I går inden venner og familie fejrede Katja og Peters fødselsdag, sad jeg og filmede denne video i kontoret. Så hvis du synes, at du kan høre børn og masser af mennesker, ja så har du helt ret.
Tjek lige kagen ud på Katjas Instagram profil @pudderkatja. Det var Katjas lillesøster, som stod i køkkenet HELE dagen for at bage den. Det ligner ikke mig at give op, men trods det lille stykke jeg fik, var jeg nødt til at levne over halvdelen, holy moly, siger jeg bare!
Navne forvirring
I videoen sidder jeg og vrøvler om navnene på skyggerne, men det er fordi navnene på Katjas palette er arbejdsnavnene på skyggerne. Navnene på skyggerne er ikke at finde på den endelige version, der er det kun selve paletten, som hedder Her Cocoa. Det er ikke kun mig, som er blevet forvirret, og du kan læse et helt indlæg om Her Cocoa Eyeshadow Quad hos Temptalia.
Det oprindelige look
Katjas look, som jeg taler om i videoen, kan du se på Instagram @pudderkatja. Det er et særsyn at se Katja med gloss på læberne, i dette tilfælde var det Lipgelée i farven Budding Beauty, som for længst er udsolgt. Du kan faktisk se et look, fra dengang kollektionen Fashion Flower udkom, hvor glossen er i brug. Hvis jeg skulle have en lignende gloss på, ville jeg vælge en Dazzleglass i farven Smile.
Måden øjenskyggerne ligger er meget typisk for Katja og går internt under navnet ”Katja looket”. Det betyder, at den lyseste øjenskygge bliver brugt under brynet og i inderste øjenkrog. Den næst lyseste farve bliver lagt fra inderste øjenkrog og cirka to tredjedele ud mod yderste øjenkrog. På den sidste tredjedel ligger den næst mørkeste, og i globelinjen ligger den mørkeste skygge…
Undercurrent, som ligger under øjet, er en af de meget lækre og cremede Pearlglide Intense Eye Liner. Det er en personlig og flittigt brugt favorit.
Tips til mørke læber
Da mit dumme øje begyndte at svide helt sindssygt og løbe i vand, tabte jeg temmelig meget tråden i videoen og derfor glemte jeg et par detaljer.
Det har altid været sådan, at mørke læber skulle have skarpe kanter. Nu er trenden en anden og derfor er bløde og lidt udviskede kanter lovlige. Det er rigtig rart, for den skarpe kant kræver rigtig meget arbejde, især når man er udstyret med en skæv overlæbe. Det bliver RIGTIG tydeligt, når man vælger de mørke farver, samtidig med at de smalle læber pludselig synes endnu smallere.
Den lysere læbestift er måske nok ikke til at se, men det er effekten af den. Den lysere farve skaber nemlig både dimension og mere optisk fylde i læben. For eksempel er min overlæbe ret smal og derfor kunne jeg sagtens give den gas med den lyse farve, (hvilket jeg også endte med at gøre, inden gæsterne kom).
Det er vigtigt hele tiden at vurdere, om munden simpelthen bliver for smal, er det tilfældet, skal du lysne mere på midten af læben.
Da Katja og jeg var teenagere var Chanel klassikeren Rouge Noir mega hot til både negle og læber, farven er lækker, men det er altså ikke kønt, når læberne ender som to smalle streger i ansigtet. Først og fremmest sær man ældre ud, man kan også få et meget lidt flatterende og surt udtryk, den såkaldte hønserøv…
Derfor er tippet ganske godt til alle os, som ikke har fyldige læber fra naturens side.
Kollektionen
Du kan allerede nu finde Riri <3 MAC på MAC’s danske webshop, hvor de fleste af produkterne er blevet revet væk. Der kommer selvfølgelig snart et indlæg dedikeret til kollektionen, hvor du kan læse mere om både paletten, blushen og læbestifterne. Indlægget ligger klar, så du ikke går glip af kollektionen på Magasins webshop.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Super flotte farver, især Talk that talk læbestiften er SÅ lækker!!
Kender i evt. et alternativ i samme farve, når nu den er revet væk??
Og ér alle produkterne allerede væk fra Magasins webshop eller er de slet ik begyndt at sælge det endnu?
Jeg tror desværre, de er udsolgt allerede. Jeg er ved at tjekke op på det
Hej Helene 🙂 Først og fremmest, super mange gange tak for en rigtig skøn blog. Hver eneste nye indlæg bliver nærlæst, og jeg er så imponeret af jeres arbejde! Jeg har set en del af dine videoer efterhånden, og indholdet er altid helt i top, godt beskrevet og forklaret, og meget anvendeligt. Men jeg tænker at udformningen måske kunne gavne af at du overvejede at optage videoen og så lægge en speaking over? På den måde ville videoerne ville blive forkortet ned, og virke mere sammenhængende, mens vi stadig ville få alt din viden omkring metoder og teknikker, og der ville være endnu bedre mulighed for alle de ekstra kommentarer og triks du som regel lige får puttet ind mellem linjerne. Det var i hvert fald lige det der faldt mig ind da jeg så den her video 🙂
Venlig hilsen
Maja, som er helt med på “Katja-looket”
Piiift, en flot make up Helene!!