Helt generelt mener jeg, at man skal passe sin egen butik, især når det kommer til foryngende, reparerende, korrigerende eller anden behandling med Botox (botulinum toxin type A) eller Restylane (og andre fillers). Det er noget, der er helt op til den enkelte. Ingen kender dit ansigt, som du selv gør, og det er nemt at være eller blive utilfreds. Måske er dine forventninger ikke realistiske, eller også er der bare det ene eller det andet ved dit udseende, du synes trænger til et løft eller en hjælpende hånd. Uanset hvad skal du passe meget på den mest almindelige bivirkning ved denne type behandlinger nemlig tunnelsyn.
Sig mig er jeg skæv?
Den gang vi startede bloggen, blev jeg faktisk lidt forskrækket, når jeg så billeder af mig selv. For billederne viste noget helt andet, end det spejlbillede jeg så. For eksempel opdagede jeg, at min overlæbe er skæv. Før de mange billeder af mit ansigt, havde jeg ikke skænket den skæve læbe en tanke. Faktisk kan jeg stadig ikke se det i spejlet, og så er det godt nok vanskelligt at korrigere med en lipliner. Sidenhen har den skæve læbe til tider fyldt så meget i min bevidsthed, at jeg mange gange har overvejet at få gjort noget ved det.
Ikke noget at klage over
Det med læben er ikke det eneste, jeg er blevet opmærksom på, der er faktisk en del ting, der går mig på. Det tog virkelig fart efter jeg blev fyrre. I løbet af et halvt år synes jeg, at jeg så en hel del ældre ud, end jeg plejede. Og nej, jeg klager på ingen måde, min hud er pæn, ret glat og i nogenlunde god form, man bliver nok bare aldrig helt tilfreds. Og netop derfor synes jeg, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad og hvor meget man får gjort.
Tunnelsyn
For snart en del år siden fik jeg selv Restylane i mundvigene og Botox i min panderynke. Det var fedt, men det skræmte mig fra vid og sans, at en realist som jeg kunne få tunnelsyn. Pludselig så jeg ikke længere mit ansigt som en helhed. Det var derimod, delt op i ”okay” og ”det kan forbedres”. Og derfor forstod jeg, hvor nemt det er at miste overblikket. Når man pludselig kun kan se fejl og rum for forbedring, så skal man altså til at passe på. Det er rigtig fint med forbedringer, men det er uhyggelig nemt at blive ”blind” overfor, hvornår nok er nok… eller på grænsen til for meget.
Jeg har netop fået lavet mit første korrigerende “indgreb” hvor jeg har fået fjernet nogle karsprængninger som jeg havde på mine kinder. Alle synes jeg var tåbelig fordi ingen kunne se dem – fordi jeg normalt har temmelig meget foundation på. De vil sandsynligvis stadig ikke kunne se en forskel men det vigtige er at det km jeg. Jeg føler at jeg har det meget bedre i kinderne. Ved ikke om man kan få bedre blodomløb i kinderne eller hvad der er sket (eller om det blot er psykisk) men jeg har det meget bedre i min hud. Når jeg ser i spejlet kan jeg selv
Se forskel. Synes at jeg ser langt mere frisk ud. Så jeg har set virkelig godt med det. Når det så er sagt så kan jeg også mærke at det er en farlig vej jeg nu er trådt ud på fordi jeg tænker nøjagtigt ligesom du i forhold til små korrektioner som
Jeg nu tænker på at få lavet og hvor jeg er nervøs for at jeg på et tidspunkt ville ligne en af de mange Hollywood kvinder der ser ud som om de har været inde i en vindtunnel. Jeg ved ikke hvor langt jeg kommer til at gå men tænker at jeg vil tage små skridt og det vigtigste er at jeg selv er glad og ikke gør det for andres skyld end min egen 😊😊😊
Jeg er meget enig, det er lett å se på de store stjerner der har fri tilgang på midler til at få allting lavet, men måske ikke nogen der siger stop når det er nok lavet. Derfor er det helt essensielt at have en hudpleieterapeut der ikke bare er sertifiseret og dyktig, men som også tør at sige nej, når man beveger seg ud over det der er estetisk positivt. Dessverre er der mange unge piger der kun shopper rundt for at få de laveste priser på fillers og botox og som henvender sig til klinikker der kun vil ha blæst og promotering og blog-klikk, og ikke nødvendigvis klarer å se hva som er det kønneste til de ulike ansikter.
Jeg har set på alle billeder af dig på bloggen tror jeg – og du ved med grundighed fordi jeg elsker makeup, og jeg har ALDRIG lagt mærke din skæve overlæbe. Er det ikke pudsigt?? :-*
Hahaha <3 Det ved jeg godt… Generelt undgår jeg også at pege på mine egne fejl, det giver jo ikke mening. Det betyder heller ikke det store for mig i hverdagen, så tit glor jeg mig alligevel ikke i spejlet 😛 Men jeg er blevet opmærksom, når jeg tager læbestift på.
Vi har jo allesammen nogle fejl, som man er mere eller mindre glad for eller ked af. De fleste af mine har jeg sluttet fred med, men der er da stadig nogen, der går mig på… alligevel kunne jeg ikke drømme om at gøre noget ved det.
Kh. Helene