundet med dampen fra en god kop Earl Grey te, en næsten frisk harpiks og en dyb moskus.
…long enough, your vision changes.
One day I saw the wood.
The next, the trees. Then all at once,
all the life that grows beneath the leaves…
and now I can’t stop looking.
Knowledge grows wild –
and strings like nettles.
Wander (through the parks) er en hyldest til alt det grønne i byen. Der er slet ingen tvivl om inspirationen bag denne duft. Den er så grøn, at det næsten overdøver alt andet i det første øjeblik… derefter bliver man mindet om jorden. Den er så saftig, at man er fristet til at smage på den. Den åbner med sødme fra pink grapefrugt, saftighed fra modne mandariner og en skarphed solbær. Den dybe galibanum, sprød frisk figen og ikke mindst skarpe brændenælder bidrager til den næsten brusende friskhed. Det meget friske og grønne bliver tilført lidt støvede violblade, noter af patchouli, lyst træ og afrundet af varm moskus.
Inspiration
De tre dufte i kollektionen er fortolkninger af netop forage, altså indsamling af føde fra nærmiljøet Inspirationen og nogle af noterne netop hentet i disse hemmelige haver, i de mere polerede parker og ikke mindst asfalten midt i London.
Hvis du synes, det klinger velkendt, er det fordi det også er en bevægelse i Danmark… Det er blandt andet med fouragering i nærområdet, at NoMa har sat Danmark på gastronomiens verdenskort.
Selvom det er et lidt fortærsket, så giver udtrykket ”naturen finder altid en vej” god mening i denne forbindelse. Hidden on the Rooftops, Lost in the City og Wander through the Parks er beviser på, at naturen og ikke mindst inspirationen lurer rundt om hvert eneste hjørne.
Har du lyst til selv at gemme dig på taget, fare vild i byen eller gå gennem parkerne, så kan du for bare 60 kroner stikke næsen i de tre dejlige dufte. Det er en fantastisk service hos Miller Harris, at de altid har prøvestørrelser, man kan købe.
Bed du mærke i den smukke emballage? I så fald kan du læse meget mere om Smile Plastics, og se hvor smukt affald kan genanvendes.
Du finder alle duftene fra Miller Harris online hos Nord Brands, der udover at oplyse nærmeste forhandler, kan bidrage med skønne mærker i massevis.
Annonce for Miller Harris skrevet i samarbejde med Nord Brands.