After-sun? Effektive midler mod solskader

28.07.18
Brune alger

Brune alger

Den tid hvor man stegte i sololie SPF2 og derpå gik hjem og smurte en kølende aftersun på er slut. Vi er blevet klogere. After Sun er ikke længere aktuelt, for vi solbader ikke mere, vel?

Solens skadelige effekt på huden kan ikke understreges nok. Udover de åbenlyse kosmetiske skader såsom at solen er hovedansvarlig for rynker, hyperpigmentering, ar mm., så er solskoldning dødelig på lang sigt, og risikoen for at udvikle kræft i huden ændrer sig IKKE, bare fordi man smører aftersun på sin forbrændte hud.

Så gode solvaner er en selvfølge. Men der findes interessante ingredienser derude, der kan modvirke den skadelige effekt som UV-lys har på vores hud – også selvom vi passer godt på den.

Desværre er disse ingredienser sjældent at finde i after sun produkter, der alt for ofte er alkoholbaserede (det føles åbenbart kølende…) og blot ligner en almindelig body lotion til forveksling.

Aloe vera
Aloe vera er en klassiker indenfor aftersun og med god grund, men aloe veras evner kommer mest til sin ret på decideret solskoldet hud. Aloe vera har en kølende, beroligende, lindrende og smertestillende effekt på forbrændt hud og lindrer, hvis du er blevet forbrændt. Den forhindrer ikke din solskoldning i at forøge din risiko for kræft i huden på lang sigt – men den lindrer lige nu og her. Og så alligevel, jeg kan finde adskillige studier, der beskæftiger sig med, hvordan aloe vera indtaget oralt beskytter mod UV-skader fra solen (kilde).

Brune alger
Fucoidan er meget forsimplet sagt et sukkerstof, som man kan finde i visse typer af brune alger. Dette sukkerstof har nogle helt unikke egenskaber, som har fået forskere over hele verden på benene – også herhjemme på SDU er de i gang med at lede efter fucoidan i Østersøen.

Fucoidan har mange positive egenskaber på huden men en af dem er en evne til at reparere og forebygge solskader (kilde og kilde).

Resveratrol
Resveratrol er antioxidant, som findes i blandt andet vindruer. Men det er ikke bare en hvilken som helst lille antioxidant. Den er også en af de der ingredienser, som moderne videnskab studerer intenst, og som konstant bliver hevet frem som den nye mirakelkur mod hvadsomhelst. Det er dog sikkert, at resveratrol kan noget, når det kommer til hud: Det virker på rynker og beskytter mod den for tidlige ældring af huden, som solen er skyld i (kildekilde og kilde mfl.)

Havtorn
Havtorn er interessant, men stadig ret ukendt i hudpleje. Den har flere studier bag sig, hvor den at den kan hjælpe med at hele forbrændinger og sår. Samtidig kan den hjælpe på hyperpigmentering. Men vi vil gerne have flere studier af dette lille danske bær, for den har nok et endnu større potentiale.

Idebenone
Idebenone er endnu en antioxidant. Den er en meget fjern syntetisk kusine til den mere kendte Q10, men kraftigere og med en anden virkningsmekanisme. Idebenone har en reparererende effekt på solskadet hud (kilde).

Anbefalede produkter (*reklamelinks):
AVIVIR Aloe vera gel 150 ml. fra Matas til 110 kroner*

Purely Professional NIGHT – natcreme fra altid dygtige Purely Professional indeholder et højt niveau af fuciodan fra brunalger. Den koster 345 kroner for 50 ml.

Pudderdåserne Ansigtsolie* – indeholder blandt andet resveratrol og havtorn. Den koster 195 kroner for 30 ml.

Elizabeth Arden bruger både resveratrol og ubiquinon i deres Prevage-serie. Læs mere om den i dette tema om de dyreste luksuscremer.  Prevage er en af de få, der faktisk er pengene værd.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Julie

Hej,
Jeg er en af dem, som har fået den knap så flotte snavsede plet i ansigtet pga. sol. Jeg synes man høre mange ting, som kan mindske pigmentpletterne/solskaderne, men er der i bund og grund noget som rent faktisk kan mindske dem sådan for alvor? Jeg prøver måde med Peelmaske, AHA, niacinamid og ruller også ofte. Jeg bruger selvfølelig Factor 50 når jeg er ude i solen. Men jeg synes ikke rigtig der er noget der mindskes.
Har hørt om lidt mere voldsomme behandlinger hvor man får en slags maske påført og skal behandler efterfølgende med cremer, hvorefter det/de yderste lag hud skaller af – men synes det lyder ret vildt.

Katja Moikjær

Hej Julie. Ja, niacinamid burde fx virke. Har du ingen effekt overhovedet?
Dermaroller til pigmentpletter er jeg derimod skeptisk overfor. Det er præcis grunden til, at jeg ikke selv tør. Den kan give yderligere pigmentpletter (postinflammatorisk hyperpigmentering).
Har intet af alt det, du gør, haft nogen effekt? Hvad er dine pletter kommet af?
Hvor påpasselig er du med solen? Er du blevet brun her til sommer?

Julie Lerche

Hej Katja,
Jeg synes ikke, at det er blevet mindre synligt i min pande. Selvfølelig falmer den hen over vinteren, men den er der stadig. Jeg har hen over sommeren, og de andre dage med megen sol, haft faktor 50 på når jeg har været ude. Resten af året har jeg brugt creme med faktor 20.
Om aftenen bruger jeg først aha og så niacinamid. Jeg har ikke brugt det om morgenen, da jeg tænkte at det måske ikke var så godt nu hvor solen er så vild.
Men jeg er blevet brun hen over sommeren, selvom jeg har solcreme på med høj faktor. Både på krop og ansigt.
Jeg vil tro jeg har fået skaden pga. sol, da jeg har yngre var jeg ikke så opmærksom på det med solcreme og sp pludselig en dag var jeg “snavset” i panden efter en tur på stranden.
Jeg har ikke brugt dermaroller sådan helt vildt meget. Mest på gamle ar og sådan. Måske jeg skal droppe at køre den henover panden så. Hm.

Katja Moikjær

Kære Julie. Den her sommer har også været helt skør. Jeg ville klart droppe den i panden og se om det hjælper.
Prøv at bruge dem to gange om dagen og se om ikke det hjælper?
Især niacinamid behøver du ikke tænke over i solen – den gør ikke huden mere lysfølsom.
Hvis du vil prøve noget ekstra, så prøv noget med b-resorcinol. Fx. Even Brighter fra Eucering. Brug den ovenpå det, du bruger nu.

Maria

Et gammelt husmoderråd er vist også, at yoghurt hjælper på solbrændt hud ? 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *