Fredagsfavorit: Anderson Lilley Toile Frais

31.10.14
ANDERSON LILLEY Toile Frais

ANDERSON LILLEY Toile Frais

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at jeg er ret vild med ting der dufter godt, og det gør ANDERSON LILLEY Toile Frais!
Indtil sidste år, var alt der hed duftlys forment adgang til vores hjem. Det skyldes flere ting… Der var nemlig et særligt duftlys, som havde fundet vejen gennem nåleøjet, og her er det ikke min snobbede næse, jeg taler om… Nææ, ham den langhårede er faktisk værre. Og efter ”vores” variant ikke var at finde nogen steder, havde vi en uheldig oplevelse med et lys, der nærmest lugtede af uskiftet kattebakke, så var jeg også kureret…
Nu hvor der endelig står et duftlys i entreen igen, kan jeg godt mærke, hvor meget jeg faktisk har savnet det.

ANDERSON LILLEY
Sidste år mødte jeg i anden anledning den ene af grundlæggerne bag ANDERSON LILLEY nemlig Susan Anderson (hendes kompagnon hedder Scott Lilley). Vi fik os en lang sludder om dufte, vigtigheden af dufte og alt mulig andet. Da vi så mødtes igen i forbindelse med lanceringen af ANDERSON LILLEY i Danmark, var vi helt på samme side. Derfor var det ikke mange ord, Susan behøvede for at forklare mig om grundende til at starte sit eget og ideerne bag de forskellige kollektioner.
Lysene, som er håndlavede i Californien, er baseret på soyavoks, som brænder fint og jævnt, og som er eminent til at bære dufte. Lysene har virkelig lang brændetid, og så er de samtidig meget smukke. Indtil videre har mit lys brændt virkelig fint og der har ikke været et eneste problem med en druknet væge eller mærkelig duft, som man ellers godt kan opleve.

Svært valg
Til lanceringen fik vi hver især lov at vælge et lys, som ville blive sendt efterfølgende… Og selvom jeg duftede grundigt til alle ti duftvarianter, og selvfølgelig kunne vælge nogle af dem fra hurtigt, så var der altså flere af lysene, som duftede så let, rent og lækkert, at det blev en svær opgave at vælge det lys, som skulle bo hjemme hos mig.
I Danmark kan du finde ti forskellige duftvarianter fra de tre kollektioner: Coastal, Light TheWorld og Winter, som ANDERSON LILLEY har lanceret. Jeg håber virkelig, at vi med tiden kommer til at se alle varianterne, for de er helt sikkert et snif værd.
De forskellige varianter er meget komplekse, og selv de dufte, som umiddelbart virker enkle, har en dybde, som udvikler sig over tid. Det mindes jeg ikke at genkende fra andre lys. Men det er selvfølgelig også temmelig mange år siden, jeg har brugt andet end mine dejlige men meget anderledes massagelys fra SoyLites.

Har det noget med skønhed at gøre?
Egentlig har duft jo ikke det helt store med skønhed at gøre og dog… Det er altså lidt lettere at smile, når ens omgivelser dufter dejligt. Og er der en ting, som virkelig kan gøre folk smukke, så er det da et smil!
Samtidig er det oftest en vidunderlig ro, som spreder sig med de dufte, man godt kan lide. Og ro er ligeledes noget som klæder de fleste.
Selvom  ANDERSON LILLEY ikke er langt fra ovennævnte massagelys i konsistensen, så er de ikke beregnet eller testet som massagelys. Så her må du nøjes med at nyde de skønne dufte.

ANDERSON LILLEY duftlys koster 529 kroner for et stort lys med en brændetid på 110 timer, og 149 kroner for det lille lys med en brændetid på 40 timer. De store lys er i smukke genanvendelige glas, og de kommer i de fineste gaveæsker med tændstikker og låg til. De små lys er i en tindåse med låg, det er lidt mere råt, men stadig virkelig fint.
Du finder ANDERSON LILLEY hos Trois Pommes og Skodsborg Kurhotel & Spa. Online finder du lysene på Ambient Idea.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Metteline

Uhm, de lyder lækre.. Dufte er jo meget personlige, men hvis man skal købe online, er det jo svært. Hvilke kunne du godt lide? Jeg kan godt lide varme, søde, krydrede dufte som fx Tromborgs ‘cognac’. Og meget rene dufte men ikke for ‘hav-agtige’ 😉

Helene Randløv

Hej Metteline
Uha nej jeg er virkelig ikke vild med “havagtige” dufte… Toile Frais er ret friskt og rent dog lidt til den søde side.
Night Orchard er krydret og meget specielt, jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide det eller ej… jeg er kommet frem til at duften kræver det helt rigtige humør.
Cashmere Woods kunne godt være noget for dig, det dufter skønt blødt og dybt af træ.
Så er der Winter lysene Vanilla Chai Tea og Tobacco Spice, de er bestemt i familie med Cognac fra Tromborg.
Generelt er duftene lidt sødere…
Håber det var en hjælp :-* Hvor bor du i landet?
Kh. Helene

Krummes Krummelurer / Christina

Lyder helt vidunderligt, og jeg kan næsten dufte dem 😉 Jeg elsker lys, og her i den mørke tid især – der er intet hyggeligere, end stearinlys om aftenen, eller en råkold efterårsdag. Dog er de nok lidt for pebret til min lille husholdning. Det lille kunne måske gå, men ellers giver jeg hest ikke mere en 50 for et lys, så der er lidt lang vej igen, desværre.. 😉

Helene Randløv

Hej Christina
Jeg ville aldrig give så meget for et helt almindeligt lys, den eneste undtagelse er duftlys, jeg kan sagtens undskylde det, når de spreder duft og atmosfære også. Billige duftlys har jeg aldrig haft held med.
Kh. Helene

Metteline

Tak, Helene, for dit udførlige svar 🙂 Nu var jeg lige blevet overbevist om at jeg ville købe Cashmere Woods – og så kom der lige 75 kr oveni prisen i forsendelse. Det har jeg godt nok ikke råd til. Ærgerligt, for de lyder lækre 🙂
Jeg bor i Horsens, i øvrigt. God søndag til dig 🙂

Helene Randløv

Hej Metteline
Orv, det var også en del…
Jeg ved, at der bliver arbejdet på flere forhandlere, så kan vi håbe på at det er i nærheden af Horsens 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *