Tørbørstning er en trend indenfor ikke bare hudpleje, men også helse. Det tillægges alskens sundhedsfremmende og hudforskønnende egenskaber, og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig er belæg for. Jeg har selv svært ved det, for der findes absolut ingen forskning af emnet. Ingen videnskabsfolk har ulejliget sig med at undersøge tørbørstningens egenskaber. Så alle påstande om tørbørstens egenskaber er og bliver udokumenterede påstande – men det bliver mine eventuelle påstande om det modsatte også.
Karmamejus tørbørster til kroppen har været på markedet længe, men i løbet af efteråret blev de suppleret med en blød lille børste til ansigtet. Og stort set samtidig lancerede Aveda en ansigtsbørste med Aveda Tulasara.
Eksfoliering af krop og ansigt
Men hvad kan de børster, som tillægges både detox-egenskaber og lymfedrænende evner?
Aveda holder det egentlig selv meget fint og klart i deres produkt beskrivelse:
Exfoliate to promote smooth, soft, radiant skin with our tulasāra™ radiant facial dry brush. The patent-pending brush design features ultra-soft nylon bristles, formed in rounded, massaging peaks, to gently lift and sweep away dull surface cells for instant exfoliation. The custom-designed oval shape allows ease of access to all curves and contours of the face, and fits perfectly in the palm of the hand for optimal control.
Altså eksfoliering. Tørbørstning er en måde at eksfoliere huden på. Og det er en ganske effektiv måde, såfremt man gør det korrekt og farer forsigtigt frem.
Tørbørsten ligger altså i samme kategori af produkter som for eksempel en Clarisonic eller en Konjac-svamp, selvom der naturligvis er åbenlyse forskelle også. Men de kan lidt af det samme. Eksfoliere huden og fjerne gamle og døde hudceller.
Kan tørbørstning modvirke cellulite?
Der findes ingen bevis for det. Ingen har nogensinde studeret det. Der findes tonsvis af beretninger fra glade brugere, men ingen videnskabelige studier. Under alle omstændigheder vil jævnlig tørbørstning skabe en midlertidig hævelse, der vil få huden til at syne glattere, og ved jævnlig brug vil man kunne vedligeholde denne hævelse, så det ser ud som om, at celluliten er midlertidigt forsvundet, som Time beskriver det i et interview med et par hudlæger her.
God mod indgroede hår, keratosis pilaris og tør hud på fødderne
Jeg opnår et fint resultat med Karmamejus kropsbørste BUFF . Den er effektiv mod indgroede hår på benene, keratosis pilaris på armene og den er rigtig god som behandling af fødderne før jeg smører dem ind om aftenen. Tør hud bliver glattere og finere. Samtidig er tørbørstning af hele kroppen et særligt ritual, der giver en speciel følelse af velvære. Hvis du er ligeså følsom overfor for eksempel massage og berøring, som jeg kan være, så kan man blive næsten utilpas, de første par gange. Det kan føles ganske kraftigt.
Ansigtsbørsterne er et behageligt, afslappende og vand-frit alternativ til andre former for mekanisk eksfoliering (Clarisonic, skrubecreme, konjacsvampe og hvad man ellers kan finde på). Min hud reagererede kraftigt på behandlingen i starten, så husk at starte langsomt op!
Karmameju vs. Aveda
Hvad skal man vælge? Hvis du ønsker dig en børste til kroppen, giver det jo sig selv, så er Karmameju den eneste. Både Karmameju og Avedas ansigtsbørster er bløde, smukke og veludførte. Jeg kan ikke argumentere for eller imod dem. Vælg den, der appelerer mest til dig.
Sådan gør du
- Tørbørstning af både krop og ansigt skal – som navnet lyder – foregå på tør hud. Ingen af børsterne må bruges på våd hud eller i badet.
- Dels kan børsterne ikke tåle det, men endnu vigtigere for at skåne huden. Ved at eksfoliere huden i tør tilstand undgår man at udtørre den yderligere.
- Både Karmameju og Aveda kommer med en udførlig vejledning i hvilken vej man skal føre børsten. Grundreglen er at føre den udefra og ind mod hjertet.
- Mit bedste råd er at gå varsomt frem. Jeg selv gør det maksimalt to gange om ugen. Min hud tåler ikke mere – især ikke i ansigtet, hvor jeg også bruger produkter med syre. Nogle gør det dagligt. Gå langsomt frem og find det niveau, der passer til din hud.
- Du kan bruge tørbørstning før badet eller uafhængigt af badetid. Bare aldrig på våd hud eller lige efter bad/ansigtsvask.
- Efter tørbørstning bruger du hudplejeprodukter på huden, som du normalt ville gøre det.
Læs mere i vores tidligere tirsdagstip om tørbørstning her.
Her kan du købe det
Karmameju BUFF tørbørste til kroppen koster 249 kroner. Den findes også i en RECHARGE variant til 399 kroner. RENEW ansigtstørbørste koster 299 kroner. Du kan købe Karmameju i blandt andet Magasin, livsstilsbutikker og på Nicehair.
Aveda Tulasara Radiant Facial Dry Brush koster 350 kroner og kan købes hos Aveda spa, saloner og visse butikker. 33255900 oplyser nærmeste forhandler.
PS. Og alt det der med detox? Nej…. stop det nu….
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Er superglad for min recharge børste – især her i vinterhalvåret.
Jeg plejer at være noget af en frossenpind, men tørbørstning og sauna har virkelig hjulpet på det.
Jeg er trofast bruger af min Karameju recharge børste, og tørbørstningen føles lækker, mens det står på, og jeg synes, min hud bliver mere blød og pæn af det. Men når jeg har været i bad efter tørbørstningen, så er der altid 10-15 minutter, hvor min hud klør helt vildt uanset, hvor hurtigt jeg får smurt creme eller olie på. Har I et bud på, hvorfor det sker?
