Historien om hvordan Helene og jeg mødte hinanden involverer en finanskrise, Magasin, en bækkenløsning og håndklæder af egyptisk bomuld.
Hvis vi starter med håndklæderne, så har jeg haft de samme skønne og bløde håndklæder i lige så lang tid, som jeg har haft min mand. Jeg købte vores håndklæder af sandfarvet egyptisk bomuld fra Magasins eget mærke, dengang vi flyttede sammen i 2006.
Helene kommer ind i historien i 2008, hvor den islandske økonomi ramler. På det tidspunkt er Magasin ejet af en islandsk bank og hårdnakkede rygter om, at de kan trække Magasin med sig i faldet verserede.
På det tidspunkt var jeg højgravid med vores første og stavnsbundet af en bækkenløsning. Og hvad er den mest oplagte reaktion på truende finanskrise og rygter om forestående økonomisk sammenbrud? At hamstre håndklæder naturligvis! Tænk hvis Magasin pludselig lukkede, og jeg ikke kunne få flere af mine sandfarvede Magasin-håndklæder af egyptisk bomuld.
Helene kendte jeg på det tidspunkt kun ganske perifært fra en online mødregruppe, hvor vi begge var medlemmer. Hun ilede min bækkenløsning-ramte krop til undsætning (hun kom alligevel RET tit i Magasin jo), og det blev starten på vores venskab.
Bløde og billige kvalitetshåndklæder
Men det var de der håndklæder, vi kom fra. Pointen med historien er, at både min mand og jeg ser bestemt ti år ældre ud i dag, men det gør mine gode håndklæder ikke. Der er knækket et par stropper hist og pist, men selve håndklæderne fejler absolut intet. Selv farven er stadig pæn.
Den anden helt store fordel ved Magasins håndklæder er, at de meget ofte er på tilbud. Du kan stort set altid købte XX antal for en nedsat pris, så det behøver ikke være en uoverskuelig økonomisk opgave at købe et sæt matchende bløde kvalitetshåndklæder til badeværelset.
Mange versioner, farver og kvaliteter
Dengang jeg købte mine håndklæder, kunne man vælge mellem egyptisk bomuld og den billigere frotté. Magasin har efterhånden udvidet sortimentet kraftigt, så der nu er mange flere forskellige, som jeg ikke selv har haft. Der er fire varianter af de bløde kvalitetshåndklæder:
- Pima
- Hotel & Spa
- Hulsøm
- Egyptisk
Det oplagte er selvfølgelig at tage i Magasin og selv mærke efter, hvad der føles bedst for dig, men jeg synes faktisk, at Magasin.dk har nogle rigtig gode og præcise produktbeskrivelser for netop deres egne tekstiler, der gør det muligt at træffe et valg, selvom man ikke lige har Magasin i nærheden. Det samme gælder også deres sengetøj, som jeg sidenhen også har købt, men det falder udenfor denne blogs stofområde.
Her kan du købe det
Magasins håndklæder kan du kun købe i Magasin. Du kan købe dem i Magasins stormagasiner eller online på Magasin.dk. Håndklæderne i egyptisk bomuld koster fra 35 kroner for en vaskeklud til 350 kroner for et badehåndklæde str. 100×150 cm. Lige nu får du 40 % rabat, når du køber 2.
Hvilke håndklæder har du?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg elsker også Magasins håndklæder. Deres vaskeklude er mine yndlings, så jeg har en pænt stor stak af dem i forskellige farver – allesammen købt meget billigt på tilbud, når de farver udgik 🙂
Vi har Magasins bambus-håndklæder. Det er nok de blødeste håndklæder i verden!!! Vi er simpelthen så glade for dem 😀
Jeg er også glad for tekstil fra magasin, især den der hedder pima i sengetøj og håndklæder!
Jeg har lige lavet badeværelse og skal nu købe 12 nye håndklæder! Meget gerne Pima håndklæderne😊👍 Findes der herinde links til lidt bedre priser end Magasins vejledende på 319kr stk??? På forhånd tak😀
Hej John
Pimahåndklæder kender jeg ikke andre forhandlere af end Magasin, men vi beskæftiger os jo ikke så tit med håndklæder, så jeg kan tage fejl.
Kronborg Karlstad er et godt og mere budgetvenligt håndklæde/badehåndklæde, som du du finde hos Jysk
Kh. Helene