De fine små flasker fra Benefit er blandt mine favoritter, jeg har dem alle sammen, og hver og en bliver brugt flittigt. Til læber, kinder og i en snæver vending kommer de også på øjnene, det er faktisk kun ganske sjældent, jeg ikke har fat i en af de små buttede flasker fra Benefit. De er som skabt til highlights, blush, lip stains og fine effekter.
Pinkish
Benefit LolliTint er den sidste i rækken af tints. Denne fine kolde pink nuance med et hint af lilla, er perfekt som underlag til mine læbestifter, som ganske ofte er pink. Og virkelig skøn under min favoritblush Hervana, som også er fra Benefit. Det er et sæt, jeg ofte griber ud efter, selvfølgelig fordi jeg elsker kombinationen af de to, og fordi looket er fint, men også fordi holdbarheden er virkelig god.
Skynd dig!
Som med de andre tints så har du travlt, når du skal have dem på kinderne, den geleagtige væske farver lynhurtigt huden, så du har ikke tid til at falde i staver, med mindre du altså kan lide prikkede kinder. Selv er jeg gladest for at fordele Benefit LolliTint med fingrene, men det er lettere at styre med en pensel (duo fibre), hvis du er nervøs for, hvor meget den farver. Under blush fungerer den og de andre tints nærmest som en primer, og netop derfor kan du regne med et lidt mere holdbart resultat.
Kombinationerne
Som med de andre Benefit tints, beams og blushes, er farverne fint afstemt, så de alle sammen kan bruges på kryds og på tværs. En af mine favorit kombinationer er som nævnt Hervana og LolliTint, men senest er jeg blevet ret vild med kombinationen af Lollitint og Dallas, som er min sidst tilkomne Benefit blush.
Prøver du LolliTint i Sephora, skal du ikke blive forskrækket over, den lidt støvede lyslilla nuance selve geléen har, farven du ender med, når geléen er fordelt på kinden, er en helt anden.
Benefit finder du eksklusivt i Sephora i Danmark, hvor Tints koster 260 kroner. På feelunique.com kan du finde LolliTint til cirka 240 kroner (husk at holde øje med rabatkoder og tilbud).
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Sikke en fin beauty blog 😉 super gode indlæg!
tjek eventuelt min Nail Art blog ud
Virkelig et godt indlæg, og super blog!
-Det ville betyde meget hvis i, eller andre ville tage et kig på min blog