Er det efter badet eller efter tørbørstningen, din hud er irriteret?
Det er 2-5 minutter efter badet
Hvad bruger du i badet?
Jeg bruger p.t. en vaskeolie fra Decubal, og ellers har jeg brugt andre allergivenlige bodyshampoos som fx minirisk, organic circle, derma og hvad man nu ellers kan få i supermarkedet.
Og mange tak for, at du tager dig tid til at svare på min lille undren:)
Det kan være flere ting. Tørbørstningen irriterer jo huden og dertil kan alene vandet eller varmen så være den udløsende faktor. Det er på hele kroppen du bliver rød eller et bestemt sted?
Jeg bliver faktisk ikke rød, det klør bare helt vildt. Og det er primært på læg og lår.
Hvad bruger du af produkter i badet?
Udover decubal vaskeolien til kroppen, så bruger jeg dermas ansigtsvask, og hvis jeg vasker hår, så bruger jeg shampoo fra derma (den blå) og balsam fra purely professional (den til fint hår). Engang imellem smører jeg også kroppen ind i bodyoilen fra derma, men det er ikke altid.
(Jeg fik pludselig eksem i ansigtet sidste vinter, så derfor blev alt udskiftet til nogle mere allergivenlige produkter)
Tak for god blog😃 Nogen har sagt at man ikke må tør børste når man har åreknuder. Jeg er ret plaget afdet, på trods af operationer. Jeg er 54 normal vægtig ikke ryger. Er det noget i ved noget om?
Vh iben
Jeg har selv Karmameju Natural Body Brush. Kan man bruge den i ansigtet også, eller er det nødvendigt at købe den der er beregnet til ansigtet? Er der forskel på de to udover størrelsen? 🙂
Hej Christina
Ja, der er stor forskel, børsterne til ansigtet er meget blødere. Så hvis du vil gøre forsøget med tørbørstning i ansigtet, skal du nok have fat i den rette børste.
Kh. Helene
Hvad er forskellen på buff og recharge børsterne?
Hej Louise
Forskellen er at der er kobbertråd i Recharge, det er der ikke i Buff, der udelukkende er lavet af naturhår.
Kh. Helene
jeg har flere spsml
Håber det er ok, at bringe disse i en og samme forespørgsel.
Når I skriver naturhår – vil du venligst specificere dette. hest, ged, vildsvin, svin, kaktus, kokus, …?
Og kobbberbørsterne; hvilke af dem er totalt nikkelfrie og hvilke er med 2% nikkel – vigtigt at vide for en nikkelallergiker, som af erfaring har fundet at visse af disse ionbørster m kobbertråde er desværre ikke nikkelfrie – og det giver en klar irritation og negativ reaktion rent kropsligt. Hvormod de som er uden nikkel giver en helt anden kropslig reaktion – men I skriver intet om den legering der er i jeres produkt.
Har fundet at alle børster der har de to store B’ påført er med nikkel – men at visse af de børster der har andre firma logoer på børsterne der kan en del af disse være nikkelfrie men så indeholde zink – så kun nogle af disse Ion kobber børster består af ren kobber og hestehår.
Kan I give nogle mere nøjagtige informationer vedr materialekompositionerne i/på jeres børster
Hej Laila. Jeg forstår ikke dit spørgsmål – vi hverken producerer eller forhandler børster. Vi skriver kun om dem. Hvad mener du med “jeres” børster? Det er Karmameju, der producerer og sælger børsterne.
Hej, gør de der kobbertråde en forskel? Jeg synes umiddelbart, at det der med, at den skaber ioner,”som transporterer ilt til vores celler og kropsvæv, og gør lymfekirtlerne i stand til at afgifte blodet og derved øger hudens modstandsdygtighed” lyder lige i overkanten. Jeg står også lidt af på når Karmameju derefter skriver “ioner finder du i naturen – ofte mellem luft og vand.” Synes, det er lidt “kemi-washing”.
MEN måske giver børsten en kraftigere tørbørstning end den som kun består af hestehår?
Synes I det er værd at betale ekstra for kobbertråde?
Kh. Maria
Hej Maria
Personligt kan jeg mærke stor forskel på mit energiniveau, og uden at det bliver for langhåret, er jeg altså bedøvende ligeglad med, om det skyldes negative ioner eller bedre lymfeflow/drænage og så videre. En kraftigere tørbørstning er det ikke, men det er en meget anderledes oplevelse. Er du ny til tørbørstning, vil jeg altid anbefale dig en uden kobberhår, for det kan godt være en ret overvældende oplevelse med børsten alene.
Kh. Helene
Tusind tak for dit svar, Helene. Og jeg er helt enig med dig i, at det bør være resultatet og oplevelsen, som gælder 🙂
Jeg har bare en stor modvilje imod misinformation, når det handler om, at nogen øsnker at sælge produkter.
Jo mere jeg læste om Karmamejus metalbørste, jo mere (måske endda ulovligt) vrøvl fandt jeg, og jeg endte faktisk med at købe den uden kobbertråde alene af den grund. Måske jeg har snydt mig selv i det her tilfælde. Men jeg er nu også glad for den børste, jeg endte med.
Kære Maria
Det er ikke fordi jeg er uenig i, at misinformation og vrøvl er jævnt træls, efterhånden tror jeg bare, at jeg er blevet blind for det. Lige med kobber er jeg oprigtigt i tvivl, hvad det præcis gør. Og så kan jeg godt røbe, at i forhold til, hvad de andre producenter skriver, så er Karmameju både nedtonede og troværdige.
Kh. Helene