Ciaté Nail Taxi

05.11.14
Ciaté Nail Taxi
Ciaté Nail Taxi
Her har jeg bare tegnet lidt stjerner, leopardmønster og lidt abstrakte former…

Er det ikke meget passende med en negletaxa, når nu jeg er på vej til Aarhus? I hvert fald er det sådan det bliver, for i weekenden legede jeg nemlig med neglelak. Ciaté Nail Taxi, som er en fin gaveæske med tre af Ciatés meget fine lakker. Faktisk har jeg alle tre i forvejen, de hører nemlig alle tre til nogle af mine favoritter, som jeg alle har købt mere end en gang.

Ciaté Nail Taxi package
Den fine æske

Farverne
Som Ciaté selv skriver, er Ciaté Nail Taxi et perfekt festkit til denne sæson (ja og alle mulige andre, hvis du har lyst). Der er masser af muligheder for fest og ballade i hvert fald på neglene, om ikke andet bliver det rigtig fint at kigge på…

Ciaté Nail Taxi Closeup

  • Chinchilla: Det er en lys blågrå nuance. Den er lidt skæv på en vildt cool måde. Det er en af de farver, som jeg vælger, når det skal være nedtonet og klassisk, men det ikke behøver at være traditionelt.
  • Mistress: Den lækreste røde nuance. Jeg er vild med den, og det er den, jeg vælger, når neglene skal være lidt mere traditionelle. Selve lakken dækker fint, men den har alligevel et let transparent skær over sig…
  • London Baby: Efter tre lag af denne smukling, er den så cool og rock ’n’ roll, at den nemt kommer til at overskygge de to andre. Det er måske den smukkeste sorte glitterlak, som jeg ejer, og det er oftest den, jeg vælger, når jeg ikke lige kan overskue udvalget eller outfittet.
    Det er en gråsort glitterlak med let holografisk effekt. Som nævnt er det cirka tre lag, du skal lægge, hvis den skal dække, men du kan selvfølgelig også bruge den som effektlak.

Det er ikke til at fatte, at Ciaté kun er to og et halvt år gammelt. Tænk at have cementeret stilen fra start. Selvom ideerne er nye, er tråden og den gode stil intakt. Det er vildt sejt at starte med så mange farver, som sidder så meget i skabet, at man kan lancere flere forskellige sæt med dem alene. Blandt efterårets andre lanceringer er også London Big Beauty Bus Collection, som er et sæt med minilakkerne: Ferris Wheel, Hopscotch, Locket, Pom Pom, Pool Party og Snow Virgin.

Ciaté Nail Taxi koster 225 kroner, og du finder kittet i Magasin og udvalgte Matas. Online er det blandt andet i Magasin Webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Camilla

Jeg har stadig Ciaté tilgode, måske jeg skulle til at springe ud i det, er jo kæmpe fan af OPI og deres effektlakker 🙂

Helene Randløv

Hej Camilla
Altså det synes jeg jo… 😛 Ud af mine MANGE Ciaté lakker er der en eneste, jeg har været sådan lidt træt af… Det er ret god succesrate, synes jeg 😀
Kh. Helene

Marie-Louise

Uh, jeg har stadigvæk ikke fået kastet mig ud i Ciaté lakker – men de her ser skønne ud og så er kittet heller det dyreste når man tænker på hvad en Ciaté lak koster normalt 🙂
Og den der London Big Beauty Bus – wow. Måske en god chance til at prøve lidt forskelligt fra mærket.
Knus

Helene Randløv

Hej Marie-Louise
Jeg ved at mange elsker mini lakkerne, jeg er bare SÅ lidt fan af minierne… Har du set julekalenderen? Den er i butikkerne nu :-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *