Ryd forsiden – jeg har fundet en makeupfjerner, der virker for mig.
Hvis du er fast læser her i butikken, så har du nok opdaget, hvor svært både Helene og jeg har ved at finde en makeupfjerner, der fungerer for os. Og vi kan bestemt ikke lide de samme. Jeg foretrække dem flydende, Helene er til gelé og cremede konsistenser.
Jeg har brugt Bioderma i årevis. Fordi det har været den absolut eneste, der har fungeret for mig.
Fordi jeg har en kraftig nedsat produkttion af tårevæske, har jeg tilsvarende ekstremt sarte øjne. Langt de fleste makeupfjernere føles som syre i mine øjne. Jeg har prøvet dem næsten alle ene efter en, og de er blevet direkte kasseret. Indtil jeg prøvede La Roche-Posays fysiologiske 3-1 rens. Eller Solution Micellaire Physiologique, som den hedder på originalsproget.
Den kan fjerne min makeup uden problemer og jeg kan INTET mærke i øjnene. Overhovedet. Oh joy, oh rapture.
La Roche-Posays fysiologiske 3-1 rens er også en eau micellaire ligesom Bioderma, og de føles på mange måder ens, selvom de ikke er lavet på samme ingredienser.
Indeholder parfume
Den umiddelbart væsentligste forskel er, at La Roche-Posay indeholder parfume. Hvorfor alle apotekermærkerne er så glade for at bruge parfume i deres produkter til sensitiv hud har jeg svært ved at forstå ud fra en dansk forbrugers synspunkt – det handler nok om, at de kommer fra Frankrig.
Men jeg er ikke parfumeallergiker og kan derfor bruge denne uden problemer. Tværtimod er den helt suveræn – og det eneste produkt pt. på det danske marked, jeg kan fjerne øjenmakeup med helt uden problemer og som også rent faktisk fjerner min makeup.
Her kan du købe den
La Roche-Posay fysiologisk 3-1 rens koster 134 kroner på apoteket og online på webapotekerne.
Du kan købe den billigere på blandt andet Escentual, men hvis du ikke køber andet, så spiser fragten på 4,99 pund besparelsen op.
Apo-Rot sælger den også til en god pris, og særligt interessant er det, at Apo-Rot har det fulde La Roche-Posay sortiment, vi har kun et begrænset sortiment i Danmark. Blandt andet en makeupfjerner i enkeltdosisbeholdere uden konservering eller parfume for dig, der bare intet kan tåle. Jeg har endnu ikke prøvet den, men jeg skal have bestilt den. Har nogen af jer prøvet den i små EDO-beholdere??
PS. Jeg har hørt andre sige, at denne fra La Roche-Posay ikke er den allerbedste, hvis du går med meget stædig vandfast mascara – det gør jeg ikke.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej
Jeg elsker også det produkt! Og huden strammer heller ikke bagefter. Bruger den til hverdag og så Fysiologisk Rensemælk fra samme produkt-serie (selvom det nu mere ligner lotion/creme) når der har været ekstra gang i makeuppen eller huden bare er ekstra tør.
Har et spørgsmål til vandfast mascara: Hvordan defineres de?? For dem jeg har prøvet har jeg kunnet fjerne med lidt almindelig vand hver gang synes jeg… Bade/svømme var ikke en mulighed uden panda dukkede frem på et tidspunkt…Har jeg for høje håb til “vandfast”?
Glædelig jul!! 🙂
Der er forskel på om det er vandfast eller tårefast mascara og det samme med rens hertil. Vand fast som man kan have på når det regner og i svømmehallen kræver som regel olie. Hvis I er til LRP’s produkter, så prøv Respectisime øjenmakeup fjerner. Alle deres produkter er testet på sart hud og grunden til parfume er at franskmændene ikke er så sarte som os i Norden.
Nemlig 🙂
Jeg har brugt den I flere omgange og er meget begejstret for den. Det er min erfaring, at den ikke kan fjerne vandfast mascara – uanset om det er mascaren der er vandfast I sig selv eller om det er en vandfast coat, som fx. Clarins.
Men til gengæld er jeg vild med den som all round fjerner af bade øjen- og ansigtsmakeup og huden føles ikke stram og tør bag efter som min hud ellers ofte gør med 3 i 1 – makeupfjernere. Godt køb!
Jeg vil bare lige lægge et godt ord ind for apo-rot ! Fantastisk hjemmeside!!
Kæmpe udvalg.. Også et stort udvalg i helsekost.
Jeg bestilte nogle varer sent søndag aften og fik dem leveret igår onsdag til formiddag. Hurtig levering til sølle 4 euro 🙂
Hej Anna
Vi er også store fans a Apo-rot
Kh. Helene
Det er sjovt, for jeg synes ikke, at BioDerma er særlig mild eller effektiv. Den fjerner eyeliner fra den våde kant rigtig dårligt hos mig, og så udtørrer den min hud helt vildt. Jeg er lige pt i mangel af bedre gået over til økologisk kokosolie i stedet – Det virker tilgengæld rigtig fint for mig, men det griser 😛
Helene er heller ikke kæmpe fan af den – sådan er det, det er SÅ personligt 🙂
Jeg er også fan, og er på 3.-4. flaske 🙂 Jeg gider sjældent have vand i hovedet om aftenen, og så er den altså super, fremfor slet ikke at få renset huden for make-up.
Jeg er ligesådan 😉 Jeg HADER at vaske ansigt om aftenen.
Jeg har prøvet dem i EDO-beholdere, og de er virkelig gode.
Ej, jeg bliver nødt til det. Hvor købte du dem?
Jeg er også på denne her. Works like a charm! Det samme gør Bioderma i lait udgaven, altså rensemælken. Supereffektiv!
Hej
Jeg kan fortælle, at de duftnoter som er i disse produkter, der er de stoffer som kan give allergiske reaktioner fjernet, derfor kan man stadig få produkterne til at dufte skønt uden gener 🙂
Har du prøvet deres mascara til sensitive øjne/hud? 🙂 super gode! 🙂
Hej Sanne
Jep, vi har også flere anmeldelser liggende af LRP’s øvrige makeup!
Kh. Helene
Det kunne være at man skulle prøve den, da jeg mildest talt er elendig til at få renest mit ansigt om aftenen. Få kun fjernet mascara og så bliver det ikke til meget mere. Men er det nok kun at rense med sådan en 3-i-1 rens? Bruger ikke nnoget make-up udover mascara.
Tjah… nogen synes sikkert, at man partout skal have vand i ansigtet en gang i døgnet. Jeg er ikke en af dem. Jeg fjerner makeup med denne 3-1 hver aften, og så vasker jeg mit ansigt, når jeg går i bad (hvilket vil sige oftest hver anden dag).