Helt ærligt, hvem gider stå med ansigtsvask og vand, når man kommer fuld hjem fra julefrokosten kl. halv kvalme eller når man bare er smadret oven på en lang arbejdsdag? Jeg gider i hvert fald sjældent, så hvis jeg skal vaske min ansigt ender det ofte med, jeg ikke får det gjort. Også fordi vand i ansigtet ikke lige er det, jeg har lyst til, lige før sengetid.
Heldigvis er der muligheder for os, der er dovent anlagt. Flere og flere producenter tilbyder ansigtsrens på nye og hurtige måder. Ikke alle af dem er dog lige heldige. Jeg har sart hud og har problemer med at tåle mange af dem, men her er mine to favoritter, som er gode at have ved hånden især i julefrokostsæsonen.
Vichy Purete Thermale 3-i-1 beroligende rensepleje og makeupfjerner til sensitiv hud
Denne prøvede jeg nærmest ved en tilfældighed, og den er blevet mit nye favoritprodukt. Det er en meget simpel 3-i-1 ansigtsrens du bare putter på en vatrondel eller en kleenex. Den renser meget effektivt foundation og snavs af min hud, men er stadig mild og min sarte hud har ingen problemer med at tåle den. Desværre indeholder den ret store mængder parfume, blandt andet i form af rose, og ville have været meget bedre til sart hud uden disse unødvendige ting i. Men stadig en favorit herhjemme, fordi jeg kan tåle den, i modsætning til for eksempel Matas’ version af samme, som min hud ikke kan lide.
Jeg bruger altid en seperat øjenmakeupfjerner, da den ikke er ret effektiv til kraftig eller vandfast øjenmakeup.
Køb den på apoteket for 109 kroner for 200 ml.
MAC Wipes
MACs wipes ligner vådservietter men er meget mere end det. De er nemlig super effektive men stadigt milde. Jeg kan med en serviet fjerne en komplet aftenmakeup med øjenmakeup, mascara og det hele. De er den perfekte løsning, hvis man har travlt, også på en morgen, hvor man er kommet sent op. Effektiviteten af dem er virkeligt imponerende. De fjerner alt og har samtidigt en god mængde gavnlig E-vitamin i.
Det største problem med disse er prisen. En lille pakke med 45 styk koster 135 kroner og en pakke med 100 koster 200 kroner. Men de er i mine øjne alle pengene værd. Hvis du har meget sensitiv hud, så prøv dem lige i Magasin, før du køber dem. Helene har for eksempel problemer med dem. Men jeg tåler dem fint.
Køb MAC Wipes her i Magasins webshop eller i en af Magasins varehuse.
Vådservietter
Hvis du er mor, som jeg er, så har du garanteret huset fuld af vådservietter beregnet til babyer. Disse er også en fantastisk billig måde at rense huden på. De er ikke så effektive til at fjerne makeup som for eksempel MAC Wipes, men de er billige, supermilde, og renser huden for snavs, ansigtsmakeup og støv. Du kan dog ikke regne med dem til at fjerne din øjenmakeup. Men prøv lige ungens vådservietter af, før du går ud og investerer i nogle af ovenstående produkter.
Husker I altid at fjerne makeup, før I går i seng?
Uh nej…
Men den med vådservietterne der alligevel er i husstanden, er da oplagt! Tak!
Den fra Matas (lyserød) flejner min hud helt over… Så måske man skulle prøve Vichy’s…
Katja, jeg tænker du har en pakke vådservietter eller to liggende 🙂 Den lyserøde fra Matas kan jeg heller ikke med. Men Vichys går meget bedre. Hvilket ikke giver mening taget parfumen i Vichys i betragtning, men livet er fuld af mysterier.
Tromborg har også sådan en, nemlig Herbal Cleansing Water:
http://www.tromborg.com/shop/mood_1/?productid=295
Den er rigtig god og til dem der ikke kan tåle parfumen i den fra Vichy.
Mvh
Liselotte
Er der evt. nogen der har prøvet den nyeste fra Vichy? -Den der hedder Normaderm??
Nej, den har jeg desværre ikke prøvet. 🙂
Hej Pudderdåser!
Jeg er en forholdsvis ny læser af jeres hjemmeside, men har allerede fået en masse gode tips ud af det! Tusind tak for det.
Jeg bruger selv Vichys 3-i-1 rens de dage, hvor jeg ikke orker andet… men hvad bruger I til at fjerne øjenmakeup?
Lige nu bruger jeg Matas rensemælk, men er ikke videre imponeret. Har afprøvet mange af deres øjenmakeupfjernere og synes ikke de lever op til mine forventninger. Jeg har efterhånden prøvet flere mærker af (Matas, Derma, osv.) og synes ofte jeg ender med sorte rande og rester af især mascara. Findes der et vidundermiddel, der kan tage både almindelig og vandfast makeup, helst noget uden parfume, parabener osv.? Jeg bruger lige nu mest makeup fra Mac og min nuværende mascara er fra Dior.
Tak for din kommentar. Jeg kan heller ikke lide Matas’ øjenmakeupfjernere. Den jeg bruger mest er denne: http://www.paulaschoice-eu.com/gentle-touch-makeup-remover.html
Men kunne være vi skulle teste øjenmakeupfjernere 🙂 Det er længe siden, jeg har brugt andre end denne, men Cliniques take the day off er også god og uden parfume. Og den med parabener er jeg slet ikke enig i at man skal undgå, men det kræver vist en hel artikel en dag. men summasummarum er der ikke belæg for at hævde at parabener skulle være hormonforstyrrende på nogen måde.
Hej Nina!
De to jeg bruger er Naturally Gentle Eye Makeup Remover fra Clinique og Matas Vandfast Øjenmakeupfjerner. Dem har jeg aldrig problemer med.
Jeg tror vi må lave et indlæg om at fjerne makeup, der er mange der har problemer. Tak for ideen 🙂
Mange hilsner Helene
Jeg kunne godt tænke mit et lille tip om, hvor det er billigst at købe Vichy og La Roche-Posay? 🙂
Hej Julie
Jeg bruger selv:
http://www.apo-rot.de/
Til de to mærker, det går hurtigt og er billigt 😀
Der er et andet sted….jeg blev mindet om forleden, men jeg har desværre glemt shoppen igen…
hmm..den er engelsk. Katjaaaaaa, hvad var det nu den hed den shop vi talte om?
Mvh. Helene
Ehmmmm….. Det var jo dig, der kunne huske det jo….
Brug helt alm mandelolie, til aftensning af øjenmakeup. Kan købes i helsekost, vist nok også større supermarkeder og nogle Matas butikker. Billig og enormt effektiv på vatrondel med opvredet lunket vand.