Fredagsfavorit: My Little Curvy Love Bælte

23.04.17
My Little Curvy Love
My Little Curvy Love
Det ser ikke ud af meget, som det ligger der, men det er så pænt <3

Til at starte med må jeg hellere prøve at overbevise dig om, at jeg ikke er blevet helt skør. Selvfølgelig er det lidt atypisk at fredagsfavoritten lander en søndag, samtidig er det en af de favoritter, som du nok ikke lige tænkte, du skulle læse om på en skønhedsblog. Når jeg alligevel vælger at dele grunden til mit meget store smil i den forgangne uge, så er det selvfølgelig, fordi jeg er så begejstret, at jeg har lyst til at dele det med hele verden.

Frosé og Sangria
Både torsdag og fredag var Katja og jeg på besøg hos flere af vores samarbejdspartnere i anledning af pressedagene. Torsdag betød det et møde med skønne George fra Lo-Jo Social, der blandt andet sørger for Frosé til folket… Hvis du ser mig på en bænk til sommer, så står den med sikkerhed foran Lo-Jo’s. Næste gang du er i København, så vil jeg anbefale dig at smutte forbi Landemærket og nyde både mad og cocktails <3
Fredag var det egentlig meningen, at jeg skulle tidligt hjem… men så var der Sangria og Tapas fra Tapas Huset, det endte med dejlige mennesker og masser af grin. Og det er derfor jeg ikke nåede hjem og skrive om mit fine nye bælte.

My Little Curvy Love
På fredag skal Katja og jeg til fest sammen med venner, kolleger og samarbejdspartnere… Der er Danish Beauty Award, vores Alt i en Salve er nomineret, og vi vil naturligvis gerne være pæne. Både Katja og jeg er temmelig runde på midten, så det der med tøj er ikke altid så nemt, men Liv Utzon havde masser af ideer til beklædning til dåserne.
Allerede i efteråret spurgte jeg altid dejlige Ditte om råd til et bælte til mine mange buksedragter, og derefter gik jagten på My Little Curvy Love Bælte ind, det er endnu ikke lykkedes mig at finde det i en fysisk butik, men nu har Liv heldigvis åbnet sin egen webshop.

Selvkritik og kropsbevidsthed
Min kropsfacon minder ikke så lidt om Mike Wazowskis, så talje er sådan en ukendt ting for mig. Med bæltet fra My Little Curvy Love kan jeg dog snyde mig til at være en smule smallere på midten, og selvom bæltet naturligvis ikke kan fjerne noget eller gøre hverken det ene eller det andet mindre, så får det både smilet, gløden og selvtilliden frem.
Det kan slet ikke beskrives med ord, hvor glad jeg er for det bælte, og jeg har måttet beherske mig for ikke at have det på lige siden, det blev mit i onsdags. Og det er derfor, at det er havnet som favorit denne fredag (som så blev til søndag).

Hvis du har lyst til at prøve effekten af bæltet, så kan du altså købe det i My Little Curvy Love webshoppen, hvor det koster 399 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Ida Østergård

Hej 👍
Tillykke med dit nye bælte, sådan et har jeg ledt efter i flere år, så tak fordi du viste det frem ! Kan godt forstå du er glad for det, det er virkelig flot, og så med elastik ( ah ) mange hilsner Ida Østergård

Helene Randløv

Kære Ida
Det var også grunden til, at jeg delte det, der garanteret flere, der har manglet sådan et i deres liv.
Kh. Helene

Malene

Hej
Jeg forstår ikke helt størrelserne på bæltet. Kan du forklare det ?
Hvis man bruger str. L i tøj, hvilken skal man så tage ?
Vh Malene

Maria

Super fint! Hun har virkelig lavet meget pænt tøj Benedikte Utzon (sry ved jeg godt, at man ikke må kalde hende, haha) … til lidt inspiration, så kan jeg anbefale Eva & Claudi – har købt de feeedeste bukser – de har nemlig også i større størrelser. Det er ikke “tykke”-tøj, men alm stang-varer og bruger man en str 50, skal man ha en XL – LOVE IT! 😀 Snak om at føle sig tynd! 😀
https://www.miinto.dk/p-13425230-bukser-evaclaudi-1701460-001

Liv

Kære Malene
Tror du skal have den der hedder xxs hvis den skal sidde i taljen og hvis du sætter det lidt ned tá en S

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *