Medina by GOSH

30.11.13
Medina by GOSH

Medina by GOSH

I efterårsferien lancerede GOSH en kollektion i samarbejde med Medina. Det er en virkelig fin kollektion bestående af fire neglelakker, fire læbestifter, to øjenskyggepaletter, to duo eyelinere, en mascara og en duft.
Det er ikke svært at blive glad for kollektionen, for jeg tvivler på, at man ærligt kan sige, at man ikke bryder sig om en eneste af farverne. Med det mener jeg, at GOSH selvfølgelig har satset ved overhovedet at bevæge sig ud i et samarbejde, men farverne er så tilpas rolige, at langt de fleste vil kunne se produkternes berettigelse i makeuppungen.
GOSH ved godt hvordan både eyelinere, mascara, øjenskygger, læbestifter og neglelakker skal skæres, så jeg har ikke noget som helst at udsætte på noget af det.
Hvis du mangler den helt rigtige makeup til december måneds selskabelighed og fester, kan du trygt kigge på Medina by GOSH, og det er uanset om du er 16 eller 47 (og selvfølgelig alle under, over og der i mellem) Medina fan eller ej.

The Two Of Us Duo Eye Liner i farverne 001 Black og 002 Brown koster 89 kroner
Nu kunne jeg ikke drømme om at bruge en brun eyeliner, men den sorte er genial! Jeg elsker kombi-produkter, og denne eyeliner kan alt det jeg forventer og lidt til, samtidig med at den holder <3

Butterflies Smoky Eyes Palette i farverne 001 Black og 002 Brown koster 119 kroner
 photo MedinabyGOSHpaletter_zps2dce9508.jpg
Som navnet antyder, er de paletterne perfekte til smokey eyes. Særligt i kombination med Duo Eye Liner sparker de… De er lette at tone ud og pigmenteringen er også i orden.
Medina by GOSH Butterflies Smoky Eyes Palette swatches photo MedinabyGosheyeshadowpalette_zps7d12aa59.jpg

I’m Waiting Lipstick (se de fire farver herunder) koster 99 kroner
Medina by GOSH I'm Waiting Lipstick Swatches photo MedinabyGOSHlipstickswatches_zpse7021315.jpg
Fra venstre mod højre er det 001 Pink Melon, 003 Smoothie, 004 Wild Cherry og 002 Raspberry.
Wauw… de er nærmest umulige at få af igen (hvis du altså tager dem rigtigt på). Sædvanligvis er det sådan, at jo mørkere farverne er, des længere holdbarhed har de, og det gælder selvfølgelig også med I’m Waiting læbestifterne, men selv de lyse farver holder så godt, at jeg har være nødt til at fjerne dem igen (trods indtagelse af diverse drikke- og fødevarer og masser af snak).

Happening Mascara i farven 001 koster 129 kroner
GOSH har i sandhed rykket på mascara-fronten de seneste sæsoner, og Happening Mascara er ingen undtagelse. Den giver fylde og længde, og så synes jeg den er rigtig let at have med at gøre. Det gør ikke noget, at du ikke blev helt færdig, inden mascaraen tørrede op på vipperne, du kan nemlig sagtens både forme og tilføre endnu mere volumen og længde, hvis du for eksempel skal videre i byen efter arbejde. Hvordan den holder vil jeg ikke udtale mig om, simpelthen fordi holdbarheden aldrig har været et problem for mig, og derfor heller ikke er det med Happening Mascara.

Keep Me Hangin’ Nail Lacquer (se de fire farver herunder) koster 39 kroner
Medina by GOSH Keep Me Hangin' Nail Lacquer swatches photo MedinabyGOSHnailpolishswatches_zps88a3a5eb.jpg
Fra venstre er det 002 Mocca, 001 Glam, 004 Medina og  003 Burgundy.
Til lanceringen på Nimb talte jeg med en af de skønne GOSH-damer, vi talte netop om neglelakkerne Keep Me Hangin’, og jeg fik at vide, at et lag lak er nok… Det troede jeg selvfølgelig ikke på, men det er præcis hvad jeg har på på billedet herover.

Perfect Drug Eau de Parfum koster 299 kroner og Deodorant Spray koster 109 kroner
Medina by GOSH Perfect Drug photo MedinaByGOSHduft_zps236b7225.jpg
Da jeg duftede til ovennævnte GOSH-dame, spurgte jeg naturligvis om det var Perfect Drug, hun duftede af, og det var det selvfølgelig. Duften var skøn på hende, men jeg kan ikke rigtig blive dus med den. Derimod er jeg ret vild med, at den er fuld af guldglimmer, så kan gråvejr og øvdage bare komme an.

Køb kollektionen hvor du ellers køber GOSH for eksempel i større supermarkeder, Matas og stormagasiner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Henriette

Kære Pudderdåser!! Jeg har meget allergi specielt ved nogen øjenmakeup produkter. Kan I anbefale denne, hvis man har disse problemer?
Knus fra Grenå!!

Helene Randløv

Hej Henriette
Ved du, hvad det er du ikke kan tåle, nikkel, særlige pigmenter, parfume? Serien er parfumefri, men jeg tør ikke love dig, at du kan tåle den.
Kh. Helene

Simone

Nu bliver jeg nysgerrig: Hvorfor bruger du ikke brun eyeliner?

Helene Randløv

Hej Simone
Generelt bruger jeg ikke brun. Men brune eyelinere gør bare ikke noget godt for mig. De fleste fremhæver det røde i mine øjne (ja og i de fleste andres 😉 ). Og grædekonelooket er jeg bare ikke fan af.
Jeg synes i langt de fleste tilfælde ikke, at brun er en naturlig farve, og derfor bruger jeg grå.
Kh. Helene

Simone

Ah, det giver god mening! Tak for svar 🙂

Katrine

Hej Pudderdåserne! Jeg har en problem med ret tørre læber, men jeg vil rigtig gerne kaste mig ud i, at bruge læbestift. Jeg har også ret røde læber fra naturens side af, så jeg vil gerne lysne dem lidt, med en naturlig lyserød/fersken/rosa farvet læbestift. Kan du anbefale nogle læberstifter som holder godt, men er særligt godt egnet til lidt sarte læber? 🙂

Thea W

Jeg har samme problem. Har du fundet en god læbestift? Jeg har lige købt en rose/nude nuance fra Nilens jord, men den er desværre ikke så god som håbet. Den ligger sig i mine revner i læberne, så kan kun bruge et tyndt tyndt lag.

Katja Moikjær

Jeg svarer lige jer begge 🙂 Problemet er, at jo mere mat og tør en læbestift er, jo bedre holder den. Og jo mere fremhæver den tørre læber… Så man må vælge – enten en cremet læbestift som plejer læberne, men holder kortere, eller en tør læbestift, som holder længere, men… ja….
MAC Mineralize læbestifterne er nogle af de bedste, jeg har prøvet til når mine læber er helt krakelerede. https://pudderdaaserne.dk/2013/04/20/mac-mineralize-rich-lipstick-ny-super-plejende-laebestift/ Og holdbarheden er helt ok, omend selvfølgelig ikke på højde med de helt matte.
Jeg er også ret glad for MAC Lip Primer, der kan løse en del af problemet med synligt skællende læber under læbestiften. Med den på først ser mine matte læbestifter som regel pæne ud, lige meget hvor tørre de er.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *